Grønlands Sundhedsvæsen

Personaleadministrationen, 1230 Nuuk

Lægeskretær til medicinsk patientkoordinering søges til Nuuk. (genopslag)

GENOPSLAG. Trives du i et fagligt udfordrende og alsidigt miljø? Så læs mere her!

En stilling på 40 timer pr uge som lægesekretær i Medicinsk Patientkoordinering, Dronning Ingrids Hospital i Nuuk er ledig til besættelse d. 1. maj 2019 eller efter aftale.

Medicinsk sekretariat er fagligt en meget bred arbejdsplads, hvor vi arbejder med samtlige medicinske specialer, Medicinsk Patientkoordinering er organisatorisk placeret, som en del af Medicinsk ambulatorium i Medicinsk Område.

Arbejdet består i at indkalde og planlægge patientforløb for medicinske patienter fra hele Grønland ligesom I har ansvar for planlægningslister og koordinering af specialistrejser til Kysten.

Endvidere har I ansvar for at introducere oplære læger i Medicinsk Område i henvisningssystemet i COSMIC.

Arbejdet foregår i tæt samarbejde med den sygeplejerske der er ansat i patientkoordineringen samt visiterende læger.

Vi leder efter en uddannet lægesekretær, der

·         er fortrolig med at arbejde i EPJ, gerne kendskab til COSMIC

·         kan bevare roen, også når tingene går stærkt

·         er glad, stabil og nem at arbejde sammen med

·         er fleksibel og omstillingsparat

Det er en fordel, hvis du er dobbeltsproget, grønlandsk og dansk samt har sprogøre, men det er ikke en betingelse. Gode danskkundskaber er et krav.

Vi kan tilbyde

·         en spændende og udfordrende arbejdsplads med rig mulighed for udvikling

·         dækning af mange specialer

·         dygtige, fleksible og humørfyldte kolleger

·         en aktiv personaleforening, der arrangerer sejlture, sammenkomster m.v.

Du vil blive en del af et godt og velfungerende team med stabile og positive kolleger på tværs af faggrupper.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem  http://www.gjob.dk/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201904140

Ansøgningsfrist: d. 26. april 2019

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved oversygeplejerske Anne Birgitte Jensen på telefon +299 34 43 75 efter kl. 8.30 grønlandsk tid, eller e-mail abj@peqqik.gl

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Erik Egede på telefon +299 34 46 81 eller e-mail ereg@peqqik.gl

Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Erik Egede
  • Adresse
    Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Quick-nr.
    365926
  • Indrykningsdato
    09-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    26-04-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Adresse
    Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
  • Kontaktperson
    Erik Egede
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Quick-nr.
    365926
  • Indrykningsdato
    09-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    26-04-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.