Region Hovedstaden
Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup
Rigshospitalets Øjenklinik søger en afdelingslæge til vores grå stær team. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Der søges en speciallæge i oftalmologi og der efterspørges
• Speciallæge i oftalmologi.
• Gerne erfaring med grå stær kirurgi
• Gerne EBO-eksamen
Den der ansættes kommer til at arbejde med patienter med forreste afsnits sygdomme, herunder specielt grå stær. Erfaring inden for grå stær kirurgi er en fordel, men afhængigt af erfaringsniveau tilbydes oplæring/videreuddannelse inden for grå stær kirurgi. Der er forventning om deltagelse i udvikling og forskning inden for dette felt.
Klinikken lægger vægt på læring og uddannelse samt på et godt arbejdsmiljø med professionel kommunikation. Det er vigtigt for klinikken at kombinere højt specialiseret ekspertise med evnen til at skabe helhedsorienterede patientforløb, så overgangene mellem de højt specialiserede funktioner ikke skaber barrierer for patienterne. Klinikken er præget af høj faglighed, god kollegialitet med fokus på forebyggelse af mobning samt tilfredshed med de faglige udfoldelsesmuligheder.
Øjenklinikken er landets største øjenklinik. Der modtages patienter fra hele Region Hovedstaden samt fra landets øvrige regioner indenfor højt specialiserede funktioner. Øjenklinikken er opdelt i faglige teams, der dækker alle oftalmologiens subspecialer. Hovedsædet er på Rigshospitalet-Glostrup, hvor også den akutte øjenvagt for hele regionen er placeret.
Region Hovedstadens øjenklinik består af Rigshospitalet-Blegdamsvej, Rigshospitalet-Glostrup og Kennedycenteret. Herudover bestyrer det medicinske retina team en udefunktion på Bornholms Hospital, Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), samt på Nordsjællands Hospital i Hillerød (NOHH).
Den der ansættes får sin hovedbeskæftigelse på Glostrup matriklen, men kan gøre tjeneste på de andre matrikler.
Øjenklinikken er knyttet til Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet med 4 kliniske professorer og 16 eksterne kliniske lektorer samt 5-10 ph.d.-studerende.
Øjenklinikken har en forskningsenhed, forskningsenheden for klinisk øjenfysiologi. Hovedområderne er klinisk øjenfysiologi og patofysiologi samt kontrollerede kliniske undersøgelser.
Øjenklinikken på Glostrup Hospital varetager al akut oftalmologi for Region Hovedstaden og Grønland. Den er center for regionens kirurgi og de mere komplicerede ydelser.
Øjenklinikken på Rigshospitalet-Glostrup har flere ambulatorier, et sengeafsnit, tre operationsafsnit og et forskningsafsnit. Patienterne er både børn og voksne, i elektive og akutte patientforløb. Der opereres primært for grå stær, nethinde- og glaslegeme sygdomme, aldersforandringer på nethinden og øjenskader.
Der er ca. 360 ansatte i øjenklinikken, som har et tæt samarbejde på tværs af faggrupper, afsnit og funktioner og et årligt budget på ca. 270 mio. kr., heraf 130 mio. kr. til lønninger.
Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.
Yderligere oplysninger kan fås hos klinikchef Morten la Cour på morten.dornonville.de.la.cour@regionh.dk
Tlf. nr. 2132 0310
Vi er en røgfri arbejdsplads.
Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog
Stillinger i HovedOrtoCenteret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger
Ansøgningsfrist 12.6.19. kl. 8.00
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup -
Kontaktperson
Morten Dornonville de la Cour - Adresse
Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Oftalmologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
218525 - Quick-nr.
367556 - Indrykningsdato
21-05-2019 -
Ansøgningsfrist
12-06-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup - Adresse
Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Morten Dornonville de la Cour - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Oftalmologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
218525 - Quick-nr.
367556 - Indrykningsdato
21-05-2019 -
Ansøgningsfrist
12-06-2019 (udløbet)