Region Midtjylland

Medicinsk Lungeklinik

Sundvej 30, 8700 Horsens

Sygeplejerske til Lungemedicinsk Klinik, Regionshospitalet Horsens

Vi søger fra 1. august 2019 en dygtig sygeplejerske til Lungemedicinsk Klinik på Regionshospitalet Horsens.

Der er tale om et barselsvikariat på 36 timer / uge på hverdage. Stillingen er vagtfri og minimum et år.

Medicinsk Klinik 2 for lungesygdomme har ca. 6000 besøg af patienter til udredning, kontroller og behandling om året. Klinikken fungerer med både lægefaglige spor og selvstændige sygeplejespor indenfor udredning og behandling af; astma, KOL, allergi, søvnapnø og andre lungesygdomme. Klinikken har udekørende sygeplejerske til patienter med iltbehandling i hjemmet.

Vi tilbyder telemedicinske forløb til KOL patienter og har ambuflex til astmapatienter.
Vi blev i Dagens Medicin i 2016 udpeget som den bedste lungeafdeling.
Søger du stillingen hos os, kan du regne med at blive en del af et team, der arbejder ambitiøst og engageret med kvalitet og udvikling af det lungemedicinske speciale. Vi har siden efteråret 2018 været et selvledende team med ansvar for arbejdstilrettelæggelse, budgetter mm.

Du kan se frem til at få både unge, mere erfarne og højt specialiserede kolleger.
Det giver en god styrke, både fagligt og socialt.
Vi har stærkt fokus på udvikling af Lunge Klinikken. Vi afvikler tvær- og monofaglige konferencer.
Vi tilskynder engagement og ansvar, og vi giver mulighed for, at den enkelte medarbejder kan udfolde sit potentiale. I starten vil du primært blive introduceret til at varetage lægeprogrammer, men afhængig af ønsker og kompetencer kan arbejdsopgaverne udvides på sigt.

Vi ønsker en kollega, der:
  • Har minimum 2 års erfaring som sygeplejerske
  • Gerne har lungemedicinsk erfaring, dog ikke en forudsætning
  • Kan arbejde selvstændigt og med overblik
  • Kan tage ansvar og bidrage til faglig udvikling
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Kan inddrage patienter og pårørende i samarbejdet omkring behandling
Vi kan tilbyde dig:
  • En velfungerende klinik med dygtige kolleger og et godt arbejdsmiljø
  • Faglig og personlig udvikling
  • God mulighed for vekslende arbejdsopgaver
  • Evt. oplæring i selvstændige undersøgelser; provokationstest, udvidede lungefunktionsundersøgelser, assistance ved bronkoskopi, kontroller mm.

Flere oplysninger kan indhentes hos specialeansvarlig sygeplejerske i Klinik 2, Karen Marie Brøste på tlf.: 78 42 67 44 eller lungesygeplejerske, Kirsten Tambo på tlf. 78 42 69 43.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist mandag d. 27. maj. 2019.
Ansættelssamtaler afholdes mandag d. 3. juni 2019 og tirsdag d. 4. juni 2019 mellem kl. 15-18.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Karen Marie Brøste Wells
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    17450
  • Quick-nr.
    366962
  • Indrykningsdato
    07-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    27-05-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Karen Marie Brøste Wells
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    17450
  • Quick-nr.
    366962
  • Indrykningsdato
    07-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    27-05-2019 (udløbet)
På baggrund af dette job