Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Lægesekretær til Neurologisk afdeling

Vi har netop hjemtaget flere epilepsipatienter, og søger derfor en lægesekretær på 30 timer om ugen, primært til epilepsiklinikken. 
 
Du vil indgå i et tværfagligt team med sekretærer, læger og sygeplejersker, omkring de ambulante patienter. Opgaverne vil være varierende, lige fra betjening af callcenter til udrulning af kalendere, booking af patienter, receptfornyelser, afrunding af besøg, håndtering af arbejdslister, mm. i Sundhedsplatformen.  
 
Du vil dagligt samarbejde tæt med læger og sygeplejersker omkring de enkelte patientforløb. 
 
Derudover bliver du en del af hele vores sekretærstab, som betjener alle sengeafsnit og ambulatorier og det stiller krav til, at du er fleksibel og har lyst til at hjælpe kolleger på tværs i afdelingen med sekretæropgaver. 
 
Du skal være med til at skabe et godt forløb for patienterne – så patienterne oplever sig godt behandlet, både fagligt og menneskeligt. Derfor er du god til at have og bevare overblikket, er struktureret og omhyggelig med dine opgaver, er god til at kommunikere både med patienter, pårørende og kolleger, og tager ansvar for at fx venteområde og ambulatoriestuerne altid er indbydende og imødekommende. 
 
Du kommer til at arbejde i en afdeling, som er visionær og med store ambitioner. Afdelingens personale er dedikerede, med en høj faglighed og vi har en uhøjtidelig tone, og et godt arbejdsmiljø. Personalegruppen består at sekretærer, læger, sygeplejersker og neuropsykologer. 
 
Vi søger en sekretær, som først og fremmest kan lide at have kontakt med patienter og pårørende, og som er serviceminded, engageret, og formår at få andre til at føle sig velkommen. Du skal kunne/eller lære at kunne begå dig i Sundhedsplatformen, samt regionens kørselssystem.  
Hvis du har erfaring fra en lignende stilling, er det yderligere kvalificerende, men ikke et krav. 
 
Neurologisk afdeling varetager diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering af alle former for neurologiske patienter på hovedfunktionsniveau. Optageområdet er på 450.000 borgere, og vi har ca. 8.000 indlæggelser samt 12.000 ambulante besøg om året. Afdelingen består af to sengeafsnit samt fem subspecialeambulatorier, og vi er knapt 200 ansatte. 
 
Ansøgningsfrist d. 15. maj kl. 12.00. Tiltrædelse efter aftale. 
 
For yderligere information er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Dorte Pindstrup på telefon på 38 68 17 30, eller overlæge Vaiva Petrenaite på telefon 3868 1107. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Dorte Lisbet Pindstrup
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    218033
  • Quick-nr.
    366439
  • Indrykningsdato
    25-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-05-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Dorte Lisbet Pindstrup
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    218033
  • Quick-nr.
    366439
  • Indrykningsdato
    25-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-05-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.