Region Midtjylland

Nuklearmedicin og PET

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Afdelingslæge til Nuklearmedicin og PET, Aarhus Universitetshospital

Har du interesse for og erfaring med den klassiske nuklearmedicin, så er du måske vores nye afdelingslæge.

En stilling som afdelingslæge ved Nuklearmedicin & PET, Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse den 1. juli 2019 eller efter aftale.

Nuklearmedicin & PET er i afslutningen af den fysiske samling af afdelingen på Aarhus Universitetshospital under fælles tag i Skejby. Her er afdelingen samlet i helt nye fysiske rammer med en yderst moderne apparaturpark.

Afdelingens ansvars- og arbejdsopgaver
Nuklearmedicinsk Afdeling & PET er en universitetsafdeling, som varetager højt specialiserede nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger herunder hjerte PET/CT-skanning med Rubidium, onkologisk PET/CT-skanning, avanceret neuroimaging samt radionuklid terapi. Afdelingen har et tæt samarbejde med mange kliniske og parakliniske afdelinger på AUH, men også i Region Midt.

Nuklearmedicin & PET har ca. 125 fuldtidsstillinger, her under 13,7 speciallæger og 7,5 reservelæge, 6 hospitalsfysikere og 9 radiokemikere. På apparatursiden har vi 5 PET/CT, 4 SPECT/CT, 1 HRRT, 1 PET/MR, 3 gammakameraer og 3 cyklotroner koblet op til 13 hotcells.

Afdelingen har stor klinisk- og dyreeksperimentel forskningsaktivitet, har et veletableret forskningssamarbejde såvel internt som eksternt, og er aktivt involveret i planlægning og forskning indenfor mange fagområder.

Du ansættes i den samlede afdeling, men med hovedfunktionstid indenfor den klassiske nuklearmedicin. Funktioner indenfor PET/CT er dog også muligt. Du skal sammen med afdelingens øvrige speciallæger varetage funktioner i forbindelse med afdelingens daglige drift, herunder supervision af yngre læger, afholdelse af interne og eksterne konferencer samt deltage i afdelingens kvalitetssikringsarbejde.

Du vil efter aftale få faglige ansvarsområder i henhold til interesser og kompetencer.

Afdelingen varetager præ- og postgraduate uddannelsesforpligtelser for læger og andre personalegrupper. Det forventes at du deltager i afdelingens undervisningsaktiviteter.

Ansøger med interesse for og erfaring med undersøgelser indenfor den klassiske nuklearmedicin ønskes primært, her tænkes især på nuklearmedicinske undersøgelser indenfor endokrinologi, perifer kredsløb, gastro-enterologi og onkologi.

Du forventes at kunne bidrage til et godt arbejdsmiljø og et godt miljø til praksislæring for de yngre læger. I forhold til ansøgers personlige egenskaber lægges der vægt på loyalitet, flid, samarbejdsevne og beslutningsdygtighed.

Stillingen ønskes besat med uddannet speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin med høj faglig kompetence og interesse for afdelingens funktionsområde og opgaver. Ansøgere med interesse for og erfaring med den klassiske nuklearmedicin vil blive foretrukket.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema kan hentes her.

Samtaler forventes afholdt i uge 21/22.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Ate Haraldsen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    klinisk fysiologi og nuklearmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2019
  • Regionens jobnr.
    17250
  • Quick-nr.
    366128
  • Indrykningsdato
    12-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    30-04-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Ate Haraldsen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    klinisk fysiologi og nuklearmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2019
  • Regionens jobnr.
    17250
  • Quick-nr.
    366128
  • Indrykningsdato
    12-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    30-04-2019 (udløbet)
På baggrund af dette job