Region Midtjylland

Kvindesygdomme og Fødsler, Læger

Sundvej 30, 8700 Horsens

Overlæge i Gynækologi og Obstetrik

Vi tilbyder per 1. august 2019 eller efter aftale, en stilling som overlæge på Kvindesygdomme og Fødsler ved Regionshospitalet Horsens.
 
Vi forventer, at du:
  • Er speciallæge i gynækologi og obstetrik
  • Evner nærværende kommunikation i forhold til studerende, patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere
  • Aktivt skaber og bidrager til tværfagligt samarbejde
  • Bidrager aktivt til et godt uddannelses- og arbejdsmiljø
  • Påtager dig relevante ledelsesopgaver
  • Tænker innovativt i forhold til opgaveløsning
Du finder funktionsbeskrivelse for gynækologisk speciallæge her.

Du kan forvente at få et job med:
  • Mulighed for stor indflydelse på at afdelingen gør en stor forskel
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Glade og positive kollegaer
  • En organisation i bevægelse, med fokus på bæredygtigt faglig udvikling
 
Afdelingen i tal:
Vi er godt 200 medarbejdere; sekretærer, læger, social og sundhedsassistenter, sygeplejersker og jordemødre.
 
Afdelingens gynækologiske del er fordelt på to matrikler, Regionshospitalet Horsens og Skanderborg Sundhedscenter med hovedvægten lagt på Regionshospitalet Horsens. Vi har sengeafdeling med 4 gynækologiske senge. Det gynækologiske afsnit er netop flytter til hospitalets nye bygninger, hvor vi indgår i et fællesskab med de øvrige skærende specialer. Derudover, har vi 5 nyindrettede ambulatorie stuer.
 
Afdelingens obstetriske del består af fødegang med 5 fødestuer, 1 akutstue, 2 svangre senge og yderligere 2 modtagelsesstuer, barselsafsnit med 14 familierum, obstetrisk ultralydsambulatorium med 4 daglige linjer, jordemoderkonsultationer med ca. 4 daglige linjer, jordemoderambulatorium samt et barsels ambulatorium.
Barselsafsnittet flytter i 2019 tæt på fødeafsnittet i nye rammer.
 
Afdelingens fertilitetsklinik har 33 medarbejdere, fordelt med lægesekretærer, bioanalytikere, sygeplejersker og læger, som beskæftiger sig med: Fertilitetsudredning og behandling, IUI, IVF og ICSI Behandling med nedfrosne og optøede æg, udhente sædceller og sæddeponering.
 
Afdelingen har ca. 40.000 årlige ambulante besøg og en forventet kirurgisk aktivitet på ca. 2300 gynækologiske indgreb. Vi har aktuelt ca. 2250 fødsler og tæt dagligt samarbejde med Børneafdelingen på Skejby Sygehus, idet vi ikke har et neonatal afsnit.
Vi har 5 læger i AP-stillinger, 2 I-stillinger og 3 H-forløb i samarbejde med Skejby og arbejder aktivt på at skabe et dynamisk uddannelsesmiljø gennem målrettet arbejdstilrettelæggelse, supervision og forskning.
Vi satser målrettet på tværfagligt samarbejde gennem daglige fødegangskonferencer, patientopfølgning, systematisk teamtræning, samt forskning i teamsamarbejde.
 
Regionshospitalet Horsens har en strategi, der sætter fokus på partnerskab med patienten, sammenhæng i alt, kvalitet i alt og i alle disse elementer er faglighed et bærende element.
 
Afdelingen strategi har særligt fokus på ”Faglig udvikling i balance” – og et bevidst fokus på at vægte medarbejders trivsel i et bæredygtigt sundsvæsen. Dette indebære en høj grad af medarbejder involvering, og fokus på at dygtiggøre os i.fht. samarbejde i teams og på tværs af faglige og organisatoriske grænser.
 
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.
 
En forudsætning for ansættelse ved Regionshospitalet Horsens er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest, og at denne er tilfredsstillende.
 
Ansøgningen
Ansøgning struktureres omkring speciallægens 7 roller i henhold til ”Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger i Region Midtjylland”.
 
Ansøgning fremsendes elektronisk, inklusiv dokumentation for kompetencer inden for speciallægerollerne på skema, som er en del af ansøgningsproceduren.
 
Ansøgningsfristen er den 7 april 2019.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 29. april 2019
 
Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til
ledende overlæge Marie Højriis Storkholm tlf. 61 26 38 49,
chefjordemoder Jeanette Ziska Tlf. 78 42 64 04
eller oversygeplejerske Tina Pasgaard på telefon 29 12 01 34.
 
Det fremgår af Danske Regioners fælles regionale vejledning for ansættelser i speciallægestillinger, at udgangspunktet for at være kvalificeret til en overlægestilling er, at ansøgeren har haft ansættelse som afdelingslæge eller tilsvarende inden for det pågældende speciale/fagområde i minimum fem år efter opnåelse af speciallægeanerkendelse.
 
Vi glæder os til at høre fra dig!


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Marie Højriis Storkholm
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    17012
  • Quick-nr.
    365191
  • Indrykningsdato
    22-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    07-04-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Marie Højriis Storkholm
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    17012
  • Quick-nr.
    365191
  • Indrykningsdato
    22-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    07-04-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.