Region Sjælland

Filadelfia

Dr. Sellsvej 23, 4293 Dianalund

Børn med epilepsi (Neuropædiatrisk afdeling) søger sygeplejerske

Børn med epilepsi (Neuropædiatrisk afdeling) på Filadelfia søger sygeplejerske til sengeafsnittet 28 timer ugentligt i blandende vagter med hovedvægt på aftenvagter pr. 1. august 2019 eller efter aftale.

For stillingen gælder det, at der er weekendvagt hver 6. uge samt at afdelingen er lukket mellem jul og nytår, i påsken samt 4 uger i skolernes sommerferie.

Om Neuropædiatrisk Afdeling på Filadelfia

Neuropædiatrisk Afdeling består af et ambulatorium og et sengeafsnit. Afdelingen tilbyder udredning og behandling af børn, der har uafklarede anfaldsfænomener, som mistænkes for at være epilepsi samt børn med epilepsi, der har behov for behandlingsoptimering. Behandlingen kan være både medicinsk, kirurgisk og diæt. Endvidere foretager vi afklaring af barnets eventuelle ledsagende adfærdsmæssige/kognitive vanskeligheder.  Afklaring og behandling af epilepsi kan foregå både ambulant og under indlæggelse. Omkring 40 dedikerede medarbejdere – fordelt på flere forskellige faggrupper og alle med en særlig viden inden for pædiatri og epilepsi - arbejder på afdelingen.

Om sengeafsnittet

Sengeafsnittet modtager børn og unge fra ca. 6 måneder og til 18 år fra hele landet samt Færøerne og Grønland. Børnene og de unge er på forskellige udviklingsgrader både fysisk, psykisk og socialt.

Afdelingen har 16 enestuer til børnene og deres forældre.

Som sygeplejerske på afdeling vil du komme tæt på børnene og deres familier og du skal sammen med dine kollegaer – i et tæt tværfagligt samarbejde med pædagoger, lærere, psykologer, diætister og læger – medvirke til at sikre fortsat høj kvalitet, sammenhæng og kontinuitet i indlæggelsesforløbene. Du vil blive en del af en personalegruppe, som fokuserer på kompetenceudvikling indenfor klinisk praksis og på, hvordan der kan skabes et trygt, tillidsfuldt og kompetent behandlingsforløb for det enkelte barn og dennes familie.

Vi ser gerne, at du har følgende faglige og personlige kompetencer

  • Har autorisation som sygeplejerske og kan arbejde som ansvarshavende
  • Har erfaring med epilepsi og/eller har pædiatrisk sygepleje eller en stor interesse for at erhverve dette
  • Kan genkende dig selv i Filadelfias værdier som er RESPEKT, HELHEDSSYN OG NYTÆNKNING
  • Har lyst til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde hvor der i høj grad tages udgangspunkt i og lyttes til barnets og familiens personlige oplevelser af deres livssituation
  • Har erfaring med LEAN og Sundhedsplatformen
  • Er stærk i egen fagidentitet
  • Har evne til at arbejde selvstændigt men også har gode samarbejdsevner
  • Har fokus på og vil bidrage til det gode arbejdsmiljø

Søger du job hos os, kan vi tilbyde

  • En veltilrettelagt introduktion med mentorordning
  • Stor indflydelse på din arbejdstidsplanlægning
  • En ledelse, som tror på, at delegering af ansvar, kompetenceudvikling og gode relationer er afgørende for, at ydelserne til børn og familier fortsat kan leveres i topklasse med høj ekspertise.
  • En arbejdsplads som vil være førende indenfor epilepsiområdet
  • Tværfagligt samarbejde på højt fagligt niveau
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Relevante kurser og konferencer
  • Fast ferielukket i påsken, mellem jul og nytår og 4 uger i skolernes sommerferie.
  •  En attraktiv arbejdsplads beliggende i naturskønne omgivelser i Dianalund med en helt nyetableret og lækker legeplads.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende sygeplejerske Conny Brandt 58271108 eller mail: celb@filadelfia.dk

Løn- og ansættelsesvilkår På www.filadelfia.dk findes stillings- og funktionsbeskrivelse for basissygeplejerske samt for ansvarshavende sygeplejerske og andre relevante oplysninger om hospitalet. Løn følger gældende overenskomst indgået imellem DSR og Danske Regioner.

Vi ser gerne, at du søger online via www.filadelfia.dk. Der indhentes børneattest.

Ansøgningsfrist er torsdag d. 16. maj kl. 12.00. Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag d. 29. maj.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Filadelfia
  • Kontaktperson
    HR HR
  • Adresse
    Dr. Sellsvej 23, 4293 Dianalund
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    000174
  • Quick-nr.
    366186
  • Indrykningsdato
    23-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    16-05-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Filadelfia
  • Adresse
    Dr. Sellsvej 23, 4293 Dianalund
  • Kontaktperson
    HR HR
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    000174
  • Quick-nr.
    366186
  • Indrykningsdato
    23-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    16-05-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.