Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Sygeplejersker søges til unik kombinationsstilling mellem ambulatoriet og sengeafsnittet for hjerte/kar sygdomme på Nykøbing F. Sygehus, Medicinsk afdeling, Nykøbing F. Sygehus

Sygeplejersker søges til unik kombinationsstilling mellem ambulatoriet og sengeafsnittet for hjerte/kar sygdomme på Nykøbing F. Sygehus.

Hvis du både er til akut modtagelse af hjertepatienter i et sengeafsnit, hvor ingen kender dagens opgaver på forhånd og den mere strukturerede arbejdsgang i ambulatoriet, så er det her lige stillingen for dig.

Om stillingen

  • Dette er en kombinationsstilling mellem sengeafsnittet og ambulatoriet, med funktion én til to dage om ugen i ambulatoriet afhængig af hvilket spor man tilknyttes.

  • I ambulatoriet vil du blive tilknyttet et eller flere opgavespor (Arbejdstest, Holter, TEE, patientsamtaler med iskæmi eller svigt) Her arbejder du som sygeplejerske selvstændigt med patienterne, men altid som en del af et team med andre sygeplejersker og læger.

  • I sengeafsnittet vil du indgå i det daglige rul, du deltager i vagter, ved ferie samt helligdage (hver 2. eller 3. weekend i enten 8 eller 12 timers vagter). Vi sigter efter at der arbejdes i to – holdskift, hvis dette ønskes. Du får indflydelse på din vagtplan, og der er stor fleksibilitet i forhold til at få arbejdsliv og privatliv til at gå op.

  • Oplæringsprogram efter kompetenceniveau – din introduktion bliver dels i sengeafsnittet og dels i ambulatoriet, hvor du vil blive tilknyttet en mentor begge steder.

  • En årlig kompetencedag med skills stations.

  • Kardiologisk efteruddannelse.

Om afsnittet/ambulatoriet:

  • Sengeafsnittet har plads til 29 patienter, alle med mulighed for overvågning. Der er et stort flow af patienter gennem afsnittet og der modtages akutte patienter hele døgnet fra akutafdelingen, samt planlagte overflytninger fra andre sygehuse, eksempelvis patienter med hjerteinsufficiens, iskæmi og arytmi. Endvidere modtages patienter til DC-konvertering, både akut og elektivt.

  • Ambulatoriet er en omfattende ambulatorievirksomhed indenfor hjertesvigt, rehabilitering, arytmiudredning ved Holter-analyse, BT regulering, AK-klinik, samt almindelig kardiologisk aktivitet med diverse test og konsultationer.

  • Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor arbejdsglæde og sammenhold gennem dialog, medinddragelse og feedback præger hverdagen.

Dine kvalifikationer og egenskaber:

  • Det er en fordel med lidt kardiologisk erfaring, men ikke nødvendigvis erfaring med ambulante patienter.

  • Du har ambitioner for det kardiologiske speciale og vægter tværfaglighed højt, samt er engageret og fleksibel i det daglige arbejde.

  • Du er ikke bange for at tage fat i en travl hverdag, har et godt overblik og kan bevare roen i pressede og akutte situationer.

  • Endvidere er du i stand til at planlægge og prioritere dine opgaver i løbet af arbejdsdagen.

  • Du bidrager positivt til den gode trivsel og arbejdsglæde
  • Du trives med at arbejde både selvstændigt og i en tværfaglig kontekst
  • Er ansvarsbevidst og har en god situationsfornemmelse.

Vi håber du er blevet inspireret til at søge stillingen og du vil sende en motiveret ansøgning til os. Har du lyst til at høre mere om stillingen eller komme på et uforpligtende besøg og en kop kaffe, så er du mere end velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Betina Sell
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    005815
  • Quick-nr.
    364853
  • Indrykningsdato
    15-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    16-04-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Betina Sell
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    005815
  • Quick-nr.
    364853
  • Indrykningsdato
    15-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    16-04-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.