Region Sjælland
Smedegade 16, 4000 Roskilde
Sygeplejerske til akutteam i Psykiatrisk Akutmodtagelse, Roskilde
Er du sygeplejerske og har lyst til at være med i vores nye psykiatriske akutteam fra starten?
Som led i at sikre hurtig psykiatrisk intervention og forebygge indlæggelser, opretter vi nu et psykiatrisk akutteam i Psykiatrien Øst. Er du sygeplejersken, som har lyst og mod til at have indflydelse på opstart af et nyt team? Kunne du tænke dig at arbejde selvstændigt og struktureret med stor mulighed for at tilrettelægge og præge dit arbejde? Så er det dig og 6 andre, som vi søger!
Teamet tilknyttes Psykiatrisk Akutmodtagelse i Roskilde, hvor der også vil være fremmøde for at sikre hurtig opsporing og tæt samarbejde i den akutte fase.
Ambulant akutteamet er målrettet patienter fra 18 år og op til 75 år med akut opstået psykisk forværring, og som har behov for hurtig hjælp. I teamet er du ansvarlig for planlægning og gennemførelse af de individuelle patientforløb og har udekørende funktion i de forløb, hvor intensiv behandling i eget hjem er påkrævet. Derudover skal du varetage selvstændige ambulante samtaler.
Ambulant akutteam er en integreret del af Psykiatrisk Akutmodtagelse, og dermed er sygeplejerskerne i ambulant akutteam deltagende i samtaler for at sikre hurtig opsporing og tæt samarbejde i den akutte fase. Ligeledes er de deltagende i relevante konferencer i PAM/sengeafsnit, hvor der visiteres til funktionen.
PAM består af 8 åbne og 4 lukkede sengepladser – disse i daglig tale kaldet skærmen. I skærmen behandles de patienter, der ikke kan behandles i åben skadestue eller visiteres til ét af vores sengeafsnit Ø1, Ø2 eller Ø3.
Vi søger følgende kompetencer:
- Sygeplejersker med psykiatrisk erfaring og gerne specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – eller lyst til at tage denne på et tidspunkt
- Kendskab til både regionale og kommunale tilbud
- Kan udføre psykiatrisk sygepleje baseret på værdighed, respekt og rummelighed overfor patientens livsførelse
- Styrke i at tænke kreativt og finde individuelle løsninger
- Evne og lyst til at kunne arbejde systematisk og struktureret i en til tider ustruktureret og uforudsigelig hverdag
- Kørekort
Vi tilbyder:
- Rig mulighed for at få indflydelse på eget arbejde og medvirke til at udvikle funktionen
- Supervision samt faglig sparring og berigende kollegaskab med personalet i psykiatrisk akutmodtagelse
- Grundig introduktion til arbejdsområderne
- Et dynamisk og udfordrende arbejdsområde, hvor du i høj grad selv er med til at skabe rammerne for at finde de bedste løsninger, som giver værdi for patienten
Teamet vil være tilgængelig mandag til lørdag, og der må således påregnes skiftende vagter. I de sene aften- og nattetimer vil der ikke være udekørende funktion, hvorfor der her primært vil være tale om varetagelse af akutte telefonsamtaler og visiterende samtaler fra akutmodtagelsens skadestuefunktion, samt bistå med opgaveløsning i PAM i det omfang arbejdet med akutteamet tillader.
Samtaler afholdes i uge 25
Kom gerne på besøg
Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller du kan ringe og høre nærmere hos afdelingssygeplejerske Ulla Falkner 51 71 49 04 eller hos ledende oversygeplejerske Janet Baumann Nielsen 23 44 79 85
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.
Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.
Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Tove Madsen - Adresse
Smedegade 16, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2019 - Regionens jobnr.
006381 - Quick-nr.
367663 - Indrykningsdato
23-05-2019 -
Ansøgningsfrist
16-06-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Smedegade 16, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Tove Madsen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2019 - Regionens jobnr.
006381 - Quick-nr.
367663 - Indrykningsdato
23-05-2019 -
Ansøgningsfrist
16-06-2019 (udløbet)
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Klinisk udviklingssygeplejerske med særlig fokus på specialuddannelsen
Slagelse Sygehus | Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
01-05-2025Ansøgningsfrist
01-06-2025 -
Sygeplejersker til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik Næstved
Psykiatrien | Rådmandsengen 7, 4700 Næstved
SygeplejerskeOpslået
01-05-2025Ansøgningsfrist
18-05-2025 -
Sygeplejerske til Operationsafsnittet, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
Nykøbing F. Sygehus | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
SygeplejerskeOpslået
07-04-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Sygeplejerske til OPUS-team, Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Ungdomspsykiatrisk Afsnit U1, Roskilde - kopi
Psykiatrien | Smedegade 16, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
14-04-2025Ansøgningsfrist
21-05-2025 -
Sundhedsfagligt personale til bloddonortapning
Slagelse Sygehus | Ingemannsvej 32, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
02-05-2025Ansøgningsfrist
18-05-2025