Ergo- og fysioterapien, Holstebro
Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro
Ledende terapeut til Regionshospitalet i Holstebro, Hospitalsenheden Vest.
Vi søger en leder, der kan omsætte strategier og værdibaserede holdninger til praksis i et nært samarbejde med medarbejdere og samarbejdspartnere.Stilling som Ledende terapeut ønskes besat pr. 1. juni eller hurtigst muligt.
Neurologi og Fysio-Ergoterapi, Regionshospitalsenheden Vest søger en ledende terapeut til Regionshospitalet Holstebro. Afdelingen består af det neurologiske speciale og af hospitalets ergoterapeuter og fysioterapeuter som yder service til alle Hospitalsenheden Vest´ somatiske kliniske specialer.
Afdelingsledelsen udgøres af den ledende neurologiske overlæge, den ledende oversygeplejerske og chefterapeuten. Du indgår i afdelingens funktionsledergruppe med tæt tilknytning og samarbejde med afdelingens 2 øvrige ledende terapeuter på Regionshospitalerne i Holstebro og Herning.
Vi søger en leder, der er synlig og aktiv holdspiller og har fokus på at vi som ledelse går foran og sætter mål og retning for Neurologi og Fysio- Ergoterapi, der om godt 1 år flytter ind i nye bygninger på Regionshospitalet Gødstrup. Vi vægter et tæt samarbejde med samarbejdende afdelinger, hvor bestræbelserne på at sikre smidige og veltilrettelagte patientforløb, går hånd i hånd med at udvikle en velfungerende og effektiv hospitalsenhed, der forbereder sig til indflytning i Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup i 2020.
Patienternes behov og ønsker er det ubetingede udgangspunkt for varetagelse af de sundhedsfaglige aktiviteter. Du skal være nytænkende, kunne agere innovativt og have flair for det tværgående udadgående samarbejde, idet det er afgørende for patientens videre forløb, at kontakten til de kommunale samarbejdspartnere er smidigt, velfungerende og hviler på et gensidigt og respektfuldt fagligt grundlag.
Som ledende terapeut står du i spidsen for engagerede kolleger, der primært betjener hospitalets neurologiske afdelinger, men andre specialer kan også blive aktuelle, idet vi udvikler hospitalet mod det nye byggeri. De forskellige opgaver fordrer overblik, samt gode evner i at formulere og tydeliggøre, hvor vi er på vej hen.
Det er vigtigt, at du som ledende terapeut går foran, er tæt på klinikken og formår at understøtte et tværfagligt specialiseret teambaseret koncept. Du har en lederstil, hvor anerkendende tilgang og tillid er dit varemærke og det du møder medarbejderne med i de fælles bestræbelser på at løse de daglige udfordringer i fordomsfri dialog, således at alle føler sig hørt og værdsat.
Vi søger en kompetent funktionsleder med grunduddannelse som ergoterapeut eller fysioterapeut, gerne med erfaring fra hospitalsverdenen og eventuel erfaring fra lignende lederfunktion. En supplerende lederuddannelse på diplom eller master niveau er et aktiv.
Har dette vakt din interesse kan du søge yderligere oplysninger om stillingen og rekvirere information hos chefterapeut, Peter Seebach, tlf 25248554 eller på mail petsee@rm.dk
Ansøgere skal være indstillet på at gennemgå en persontest.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Stillings- og funktionsbeskrivelse kan findes her:
https://rm.emply.net/GetFile.aspx?id=4e42ac85-2abf-409c-828b-766c9c2bcc85
It-kompetencer på brugerniveau forventes.
Ansættelsessamtaler finder sted den 27. maj om eftermiddagen.
Ansøgningsfrist
Du kan søge jobbet online på Regionens hjemmeside,www.rm.dk/job ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. Vedhæftede dokumenter skal være i pdf- eller wordformat. Husk at mærke ansøgningen.
Ansøgningen skal være os i hænde senest søndag 19. maj 2019.
Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Holstebro -
Kontaktperson
Peter Seebach - Adresse
Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro - Stillingstyper
Ledende fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2019 - Regionens jobnr.
17425 - Quick-nr.
366856 - Indrykningsdato
03-05-2019 -
Ansøgningsfrist
19-05-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Holstebro - Adresse
Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro -
Kontaktperson
Peter Seebach - Stillingstyper
Ledende fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2019 - Regionens jobnr.
17425 - Quick-nr.
366856 - Indrykningsdato
03-05-2019 -
Ansøgningsfrist
19-05-2019 (udløbet)