Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
Assisterende afdelingssygeplejerske i Vikarkorpset Intern Vikar Service BFH
Assisterende afdelingssygeplejerske i Vikarkorpset på Bispebjerg & Frederiksberg Hospitaler
Kunne du tænke dig en spændende og alsidig stilling som assisterende afdelingssygeplejerske, så er Vikarkorpset måske noget for dig.
Vi er en selvstændig afdeling, som organisatorisk hører under Bispebjerg – og Frederiksberg Hospitaler centralt placeret på Bispebjerg Hospital i København. Herudover er vi en del af Region Hovedstadens Interne Vikarservice og har ca. 370 tilknyttede sygeplejevikarer her af 50 fastansatte vikarer primært bestående af sygeplejersker, social – og sundhedsassistenter og sygehjælpere samt en oversygeplejerske, en assisterende afdelingssygeplejerske, en sygeplejerske i en undervisende funktion samt administrativt personale.
Som assisterende afdelingssygeplejerske i Vikarkorpset vil du blive en del af en større professionel enhed, der har over 35 års erfaring i at varetage sygepleje bemandingsløsninger. Vikarkorpset modtager ca. 1.500 vagtbestillinger pr. måned til at dække grundlæggende og kompleks sygepleje på somatiske, medicinske og kirurgiske afdelinger inkl. sterilcentral og akut modtagerafdelinger.
Vision, Mission & Værdigrundlag
Vores vision er at stå for høj faglig kompetence, engagement og vidensdeling, som styrker patientens oplevelse af empati, sikkerhed og kvalitet således, at vores vikarer kan efterleve Vikarkorpsets mission, som er at levere fleksible bemandingsløsninger med ansvarlige og fagligt stærke og kompetente sygeplejevikarer til de enkelte afdelinger.
Værdigrundlaget i Vikarkorpset er høj faglighed, fleksibilitet, arbejdsglæde, respektfuld kommunikation, vidensdeling og ansvarlighed. Vi har haft nogle meget travle år på grund af stor stigning i antal vagter og i særdeleshed et øget behov for fagligt stærke sygeplejersker. Herudover har vi i det sidste halve år fået 13 nye medarbejdere, som vi ønsker at få mulighed for at følge op med såvel fagligt som deres trivsel, så de oplever at have et stærkt tilhørsforhold til os, når deres vagter er ude i huset og vi kun sjældent ser dem.
Dette er et par af årsagerne til, at vi nu søger en ekstra assisterende afdelingssygeplejerske.
Alsidig funktion med personaleledelse, drift og klinisk faglig udvikling
Stillingen som assisterende afdelingssygeplejerske indeholder administrative funktioner i forhold til personaleledelse og drift, men også et klinisk fokus hvilket betyder, at du i gennemsnit har en vagt om ugen på et sengeafsnit, hvor du her har mulighed for at kunne introducere nye sygeplejersker, supervisere vores egne vikarer eller selvstændigt varetager en vagt. Vagterne vil fortrinsvis være dagvagter. Aften og nattevagter kan forekomme afhængigt af afdelingernes bestillinger, akut sygdom eller oplæringsbehov. Det er ikke et krav for stillingen, at du kan tage nattevagter.
Som assisterende afdelingssygeplejerske samarbejder du primært med den anden assisterende afdelingssygeplejerske og den ledende oversygeplejerske om at sikre målopfyldelse i forhold til drift, trivsel og faglig udvikling. Ansvar og opgaver defineres lokalt i samarbejde med den ledende oversygeplejerske.
Beskrivelse af eksempler på ansvar og opgaver, vi kan tilbyde dig
Ledelse af den daglige drift i vagtbookingen og vagttilrettelæggelse i samarbejde med den øvrige ledelse.
Ledelse af rekruttering, introduktion,
oplæring, supervision, undervisning og kompetenceudvikling af personalet i
samarbejde med den øvrige ledelse.
