Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

ph.d-studerende til Neurologisk Afdeling, Roskilde

 

Vi søger en PhD-studerende til vores dynamiske forskningsmiljø i Neurologisk Afdeling, Roskilde. Den studerende får en central rolle i forskningen omkring neurofysiologiske målinger af hjernens aktivitet hos patienter med epilepsi.

 

Funktioner

Ph.D. projektet er fokuseret på at måle hjernens elektriske aktivitet in-the-wild hos patienter med epilepsi. Vi har udviklet en række teknologisk platforme baseret på EEG, EMG, accelerometri, EKG m.m. som kan bruges til at detektere anfald og i visse tilfælde forudsige anfald.

 

Projektet er en del af et stort dansk-nordtysk projekt finansieret af EU. Projektet hedder NorDigHealth (Novel Regional Digital solutions for improving Health) og har fokus på teknologis betydning for sundhed hos raske og syge. Der er fokus på 4 sygdomsgrupper, epilepsi, AMD, kirurgi og hoved-hals-cancer. Den PhD-studerende vil arbejde inden for epilepsi, men vil have kollegaer inden for de andre sygdomsområder, lige som der er en række kollegaer, der arbejder med raske borgere og forebyggelse, i vores tech towns i Næstved og Lübeck. I tech towns bruger vi teknologi til at forbedre raske borgeres sundhedstilstand og til at monitorere sygdom.

 

Sjællands Universitetshospital (Roskilde) er lead partner på projektet og du vil have din daglige gang i Roskilde, men det kan komme på tale at være enkeltdage i Næstved og Lübeck. Normalt er man 1 måned ved en fremmed forskningsinstitution som led i sin PhD. Her har vi i første omgang aftalt et ophold ved universitetssygehuset i Lübeck, men dette kan laves om, hvis vi finder at et andet ophold giver mere mening.

 

Din rolle bliver central i gennemførelsen af projekter, herunder at skrive protokoller og fondsansøgninger samt publicere forskningsresultater i internationale peer-reviewed tidsskrifter.

 

Projektet er støttet af EU og en række private fonde. Der er garanteret løn til den PhD-studerende i tre år. Den studerende er en del af gruppen af PhD-studerende ved neurologisk afdeling og har kontorfaciliteter sammen med de øvrige i PhD-gruppen. Du bliver indskrevet som PhD-studerende ved Københavns Universitet.

 

 

Kvalifikationer

Du er læge og er interesseret i at forske.

 

Projektet kræver gode samarbejdsevner idet det involverer mange mennesker bl.a. forsøgspersoner, hospitalspersonale, universitetspersonale og samarbejdspartnere i ind- og udland.

 

 

Neurologisk Afdeling

Neurologisk Afdeling har gennem de senere år fokuseret på etablering og udbygning af forskningen. Afdelingen har aktuelt seks PhD-studerende, hvoraf fire er lægefaglige, en er terapaut og en er sygeplejefaglig. Hertil kommer tre post.docs., projektansatte sygeplejersker, neurofysiologiassistenter, tre forskningsaktive yngre læger samt flere overlæger og en professor.

 

Afdelingen har en stigende forskningsaktivitet og en forskningsstrategi, der fokuserer på det neurofysiologiske område, samt de store neurologiske sygdomsområder apopleksi og demens. Vi gennemfører allerede en række projekter inden for epilepsi og langtidsmonitorering.

 

Vi holder journal clubs 2-4 gange om måneden og forskningsfrokost hver torsdag. Dertil kommer det årlige forskningssymposium og møder med adjungerede forskere.

 

Afdelingen er uddannelsesaktiv med fokus på fastholdelse af godt uddannelsesmiljø.

De medicinske studenters evalueringer af de kliniske ophold/uddannelsesforløb er meget positive, og afdelingen ligger år efter år som det bedst evaluerede uddannelsessted inden for neurofagene i Østdanmark.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en tre-årig tidsbegrænset fuldtidsstilling fra 1. september 2019 eller efter nærmere aftale.

Løn- og øvrige ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Du refererer fagligt til professor, overlæge Troels Wesenberg Kjær, og i personaleforhold til ledende overlæge Jesper Gyllenborg.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Troels Kjær
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    005827
  • Quick-nr.
    364916
  • Indrykningsdato
    18-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-05-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Troels Kjær
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    005827
  • Quick-nr.
    364916
  • Indrykningsdato
    18-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-05-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.