Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Lægefaglig vicedirektør

På Amager og Hvidovre Hospital handler det om liv. Om at redde liv og bringe liv til verden. Om livskvalitet for patienten og det gode arbejdsliv for medarbejderne. 

 

Der søges en udviklingsorienteret og stærk lægefaglig vicedirektør, som vil medvirke til at bringe hospitalet ind i en fremtid med nye fysiske rammer, hvor ambitiøse sundhedsfaglige indsatser for det samlende og nære sundhedsvæsen har høj prioritet.  

 

Visionen er, at Amager og Hvidovre Hospital skal være et fagligt og forskningsmæssigt fyrtårn med fokus på et stærkt akuthospital og samtidig praktisere et højt fagligt niveau indenfor såvel de almindelige sygdomme som de mange specialfunktioner, der varetages på hospitalet. 

 

Opgaven 

Amager og Hvidovre Hospital er det akuthospital, der har det største optageområde i Danmark. 

 

Hospitalet er veldrevet og i front på en række områder indenfor forskning, behandling og teknologi. Der er et stærkt forsknings- og innovationsmiljø og et aktivt uddannelsesmiljø. Forskning har høj prioritet og sker i samarbejde med nationale og internationale forskere, universiteter og private aktører. Forskning er en del af den udviklende faglige indsats for undersøgelse og behandling af patienter.  

 

Den lægefaglige vicedirektør skal indgå i hospitalets direktion, som har det overordnede ansvar for hospitalets ledelse, økonomi, drift og udvikling.  

Nyt Amager og Hvidovre Hospital er et ambitiøst projekt, der blandt andet rummer en ny fælles akutmodtagelse og ny organisering af akutområdet. Målene er sammenhængende patientforløb, høj faglig kvalitet og optimal udnyttelse af den samlede kapacitet og kompetence på hospitalet. Hospitalet skal være et attraktivt valg for såvel patienter som medarbejdere. 

 

Forudsætningerne for at indfri målene er stabil og sikker drift, patient- og pårørendeinvolvering og mod og vilje til forandring.  

 

Personen  

Hospitalets kommende vicedirektør skal være klinisk velfunderet og i besiddelse af en solid lægefaglig ballast. Interessen for faglig og medicinsk innovation, facilitering af forskning og udvikling af Amager og Hvidovre Hospital vægtes højt.  

 

Vicedirektøren skal have blik for sundhedsfaglige udviklingstendenser, formå at se muligheder og samtidig evne at prioritere og opnå følgeskab til forandringer blandt alle ledere og medarbejdere. Gennemslagskraft og talent for at opbygge relationer præget af tillid og troværdighed er vigtige egenskaber. 

 

Det er afgørende, at den kommende vicedirektør er en holdspiller, som bidrager til et tæt, tillidsfuldt og konstruktivt samspil i direktionen og en høj grad af sammenhængskraft på tværs af hospitalet og regionen og regionens øvrige hospitaler. 

 

Der lægges vægt på ledelseserfaring og et tydeligt ledelsestalent, herunder at den nye vicedirektør har opnået gode resultater i tidligere ledelsesfunktioner. 

 

Ansøgning 

Søg stillingen på www.muusmann.com/stillinger 

Ansøgningsfrist: Søndag den 26. maj 2019 

 

Læs mere i stillings- og personprofilen på www.muusmann.com/stillinger. 

 

Kontakt gerne hospitalsdirektør Birgitte Rav Degenkolv, tlf. 38 62 21 50 eller konsulenterne Lars Muusmann og Iben Munck Adamsen, MUUSMANN tlf. 40 76 72 27/22 91 20 06. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Lona Marie Røner
    Lona.marie.roener@regionh.dk
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Administration
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    218248
  • Quick-nr.
    366879
  • Ansøgningsfrist
    26-05-2019


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Lona Marie Røner
    Lona.marie.roener@regionh.dk
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Administration
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    218248
  • Quick-nr.
    366879
  • Ansøgningsfrist
    26-05-2019

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Lægefaglig vicedirektør"

×

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.