Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Henrik Harpestrengsvej 13, afsnit 1301, 2100 København Ø

Har du lyst til at præge fremtidens uddannelse af sterilassistenter – kan vi tilbyde en stilling som klinisk vejleder indenfor genbehandling i et engageret læringsmiljø

Når Den Regionale Sterilcentral går i drift i 2019, er den verdens mest automatiserede sterilcentral, som skal genbehandle og case-pakke operationsinstrumenter til al operationsaktivitet i hele Region Hovedstaden

Den Regionale Sterilcentral – Rigshospitalet, forventes endelig idriftsat efterår 2019, men allerede nu er der mange opgaver i forbindelse med at kompetenceudvikle sterilassistenter så de kan varetage opgaver indenfor højteknologisk, automatiseret samt kvalitetssikret genbehandling. Ligeledes er indkøring, opstart og fejldiagnosticering af procesudstyr samt definering af arbejdsgange i fuld gang. Den Regionale Sterilcentral – Herlev Hospital, ligger projektmæssigt et halvt år senere end RSR og er pt i installationsfasen med forventet opstart af forsyninger snarest.

Den Regionale Sterilcentral er en ny enhed med en arbejdskultur, hvor troværdighed, ansvarlighed, professionalisme og trivsel er værdier, som vi sætter højt.

Du forretter fortrinsvis tjeneste på Herlev Hospital, men der kan forventes tjeneste på begge matrikler, som Den Regionale Sterilcentral er beliggende på. 

Din nøglefunktion som klinisk vejleder indenfor genbehandling vil være planlægning af introduktion af nyansatte, oplæring af nyansatte sterilassistenter samt supervision af daglige vejledere.

Du vil være en det daglige pædagogiske arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af kompetenceudviklingsforløb i genbehandlingen, herunder udvikling af kompetencestyringssystemer samt oplærings - og introduktionsprogrammer.

Derudover vil du indgå som en del af uddannelsesteamet, som består af en uddannelsesleder, to kliniske vejledere (der er tilknyttet en klinisk vejleder på begge matrikler i Den Regionale Sterilcentral) samt daglige vejledere i produktionen.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • at have overblik i forbindelse med planlagte vejledningsforløb i samarbejde med uddannelsesansvarlig fagleder
  • supervision af daglige vejledere og sterilassistenter i oplæringsforløb samt deltage som supervisor ved møder med daglige vejledere
  • medvirke til kvalitetssikring af oplærings – og vejledningsforløb i praksis
  • pædagogiske opgaver i forbindelse med implementering af nye arbejdsgange i relation til genbehandling samt formidling af ny viden indenfor genbehandling til kolleger og samarbejdspartnere
  • varetage undervisningsopgaver på kompetenceudviklingsforløb for sterilassistenter.

Vi tilbyder dig:

  • Struktureret introduktionsforløb
  • Målrettet undervisning i IT-systemer og genbehandlingsflow
  • Faglig sparring med dedikerede kolleger
  • Fokus på et godt arbejdsmiljø
  • En afdeling der arbejder med udvikling, forbedring af kvalitet samt hygiejne
  • En enestående chance for at være med til at sætte præg på vores nye arbejdsplads.

Vi forventer, du har følgende kvalifikationer:

  • Relevant sundhedsfaglig baggrund/uddannelse samt 1/6 pædagogisk diplomuddannelse eller tilsvarende kompetencer
  • Stor interesse for og erfaring med at undervise, vejlede og reflektere og du brænder for at skabe det gode læringsforløb med særlig interesse for at fungere som rollemodel og videregive din erfaring
  • Gode samarbejdsevner på tværs af de øvrige faggrupper i afdelingen med godt humør og høj professionalisme
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og løsningsorienteret
  • Gode mundtlige og skriftlige kommunikative kompetencer og behersker dansk i skrift og tale
  • Idérig med lyst til at udvikle og højne kvaliteten af genbehandling med patienten i centrum
  • Minimum 2 års erfaring indenfor genbehandling af medicinsk udstyr samt KVASTU-kursus eller sterilassistentuddannelsen
  • IT-kundskaber svarende til almindeligt brugerniveau.

I forbindelse med personaleledelse vil du referere til koordinerende funktionsleder og i forbindelse med faglig ledelse referere til uddannelsesleder.

Dine nærmeste samarbejdspartnere vil være uddannelsesteamet samt sterilassistenter og superbrugere.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst indgået med Danske Regioner og den relevante forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen som klinisk vejleder indenfor genbehandling ønskes besat pr. 1. september 2019 med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Ansættelsen finder organisatorisk sted i Servicecentret, Rigshospitalet.

Ansøgningsprocedure:
Vi skal have din ansøgning, inkl. CV og uddannelsesbeviser i hænde senest den 6. juni 2019, kl. 12:00.  

Ansættelsessamtaler forventes afviklet i uge 25.

Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket ”Søg job” her på siden.

Mere information:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Rikke Valentin på tlf.nr. 2965 9335.

Du kan læse mere om Den Regionale Sterilcentral her: Den Regionale Sterilcentral, Rigshospitalet og her: Den Regionale Sterilcentral, Herlev Hospital

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Kontaktperson
    Rikke Valentin Larsen
  • Adresse
    Henrik Harpestrengsvej 13, afsnit 1301, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    218565
  • Quick-nr.
    367641
  • Indrykningsdato
    23-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    06-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Adresse
    Henrik Harpestrengsvej 13, afsnit 1301, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Rikke Valentin Larsen
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    218565
  • Quick-nr.
    367641
  • Indrykningsdato
    23-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    06-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.