Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sydvang 1, 6400 Sønderborg

Afdelingsbioanalytiker til Patologi på Sygehus Sønderjylland

Vi søger en afdelingsbioanalytiker med ledelsesansvar til histologien i Patologi, Sygehus Sønderjylland fra 1. maj 2019 eller efter aftale. Stillingen er tidsbegrænset frem til 1. august 2021 og er på gennemsnitlig 37 timer pr. uge og vagtfri.  
 
Afdelingsbioanalytikeren referer til den ledende bioanalytiker. Afdelingsbioanalytikeren vil have et tæt samarbejde med afdelingsledelsen, som foruden den ledende bioanalytiker p.t. består af en specialeansvarlig overlæge. Stillingen som ledende overlæge er vakant.  
 
Patologi er en afdeling  
  • Hvor vi arbejder systematisk med udvikling af højeste faglige kvalitet indenfor patologi  
  • Hvor tværfaglighed og samarbejde er i højsædet  
  • Hvor vi har høj produktivitet og høj forskningsaktivitet  
  • Som er en særdeles aktiv partner i udviklingen af Sygehus Sønderjylland  
 
Patologi på Sygehus Sønderjylland er fysisk placeret i Sønderborg, men flytter i 2021 til Aabenraa. Vi har en udbygget og moderne maskinpark og er løbende i gang med optimering af vores arbejdsgange. I histologilaboratoriet håndteres årligt ca.21.000 rekvisitioner. Vores analyserepertoire er omfattende og fuldt dækkende for en moderne patologiafdeling. Vi har foruden Immunhistokemi, FISH mm også et lille molekylærpatologisk afsnit. Histologiafdelingen er i hastigt løbende udvikling, hvor vi arbejder med automatisering, kvalitets- og patientsikring. I samarbejde med de øvrige patologiafdelinger i Region Syd er vi i proces med etablering af Digital Patologi.
 
Vi er en særdels velfungerende og effektiv afdeling bestående af cirka 35 medarbejdere. Foruden en ledende bioanalytiker, består personalegruppen af 7 speciallæger, 2-4 yngre læger, 20 bioanalytikere og 3 lægesekretærer. Desuden er der tilknyttet en kapelportør samt en serviceassistent. Afdelingen er uddannelsessted for speciallæger, bioanalytikere og lægesekretærer.  
 
Vi er gode til at hjælpe hinanden på tværs af faggrupperne og er en rummelig afdeling, der giver plads til hver enkelt medarbejders faglige og personlige udvikling i en travl hverdag med mange opgaver. Vi har fokus på vores kerneopgaver og på patienten.  
 
Vi tilbyder et spændende job, hvor dine opgaver bliver  
  • Administrative opgaver med bl.a. arbejdstilrettelæggelse og ferieplanlægning  
  • sikring af høj kvalitet i opgavernes udførelse samt optimering af prøvens flow gennem laboratoriet  
  • sikring af god service over for rekvirenterne  
  • personaleledelsesopgaver med afholdelse af MUS og kompetenceudvikling  
  • faglige ledelsesopgaver i samarbejde med afdelingsledelsen og afdelingens øvrige personale med eksempelvis implementering af nye metoder og udstyr  
  • planlægning, i samarbejde med bioanalytikerunderviseren, uddannelse af studerende samt oplæring og kompetenceudvikling af bioanalytikere  
  • deltagelse i det praktiske laboratoriearbejde  
 
Vi forventer, at du  
  • er uddannet bioanalytiker med dansk autorisation og har bred erfaring i arbejde med det patoanatomiske område  
  • har erfaring med personaleledelse og er i besiddelse af gode lederegenskaber  
  • har vilje og evne til at motivere og ”gå forrest” og evner at samarbejde med alle faggrupper  
  • evner at holde en høj faglig standard med fokus på udvikling og forbedring i en travl hverdag  
  • har vilje, lyst og evne til at bidrage til et godt arbejdsmiljø  
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Ledende Bioanalytiker Esben Skovsted (7997 4805, esben.skovsted@rsyd.dk).  
 
Ansøgningsfristen er søndag den 14. april 2019. Samtaler forventes afholdt i uge 17. Der vil blive indhentet reference inden ansættelse.  
 
Ansøgningen skal sendes via jobannoncen på HR-manager.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Sønderborg
  • Kontaktperson
    Esben Skovsted
  • Adresse
    Sydvang 1, 6400 Sønderborg
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    206999
  • Quick-nr.
    364959
  • Indrykningsdato
    19-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    14-04-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Sønderborg
  • Adresse
    Sydvang 1, 6400 Sønderborg
  • Kontaktperson
    Esben Skovsted
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    206999
  • Quick-nr.
    364959
  • Indrykningsdato
    19-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    14-04-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.