Region Nordjylland

Ambulatorium for Psykiatri, Frederikshavn

Skelvej 24, 9900 Frederikshavn

Psykolog søges til den ambulante psykiatri i Frederikshavn.

Ved Psykiatrisk Ambulatorium i Frederikshavn er en stilling på 32 ugentligt som psykolog ledig til besættelse fra 01.05.19 eller snarest derefter, frem til 30.04.2023.

Ambulatoriet varetager almenpsykiatriske behandling af patienter fra Frederikshavn og Læsø kommuner. Der er aktuelt ca. 300 patienter tilknyttet ambulatoriet.

Psykiatrisk Ambulatorium i Frederikshavn er et decentralt ambulatorium i Klinik Psykiatri Nord. Ambulatoriets primære opgaver er udredning og behandling af mennesker inden for hele det psykiatriske spektrum, dog med mulighed for at viderehenvise til specialiserede tilbud på hoved- eller regionsfunktionsniveau. Der er differentieret behandling i forhold til diagnose og sværhedsgrad, hvor der tages udgangspunkt i behandlingselementer beskrevet i pakkeforløb.

Behandlingen består af psykoterapi, både gruppe og individuelt, farmakologisk behandling, støttende, indsigtsgivende samtaler samt psykoedukation. Der er tradition for gruppeterapi, som en væsentlig del af vores behandlingstilbud.

Personalet arbejder tværfagligt i to teams og har psykoterapeutiske uddannelser inden for kognitiv, psykodynamisk og mentaliseringsbaseret terapi.

Holdningsmæssigt vægter vi mødet med det enkelte menneske og patientinddragelse bl.a. via Patientens Team, hvor betydningsfulde samarbejdspartnere omkring patienten inddrages.
Der er et tæt samarbejde med psykiatrisk sengeafdeling i Frederikshavn med flere fælles behandlingstilbud, og der er veludbygget tværsektorielt samarbejde med Frederikshavns Kommune, herunder Ungeenheden, støttecentre, kommunale sagsbehandlere, misbrugscenter med flere. Telepsykiatri med Læsø kommune er under opbygning.

Personalsammensætningen i ambulatoriet består af en 2 speciallæger, to psykologer, fem sygeplejersker, en socialrådgiver, to sekretærer, samt en medarbejder med brugerbaggrund, som er uddannet stemmefacilitator.

Ambulatoriet har uddannelsessøgende læger indenfor såvel psykiatri som almen medicin samt sygeplejestuderende.

Kliniske arbejdsopgaver:
  • Udredning, herunder fx testning og diagnostik
  • Udarbejdelse af behandlingsplaner
  • Gruppe- og individuel terapi
  • Psykoedukation
  • Supervision og undervisning
     
    Kvalifikationer:
  • Gerne autoriseret psykolog
  • Erfaring med klinisk arbejde inden for psykiatrien
  • Erfaring med supervision og undervisning
  • Evne til at arbejde selvstændigt
  • Kreativ, dynamisk, flittig, fleksibel og struktureret arbejdsform
I Klinik Psykiatri Nord er der desuden tværgående faggruppemøder, undervisning og andre arrangementer for psykologerne.

Yderligere oplysninger om stillingen fås hos ambulatorieleder og overlæge Inger Juel Gade, tlf. 29 38 36 27. Mailadresse:  ijg@rn.dk eller ledende psykolog Torben Østergaard Christensen, tlf. 23 25 86 03. Mailadresse: torben.christensen@rn.dk
Du kan læse mere om Klinik Psykiatri Nord på vores hjemmeside http.www.psykiatriregionnord.dk
 


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Inger Juel Gade
  • Adresse
    Skelvej 24, 9900 Frederikshavn
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    5692
  • Quick-nr.
    365058
  • Indrykningsdato
    20-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    05-04-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Skelvej 24, 9900 Frederikshavn
  • Kontaktperson
    Inger Juel Gade
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    5692
  • Quick-nr.
    365058
  • Indrykningsdato
    20-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    05-04-2019 (udløbet)
På baggrund af dette job