Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 7, 4200 Slagelse

Fysioterapeut i vikariat til Geriatrisk Afdeling, Slagelse Sygehus

Brænder du for geriatrien

En afdeling i bevægelse – med patienten i fokus

Vi søger en faglig engagerede fysioterapeut som vikar på 35 timer pr. uge, der interesserer sig for det geriatriske speciale og som vil være med at gøre en forskel for patienter og kolleger.

Vi prioriterer faglighed, arbejdsmiljø og trivsel højt. Der skal være plads til forskelligheder og humør, da vi udvikles når vi er trygge. Erfaringen siger, at man i de rammer tør udfordre hinanden og den vanlige praksis.

Fysioterapiafdelingen er et dynamisk team af fysioterapeuter, der har fokus på træning, faglig sparring samt udvikling af behandlingsmetoder. Den samlede behandlingsproces sigter mod, at genoprette den fysiske og psykiske funktion samt sociale tilpasning med størst mulig uafhængighed, selvbestemmelse og selvrespekt.

Geriatrisk gruppe varetager fysioterapi på to sengeafdelinger samt geriatrisk ambulatorium. 

Du skal kunne foretage en hurtig vurdering/screening og du har stor indflydelse på hvilken slags behandling patienten tilbydes, på forløbet og på udskrivningsfasen. Du får derfor oplevelsen af en helhed i behandlingen.

Som fysioterapeut på Slagelse Sygehus indebærer arbejdet en høj grad af overblik og evne til at prioritere dagens opgaver. Herudover kræver patientforløbene et tæt samarbejde med læger og plejepersonale for at sikre den bedst mulige kvalitet. Der er god adgang til både mono- og tværfaglig sparring og samarbejde på tværs af specialerne.

Har du lyst til

  • Et spændende og udfordrende arbejde
  • En meget varieret arbejdsdag
  • Et tæt samarbejde og sparring med engagerede kolleger
  • Selvstændig arbejdsplanlægning
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • Et godt arbejdsmiljø
  • En afdeling, hvor forskning og udvikling vægtes

Vi lægger vægt på, at du

  • Er faglig velfunderet og har praktisk erfaring inden for neurologien
  • Er engageret og aktiv i faglig udvikling på stedet
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Er nysgerrig og positiv
  • Har en høj arbejdsmoral

Slagelse og Ringsted sygehuse
Fysioterapierne på Slagelse og Ringsted sygehuse fungerer som én fysioterapi med en samlet medarbejdergruppe på 38 fysioterapeuter, fire specialeansvarlige fysioterapeuter, to kliniske undervisere, tre social- og sundhedsassistenter, to sekretærer og en overfysioterapeut.

I fysioterapien har vi vagtordning i weekender og på helligdage. 

Stillingen er på 35 timer pr. uge fra 1. juni 2019 og året ud. 

Løn ifølge gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende fysioterapeut Rasmus Gormsen Hansen, 29 38 33 84.

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Rasmus Hansen
  • Adresse
    Fælledvej 7, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    006302
  • Quick-nr.
    367264
  • Indrykningsdato
    13-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    23-05-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Fælledvej 7, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Rasmus Hansen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    006302
  • Quick-nr.
    367264
  • Indrykningsdato
    13-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    23-05-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.