Jobbet "Radiograf til Røntgen Gentofte" er udløbet

Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup

Dit næste skridt
Vi søger 1 radiograf, der får mulighed for at rotere mellem afdelings specialer. Der arbejdes ikke i team, men alt efter kompetencer, evner, interesser og opgaver, tilbydes en alsidig hverdag hvor oplæring naturligvis indgår. Afdelingen er åbent alle ugens dage 24-7, og der vil derfor på sigt være mulighed for at gå i vagter.
 
Vi tilbyder 
• Gode kollegaer i flere aldersgrupper
• Godt tværfagligt samarbejde
• En afdeling, der vil fremtiden og hvor faglighed, udvikling og sociale kompetencer er i højsædet  
• Et hospital, der støtter den grønne linje, støtte til DHL-stafet og "vi cykler til arbejdet", samt eget cykelværksted, gode kantineforhold, sportsklub og mange andre aktiviteter  
• En del af det nye akutte hospital Gentofte-Herlev
 
Vi er et diagnostisk speciale med stor patientkontakt og nyeste teknologi. Vi er på Gentofte afsnittet ca. 90 meget engagerede medarbejdere, som sætter et godt arbejds klima, humor og samarbejde i højsædet - vi hjælper hinanden på tværs af undersøgelses rum og modaliteter.
Afdelingen råder over 1 Siemens Flash Spectral CT, 1 Toshiba Aquilion One CT skanner, 1 Philips Brilliance 64, 3 GE MR skannere, 6 ultralydsskannere (som også betjenes af  radiografer), og derudover et bredt udsnit af moderne udstyr til knogle og thorax undersøgelser fordelt på 8 undersøgelses rum. På årsbasis udfører vi ca. 140.000 undersøgelser, heriblandt "drop in" undersøgelser fra praktiserende læger. Afdelingen modtager i sær patienter fra de Ortopædiske - herunder Akutklinik, Urologiske, Reumatologiske, Lungemedicinske og medicinske specialer - herunder Akut Modtage Afsnit (AMA).   
Til foråret 2019 forventes yderligere ny GE 1½T MR at være på vej, ligesom løbende udskiftning af ældre DR apparatur er planlagt og igangsat.
 
Vi forventer, at du  
• Har dansk autorisation som radiograf  
• Har bred faglig viden  
• Er positiv, engageret og motiveret  
• Har lyst til og mod på at udvikle faget og højne kvaliteten  
• Er fleksibel, imødekommende og servicemindet  
• Er ansvarsbevidst og udviser gensidig respekt  
• Er indstillet på at have fokus på gode patientoplevelser, samt altid have patienten i centrum  
• Er en god kollega med humor og gåpåmod og et godt overblik, når der er mange patienter på én gang  
• Har gode kommunikationsevner og godt humør  
• Har lyst og vilje til at arbejde i en afdeling i konstant udvikling 
 
 
Ansættelsesvilkår 
Stillingen er på 37 timer med på sigt skiftende vagter. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.  
 
 
Ansøgningsprocedure 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsradiograf Frank Castella Agner på telefon 38 67 43 27.
Du kan læse mere om afdelingen på:  
 
https://www.gentoftehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/radiologisk_afdeling/Sider/default.aspx 
 
 
Ansøgningsfristen er den 30. april 2019.  
 
 
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.