Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød

Sygeplejerske til akutmodtagelsen på Psykiatrisk Center Nordsjælland, Hillerød

Pssst...du skal altså lige læse hele denne jobannonce!!!! 
Er du sygeplejerske? Så er det simpelthen nu, at du har dit livs chance for en ansættelse i akutmodtagelsen 2122  
 
Akutmodtagelsen 2122 søger nemlig en sygeplejerske, og det er helt lige meget om du har psykiatrisk erfaring eller ej. Du skal bare have lyst til at afprøve akut psykiatri for fuld udblæsning. 
 
Psykiatrisk akutmodtagelse 2122 er et åbent modtageafsnit med 9 senge herunder tilknyttet skadestuefunktion. Akutmodtagelsen har ligeledes ansvaret for Hillerød matriklens ECT behandling, som er organiseret i et større ECT ambulatorie. I afdelingen er der ansat 25 medarbejdere, hvoraf størstedelen er sygeplejersker med forskellige specialfunktioner og uddannelser, som f.eks. kognitiv uddannelse, ECT, triage-uddannelse, akutsygeplejerskeuddannelse mfl.  
Afsnit 2122 er et afsnit, hvor fokus er patienter og pårørende i den akutte fase. 
Afsnittet har døgnåbent, og modtager patienter med svære psykiske lidelser, dobbeltdiagnoser, krisereaktioner eller med behov for abstinensbehandling. Patienterne, som indlægges i akutmodtagelsen, har behov for observation med henblik på videre udredning/behandling, og har oftest et kort indlæggelsesforløb på op til 7 døgn. Gennemsnitsindlæggelsestiden i afsnittet er dog på 1,4 døgn.  
Afsnittet har et tæt samarbejde både med somatikken og tværsektorielt med socialpsykiatrien, praktiserende læger, politi og kommunerne.  
 
Psykiatrisk Center Nordsjælland arbejder struktureret med forbedringskultur ud fra Lean-metoden, som bl.a. giver medarbejderne indflydelse på forbedringer af afsnittets arbejdsgange med fokus på at skabe værdi for patienten. Et andet stort indsatsområde på centeret er implementeringen af kognitiv adfærdsterapi.  
 
Vi har i akutmodtagelsen en herlig uforudsigelig og fagligt udfordrende hverdag med både travlhed og rolige stunder. Vores personalegruppe er en blandet landhandel, både i forhold til alder, erfaring, kompetencer og personligheder. Vi vægter faglighed, refleksion i hverdagen og ikke mindst humor meget højt. Derudover vil vi utrolig gerne fastholde et åbent og ærligt arbejdsmiljø. Der er ingen dumme spørgsmål - vi bruger hinandens forskellige faglige kompetencer og erfaring på kryds og tværs, især for at holde patientens ønsker og behov i fokus samtidig med at fagligheden vægtes højt. Vi laver i perioder lidt socialt sammen i fritiden; rider sammen, står på rulleskøjter og deltager i Friday Nightskate, tager på skovtur og kigger efter ørne, og hvad vi ellers kan finde på af fælles finurligheder.  
 
Vores forventninger til dig er egentlig bare at du har lyst til at kaste dig hovedkuls ud i psykiatriens storslåede verden. 
Sat lidt mere op i punkter vil det være, at du: 
  • Har interesse i at arbejde med den psykiatriske patient og deres pårørende i den akutte fase 
  • Kan planlægge og bevare overblikket, og sige til og fra hvis det hele alligevel pludselig går lidt for hurtigt til, at du kan følge med
  • Kan se muligheder frem for begrænsninger 
  • Kan indgå i et tæt samarbejde mono- og tværfagligt 
  • Er fleksibel, udadvendt, positiv og har en anerkendende tilgang til hverdagen   

Så tilbyder vi til gengæld:

  • Et spændende, varierende og udfordrende arbejde 
  • Løbende undervisning og kurser, samt supervision 
  • Et team af gode kolleger, hvor faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø vægtes højt 
  • Gode karrieremuligheder med mulighed for efteruddannelse 
  • Individuelt tilrettelagt introforløb med grundig introduktion og oplæring 
Har noget af ovenstående vagt din interesse eller bare givet dig en spirende lyst til at høre og se mere til os, så ring eller kom på uforpligtende besøg i dag- eller aftentimerne. Vi giver både kaffe og rundvisning - kaffen er forresten gratis. Vi er en lidt skør men sjov personalegruppe, som gerne vil have flere medlemmer (både med og uden psykiatrisk erfaring) så kom. Du er så VENTET OG VELKOMMEN i PCN´s akutmodtagelse. 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 32-37 timer med blandede vagter. Der vil være weekend vagt hver anden weekend, eventuelt på sigt mulighed for hver tredje weekend. Stillingen er til besættelse pr. 1. juli 2019 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Henriette Vedel Kristensen på telefon 21 68 08 32.

Ansøgningsfristen er den 27. maj 2019, kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 29. maj 2019.

Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes online via linket på siden.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Henriette Vedel Kristensen
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-07-2019
  • Regionens jobnr.
    218243
  • Quick-nr.
    366862
  • Indrykningsdato
    03-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    27-05-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Henriette Vedel Kristensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-07-2019
  • Regionens jobnr.
    218243
  • Quick-nr.
    366862
  • Indrykningsdato
    03-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    27-05-2019 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du arbejde med de mest akutte opkald i sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden?

Den Præhospitale Virksomhed  |  Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
Sygeplejerske

Opslået
08-04-2026

Ansøgningsfrist
23-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til nattevagter på akutafsnit, Ortopædkirurgisk afdeling afsnit 212!

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
30-03-2026

Ansøgningsfrist
14-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Skadeambulatoriet – Ortopædkirurgisk Afdeling

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
19-03-2026

Ansøgningsfrist
19-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Hey – se lige her! Du er den sygeplejerske som skal starte hos os på sengeafsnit 2, afdeling for led og knoglekirurgi.

Herlev og Gentofte hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
27-03-2026

Ansøgningsfrist
28-04-2026