Region Sjælland
Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Læge til PhD studie
Læge til fuldt finansieret PhD stilling ved Klinisk biokemisk afdeling, Sjællands Universitetshospital
Er du læge og interesseret i en fuldt finansieret ph.d. stilling indenfor lungemedicin / kardiologi? Så søg ind på Klinisk Biokemisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital med påbegyndelse fra den 1. juli eller snarest derefter.
Vi vil gerne ansætte en fagligt dygtig, arbejdsom og forskningsinteresseret læge. Hvis det passer på dig – så søg.
Stillingen er fuldt finansieret via fondsmidler fra bl.a. Alpha-1 Foundation i USA. Projektet har til formål at undersøge, i allerede tilgængelige data, hyppighed af hjertekarsygdomme hos personer med alfa-1 antitrypsin mangel. Der vil være mulighed for at udvide projektets omfang, samt deltage i andre relaterede projekter på afdelingen alt efter evne og vilje.
Du tilbydes en forskningsmæssig uddannelse på højeste internationale niveau. Under tæt vejledning og afhængigt af dit behov vil du lære at analysere, præsentere og sammenskrive dine forskningsresultater i videnskabelige artikler. Vores overordnede mål er, at du i det første år får skrevet en original artikel som førsteforfatter i et internationalt højt rangeret tidsskrift. Derudover vil du kunne lære laboratorieteknikker, statistik og databasehåndtering samt at holde foredrag på både dansk og engelsk.
Forskningsuddannelsen hos os kan bruges i alle lægelige specialer såvel som i lægemiddelindustrien. Forskningsgruppen beskæftiger sig med genetiske og biokemiske risikofaktorer og deres interaktion med miljømæssige risikofaktorer i patogenese og forløb af store folkesygdomme indenfor lungemedicin og kardiologi. Metodemæssigt anvender vi store befolkningsundersøgelser som HerlevØsterbroundersøgelsen og Næstvedundersøgelsen, samt data fra hele Danmarks befolkning via Danmarks Statistik til klassiske epidemiologiske kohorte studier, humane studier med molekylærgenetik og mendelske randomiseringsstudier. Vi har ved hjælp af disse materialer de sidste 15 år publiceret forskning på højt internationalt niveau.
Afdelingens forskningsgruppe samarbejder med Klinisk biokemisk afdeling, Herlev/Gentofte Hospital og Klinisk biokemisk afdeling, Rigshospitalet samt med mange andre afdelinger i Danmark og Internationalt.
Hvad kræves af dig? At du er villig til at yde dit absolut bedste, at du har gjort dig klar at du vil forske og at du er i stand til at arbejde selvstændigt, vedholdende og velstruktureret.
Til gengæld tilbyder vi dig en dynamisk arbejdsplads med stor fleksibilitet i det daglige arbejde og muligheden for at arbejde i et forskningsmiljø på højt internationalt niveau med tæt vejledning af og konstruktiv faglig sparring med anerkendte og kompetente forskere.
Send venligst din ansøgning sammen med curriculum vitae med kopi af dine eksamensbeviser med karakterer fra gymnasial uddannelse og universitetet og din lægelige autorisation.
Vi glæder os til at høre fra dig snarest dog senest 7. juni 2019. Ansættelsessamtale forventes at finde sted den 17 juni.
Professor, overlæge, dr.med. Morten Dahl, Klinisk Biokemisk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge, Lykkebækvej 1, 4600 Køge. E-mail adresse modah@regionsjaelland.dk.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge -
Kontaktperson
Morten Dahl - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge - Stillingstype
Læge - Speciale
Klinisk biokemi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2019 - Regionens jobnr.
006310 - Quick-nr.
367300 - Indrykningsdato
14-05-2019 -
Ansøgningsfrist
07-06-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge -
Kontaktperson
Morten Dahl - Stillingstype
Læge - Speciale
Klinisk biokemi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2019 - Regionens jobnr.
006310 - Quick-nr.
367300 - Indrykningsdato
14-05-2019 -
Ansøgningsfrist
07-06-2019 (udløbet)