Region Syddanmark
Beriderbakken 4, 7100 Vejle
Speciallæge, Røntgenafdelingen, Vejle-Middelfart Sygehus
Speciallæge interesseret
i mammaradiologi og almen radiologi søges til en stilling på Røntgenafdelingen,
Vejle-Middelfart Sygehus
Hvis du gerne vil arbejde på en afdeling
- Hvor patienten sættes først
- Hvor vi værdsætter og værner om det gode arbejdsmiljø
- Hvor vi gerne vil grine hver dag
- Hvor sparring med kollegaer er prioriteret
- Hvor du er med i et godt team af gode kolleger
- Hvor der er ryddede lister hver dag
- Hvor du kan være med til at definere dine interesse- og arbejdsområder
Er Røntgenafdelingen Vejle-Middelfart måske noget for dig.
Vi søger en radiolog til en speciallægestilling i radiologi
(afdelings- eller overlæge).
På afdelingen prioriteres det højt, at der bedrives klinisk
radiologi i tæt samarbejde med de henvisende afdelinger. Det er således en del
af afdelingens DNA, at vi ”griber bolden” som aktiv samarbejdspartner med
henvisende afdelinger. Vi beskriver ikke billeder – vi svarer på kliniske
spørgsmål ud fra radiologiske metoder. Opgaveglidning med bl.a. brug af
beskrivende radiografer og kiropraktorer er en hjørnesten i afdelingen.
Lidt om afdelingen
Afdelingen er en mellemstor røntgenafdeling fordelt på de to matrikler på
Vejle Sygehus og Rygcenter Syddanmark i Middelfart. Der er et mammacenter på
matriklen i Vejle med udredning af mammacancerpatienter og screeningsenhed.
Matriklen i Vejle har som en del af specialesygehuset i
Vejle en stor onkoradiologisk produktion af fortrinsvis CT. I Vejle er der
desuden afdelinger inden for ortopædkirurgi, organkirurgi, medicin, ØNH- og
øjenafdeling. Der foregår et udstrakt samarbejde med de praktiserende læger i
optageområdet for Vejle-Middelfart – bl.a. med brug af åbne ambulatorier inden
for muskuloskeletal røntgen, røntgen af thorax og UL af abdomen. Afsnittet i
Middelfart samarbejder tæt med Rygcenter Syddanmark om udredning af
rygpatienter i hele Region Syddanmark, og har en stor MR-produktion.
Der er et godt samarbejde med de kliniske afdelinger både
mht. at bedrive klinisk radiologi af høj faglig kvalitet, høj patientoplevet
kvalitet samt forskning af høj international standard. Afdelingen har en
professor i gastrointestinal radiologi.
Afdelingens produktion (2018): 46.500 CT-scanninger, 24.000
MR-scanninger, 33.300 UL-scanninger, 28.000 Mammografier og mamma-UL, 17.000 Mamma-screeninger,
64.000 Skeletundersøgelser, 25.000 røntgen af thorax.
Forventninger til en
radiolog på afdelingen
Du skal være interesseret i en stilling i den mammaradiologiske sektion,
hvor du gerne vil beherske alle modaliteter som anvendes inden for dette subspeciale.
Du vil gerne deltage i udredning af mammacancerpatienter og deltage på højt
niveau i de dertil knyttede MDT-konferencer og indgå i en kvalificerende
sparring med mammakirurgerne om disse patienter.
Det forventes også, at du kan indgå i afdelingen mht. at
lave andet radiologisk arbejde for basale undersøgelser, og du er med til at
opfylde afdelingens mål om korte svartider.
Der er muligheder for formaliserede oplæringsprogrammer i
ovenstående subspecialer.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Du bedes fremsende en motiveret ansøgning samt et CV med
referencer som vi kan kontakte.
Hvis du er interesseret i en overlægestilling, beder vi dig
udfylde ”Skema til brug ved lægefaglig bedømmelse af overlæger og klinikledere”,
som du finder på: http://videreuddannelsen-syd.dk/wm225726 og vedhæfte det til din ansøgning som bilag.
Stillingen forventes besat pr. 01.08.2019 eller efter
nærmere aftale.
Ansøgningsfrist er 01.05.2019.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt -
Kontaktperson
Berit Andersen - Adresse
Beriderbakken 4, 7100 Vejle - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2019 - Regionens jobnr.
207244 - Quick-nr.
365980 - Indrykningsdato
09-04-2019 -
Ansøgningsfrist
01-05-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt - Adresse
Beriderbakken 4, 7100 Vejle -
Kontaktperson
Berit Andersen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2019 - Regionens jobnr.
207244 - Quick-nr.
365980 - Indrykningsdato
09-04-2019 -
Ansøgningsfrist
01-05-2019 (udløbet)