Medansvar for personaleledelse og stedfortræder for den ledende oversygeplejerske i dennes fravær.
At understøtte og styrke Vikarkorpsets mission, vision og værdigrundlag.
Indgå i faglig sparring med afsnittets ledelse.
Bidrage til at udvikle samarbejdet på tværs af organisationen.
At medvirke til at sikre en faglig kultur i Vikarkorpset.
Motivere, støtte og vejlede for at fremme personalets mulighed for læring og udvikling.
Deltage i den direkte patient-pleje med fokus på helhed og sammenhæng i patientforløbene samt for at have en god forståelse af afdelingernes behov.
Medansvarlig for implementering af kliniske retningslinjer, evidensbaseret udvikling og udviklingstiltag i afdelingen såvel som i organisationen.
At medvirke til planlægning af overordnet faglig udvikling for sygeplejepersonalet i Vikarkorpset.
At planlægge korte faglige oplæg, undervisning, kurser og temadage i Vikarkorpset i forhold til fokusområder og ud fra hvilke kvalifikationer og kompetencer afdelingerne efterspørger.
Faglig ressourceperson og rollemodel for kvalitet i sygeplejen. Varetage bookingfunktion og kontoradministration efter behov.
At ajourføre egen viden klinisk, ledelsesmæssigt og pædagogisk.
Medansvarlig for kvaliteten i dokumentation i henhold til gældende regler.
Om dig ønsker vi, at du har følgende kvalifikationer:
Du er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation og med specialeerfaring svarende til niveauet ekspert fra somatisk hospitals sengeafsnit indenfor medicin eller kirurgi.
Du er lydhør, har gode samarbejdsevner og ser muligheder og løsninger, når det handler om at hjælpe afdelinger, vikarer eller hvad der måtte opstå af udfordringer.
Du har erfaring, men allervigtigst lyst og interesse for ledelse, der omfatter sygeplejens fire virksomhedsområder: at udføre, udvikle, lede og formidle sygepleje.
Du er engageret, kan arbejde fokuseret og har gode kommunikative evner til at formidle præcist og tydeligt tilpasset situationen.
Du har mod på at løse konflikter og gerne kendskab til redskaber til at løse konflikter.
Du har en god organisatorisk forståelse for hospitalsverdenen samt en positiv indstilling til at samarbejde og skabe gode relationer og et godt arbejdsmiljø for dine ansatte og vores mono – og tværfaglige samarbejdspartnere på hospitalet.
Du har lyst til at præge den faglige udvikling i Vikarkorpset, så vores vikarer oplever at blive fagligt udfordret, udviklet og vi derigennem både matche de faglige krav afdelingerne stiller og kan fortsætte med at fastholde og rekruttere medarbejdere.
Du må gerne have erfaring som vikarsygeplejerske eller være vant til at samarbejde med vikarer.
Gerne efteruddannelse inden for sygepleje, ledelse og/eller pædagogik eller i gang med en efteruddannelse.
Løn: Efter gældende overenskomst
Ansøgningsfrist: mandag d. 10. juni 2019
Henvendelse vedr. yderligere information
Ulrike Van Kuppevelt
Ledende Oversygeplejerske
Vikarkorpset
Bispebjerg Bakke 23, Indgang 20 C, 2. sal
2400 København NV
Eller
Helle Bruun Nielsen
Assisterende afdelingssygeplejerske
Mobil: 30 91 49 61
E-mail: helle.bruun.nielsen@regionh.dk
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Sandra Lotus Lützhøft Schønherr - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV - Stillingstyper
Klinisk vejleder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
218010 - Quick-nr.
366382 - Indrykningsdato
28-05-2019 -
Ansøgningsfrist
10-06-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV -
Kontaktperson
Sandra Lotus Lützhøft Schønherr - Stillingstyper
Klinisk vejleder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
218010 - Quick-nr.
366382 - Indrykningsdato
28-05-2019 -
Ansøgningsfrist
10-06-2019 (udløbet)