Region Midtjylland

Øjenafd., Holstebro

Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro

Overlæger i Oftalmologi Øjenafdelingen, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro

Til to spændende stillinger som overlæge i oftalmologi med mulighed for at præge og udvikle et fagligt miljø inden for alle grene af specialet søges to engagerede læger, for hvem udvikling af nye og bedre muligheder for behandling er et dedikeret mål. For hvem læring og teamwork følges ad.

Er du til faglige udfordringer, og kan du få øje på perspektivet med at blive en del af en specialafdeling, der allerede nu forbereder at være en del af Det Nye hospital Vest i Gødstrup, har du alle muligheder hos os.

Vi er et hold af læger, sygeplejersker og sekretærer, der tager mod øjenpatienter til diagnostik og behandling i den vestlige del af Region Midtjylland. Optageområdet er på ca. 500.000 indbyggere. Vi fungerer som specialafdeling med alle hovedfunktioner og har regionsfunktioner inden for kirurgisk behandling af glaucom, tårevejslidelser, vitreoretinale sygdomme samt behandling med VEGF hæmmer af Våd AMD,RVO og DME.

I de seneste år har vi intensiveret omlægningen af arbejdstilrettelæggelsen i retning af teamfunktioner, hvor overlægerne er de naturlige tovholdere for den lægefaglige kvalitet og udvikling i tæt samarbejde med tilsvarende teams på Øjenafdelingen på Universitetshospitalet i Aarhus.

Det har vi haft rigtig god erfaring med. Det har givet mulighed for et tættere og mere engageret samarbejde mellem sekretærer, sygeplejersker og læger, og det har frigjort ressourcer i lægegruppen. Vi lægger stor vægt på kvalitet i både arbejdsmiljø og behandlingen af vores patienter, og har derfor afsat midler til efteruddannelse.

Endnu er vores forskningsaktiviteter relativt beskedne, men afdelingen har som mål at øge den kliniske forskningsaktivitet i takt med, at vi også får dig med på holdet og det nye 5000 km2 store forsknings- og uddannelsescenter i Vestdanmark - NIDO Danmark tages i brug i 2020.

Den lægelig normering er en ledende overlæge, tre overlæger, 4 afdelingslæger 3 1. reservelæger i hoveduddannelsesforløb og to introduktionslæger. Sammen har vi et godt og uformelt arbejdsklima, er fleksible og fordeler fagområderne mellem os.

Alt i alt tilbyder vi en bred faglig vifte af muligheder inden for specialet med oplæring og kollegial sparring inden for dem alle. Der er også mulighed for, at du kan specialisere dig i et eller flere grene af specialet. Aktuelt har vi særlig interesse i ansøgere med erfaring i vitreoretinal- og glaucom kirurgi  

Lyder det som noget for dig, ser vi frem til at høre fra dig eller modtage din ansøgning.

For yderligere oplysninger er du velkommen til at rette henvendelse til ledende overlæge Torben Autzen, tlf.nr. 7843 9607, e-mail Torben.Autzen@Vest.rm.dk

Du kan søge jobbet online på www.ofir.dk ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningen må være os i hænde senest tirsdag den 14. maj 2019.

Stillings- og funktionsbeskrivelse



  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Holstebro
  • Kontaktperson
    Inge Vesterbæk Frandsen
  • Adresse
    Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Oftalmologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2019
  • Regionens jobnr.
    17312
  • Quick-nr.
    366365
  • Indrykningsdato
    23-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    14-05-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Holstebro
  • Adresse
    Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro
  • Kontaktperson
    Inge Vesterbæk Frandsen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Oftalmologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2019
  • Regionens jobnr.
    17312
  • Quick-nr.
    366365
  • Indrykningsdato
    23-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    14-05-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.