Region Hovedstaden
Maglevænget 2, 2750 Ballerup
Psykolog søges til Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk
Center Ballerup søger en dygtig psykolog med erfaring eller interesse i
behandling af spiseforstyrrelser.
Denne stilling giver mulighed for specialiseret oplæring i behandling af
spiseforstyrrelser hos erfarne behandlere. Vi laver en skræddersyet plan for din introduktion i
afsnittet og oplæring.
Stillingen
er på 37 timer ugentligt og ledig i Team 1-2 pr. 1/5 2019.
Team 1-2 arbejder
med behandling af moderat til svært syge patienter med anoreksi, bulimi eller
atypisk spiseforstyrrelse. Se herunder.
Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Ambulatoriet er opdelt i 3 behandlerteams og et sekretariat. Team 1-2 har
tidligere været tilknyttet Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Team 3 har
tidligere været tilknyttet Rigshospitalet.
Team 1-2
modtager personer med moderate til svære spiseforstyrrelser, der vurderes at
kunne profitere af ambulant psykoterapi. Behandlingen er flersporet og omfatter
systemisk narrativ gruppeterapi med diætetisk vejledning, lægesamtaler,
pårørendesamtaler og socialfaglig bistand. Vi tilbyder desuden afklarende
motivationsterapi, diætistgruppe og kropsterapi, og i mindre omfang individuel
terapi og par- og familieterapi af kortere varighed.
Behandlingen foregår i et tværfagligt samarbejde mellem speciallæger, læger,
psykologer, kliniske diætister, sygeplejersker, socialrådgivere og
fysioterapeuter. De sidste 3 fagprofessioner er efteruddannet og arbejder alle psykoterapeutisk
ud over den monofaglige vinkel sammen med psykologerne. Team 1-2 varetager endvidere
indledende vurderinger og samtaler med nyhenviste patienter.
Team 3 har
højt specialiseret funktion og varetager primært langvarige psykoterapeutiske
behandlingsforløb med udgangspunkt i en psykodynamisk referenceramme.
Patienterne har overvejende svær anoreksi, ofte langvarig og med høj grad af
komorbiditet. Team 3 arbejder ligeledes flersporet og det tværfaglige
samarbejde vægtes højt.
Som psykolog i
Team 1-2 vil du bl.a. varetage følgende opgaver
- Psykoterapi i grupper og individuelt
- Udredning, visitation og behandling af patienter
- Familie og netværksarbejde
- Psykoedukation af patienter og pårørende
- Undervisning af personale og samarbejdspartnere
- Forskning og effektevaluering
Dine kompetencer
- Autoriseret psykolog – gerne med erfaring i behandling af spiseforstyrrelser samt andre tilstødende psykiske lidelser
- Teoretisk og praktisk erfaring med gruppeterapi
- Ansøgere med uddannelse i og erfaring med systemisk og narrativ terapi vil blive foretrukket, ligesom der også vil blive lagt vægt på teoretisk og praktisk erfaring med flere referencerammer.
- Forsknings- og undervisningserfaring
- Fleksibiliet og evne til at samarbejde selvstændigt og udviklingsorienteret
- Gode samarbejdsevner og lyst til at samarbejde tværfagligt
Landets
største center for spiseforstyrrelser
Behandlingen
af personer over 18 år med spiseforstyrrelser i Region Hovedstadens Psykiatri
er fusioneret i 2017, og flyttet i nybyggede moderniserede lokaler på
Psykiatrisk Center Ballerup i maj 2018. Det nye center samler ca. 120 erfarne
fagprofessionelle, der arbejder med fælles visitation, udredning og behandling
samt kliniknær forskning. Behandlingen varetages i et fusioneret
ambulatorium, et dagafsnit og to sengeafsnit med i alt 27 sengepladser.
Spiseforstyrrelsesområdet
er et strategisk prioriteret område i Region Hovedstadens Psykiatris
forskningsstrategi. I de kommende år vil forskning i spiseforstyrrelser blive
prioriteret højt på Psykiatrisk Center Ballerup.
Om
Psykiatrisk Center Ballerup, PCB
PCB er et
moderne hospital med ca. 700 ansatte og hovedfunktioner inden for akut
modtagelse, døgn-, dag- og ambulant behandling. PCB har specialfunktioner inden
for behandling af spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge, rehabilitering
og døvepsykiatri. Vi arbejder tæt sammen med Herlev Hospital bl.a. via udbygget
tilsynsfunktion og undervisning. Vi har præ- og postgraduat uddannelse på alle
niveauer.
Yderligere
oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Afsnitsleder
og ledende diætist Lene Kiib Hecht, telefon 5140 9556, mail: lene.kiib.hecht@regionh.dk
eller
Teamkoordinator
og speciallæge Birgitte Munch Jensen, telefon 3864 5352, mail:
birgitte.munch.jensen@regionh.dk
Ansøgningsfrist
den 25. marts 2019 kl. 9.00.
Ansættelsessamtaler
forventes afholdt den 26. marts 2019 kl.9-12.00.
Ansøgning,
CV og relevante eksamensdokumenter bedes sendt online via link.
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri -
Kontaktperson
Lene Kiib Hecht - Adresse
Maglevænget 2, 2750 Ballerup - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
217315 - Quick-nr.
364648 - Indrykningsdato
11-03-2019 -
Ansøgningsfrist
25-03-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri - Adresse
Maglevænget 2, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Lene Kiib Hecht - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
217315 - Quick-nr.
364648 - Indrykningsdato
11-03-2019 -
Ansøgningsfrist
25-03-2019 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Vil du være med til at styrke den psykologfaglige behandlingsindsats på intensivt døgnafsnit D1?
Amager Hospital | Digevej 110, 2300 København S
PsykologOpslået
12-12-2025Ansøgningsfrist
04-01-2026 -
Behandler til Akut-team på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center – gør en forskel for børn og unge
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 21, 2600 Glostrup
PsykologOpslået
04-12-2025Ansøgningsfrist
16-01-2026