Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Positive og servicemindede lægesekretærer til Akutmodtagelsen

 
Har du lyst til at arbejde i en akutmodtagelse, hvor vi: 
  • ønsker at gøre en forskel for patienter og pårørende, så de føler sig både ventede og velkomne 
  • har stort fokus på korrekt registreringspraksis 
  • er forandringsparate, og gør os klar til at flytte ind i det nye Akuthus i 2020. 
Så er en af vores ledige stillinger noget for dig. 
 
Dine kerneopgaver vil bestå i at give vores patienter en god start på deres behandlingsforløb. Du har første og sidste hånd på registreringen af vores patientforløb. Du vil få et tæt og givtigt tværfagligt samarbejde med afdelingens øvrige faggrupper samt den præhospitale funktion. 
 
Hvad forventer vi af dig? 
Vi ønsker os en kollega, som kan sætte flueben ved følgende:
 
Du er både serviceminded og en dygtig kommunikatør. Du kommunikerer respektfuldt med patienter og pårørende med fokus på deres individuelle situation, under deres ophold i Akutmodtagelsen. Med dine gode kommunikative egenskaber og din sans for service kan du give vores patienter den bedste start på deres behandlingsforløb. 
 
Du har en positiv indstilling til forandringer. Vi er i gang med forberedelserne til indflytningen i den nye FAM, hvilket betyder at vi løbende kører nye projekter og afprøver nye arbejdsgange. I denne proces forventer vi at alle vores medarbejdere har en positiv indstilling og tager aktiv del i forandringsarbejdet.  
 
Er omstillingsparat og robust, så du kan håndtere en hektisk arbejdsdag. Du kan skifte tempo, når der er behov for det, du har en rolig udstråling og kan bevare et godt overblik, også når vi har travlt. 
 
Desuden forestiller vi os, at du;
Er uddannet lægesekretær – har du erfaring med Sundhedsplatformen, er det en fordel, men det er ikke et krav, da vi arbejder i vores eget modul og  sørger for grundig oplæring. 
 
Hvad kommer du til at beskæftige dig med? 
Efter at du har gennemgået et grundigt introduktions- og oplæringsprogram, vil du arbejde med flere forskellige sekretærfunktioner. 
 
Vores arbejdsopgaver er blandt andet: 
  • Modtagelse og opskrivning af patienter i alle vores teams 
  • Teamsekretær i kirurgisk og medicinsk modtagelse med fokus på service og samarbejde 
  • Teamsekretær i skadespor, hvor der skrives efter direkte diktering, samt tæt samarbejde med læge og sygeplejerske om at skabe flow og korrekt registrering. 
  • Traumesekretær 
  • CVI-funktion (central visitation) 
  • Bestilling af patienttransport i vores Centrale Kørselskontor
Hvad kan vi tilbyde? 
 
Udvikling til den enkelte. Vi sørger løbende for, at du er godt klædt på til at varetage dine arbejdsopgaver. Vi har et struktureret kompetenceudviklingsprogram med bl.a. formaliseret introduktions- og oplæringsforløb samt mulighed for uddannelse. 
 
Vi er en afdeling, der arbejder på at være forandringsparat og medinddragende. Vi er nysgerrige på vores medarbejderes observationer og forslag til ændringer, og vi prioriterer at inddrage medarbejderne i vores forandringsprocesser og optimeringer af arbejdsgange. Vi har fokus på medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel, og det er vigtigt for os at vores medarbejdere føler sig lige så Ventet og Velkomne, som vores patienter. 
 
NYT Akuthus. Vi skal flytte i et nyt Akuthus. Med de nye rammer, de rette kompetencer og diagnostisk teknologi er det visionen, at vi skal sætte standarden for udredning og behandling af akutte patienter i Danmark. Hør vores kollega og arbejdsmiljørepræsentant Karina fortælle om det nye Akuthus her. 
 
Ansøgningsfrist og ansættelsesvilkår 
Der er tale om faste stillinger på 32-35 timer til besættelse pr. 1.6. 2019 eller efter aftale. 
 
Vi arbejder i skiftende vagter inkl. weekendvagt hver 3. weekend. 
 
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. 
 
Ansøgningsfristen er fredag 26.04.19, kl. 12:00. 
 
Ansættelsessamtalerne forventes at blive afholdt i uge 17. 
 
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt ledende lægesekretær Pernille Kriegsbaum Stender på 38 68 93 11 eller pernille.kriegsbaum.stender@regionh.dk
 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Pernille Kriegsbaum Stender
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    217740
  • Quick-nr.
    365806
  • Indrykningsdato
    05-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    26-04-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Pernille Kriegsbaum Stender
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    217740
  • Quick-nr.
    365806
  • Indrykningsdato
    05-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    26-04-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.