Region Midtjylland

Øre-, Næse- og Halskirurgi

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Afdelingslæge til Øre-, Næse- og Halskirurgi, Aarhus Universitetshospital

Har du interesser indenfor forskning, patientinddragelse og kvalitetsudvikling - så har vi måske stillingen til dig!

En stilling som afdelingslæge ved Øre-, Næse- og Halskirurgi, Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse 1. september 2019 eller snarest derefter.

På afdelingen varetages højtspecialiserede funktioner, regionale funktioner samt basisfunktioner for hospitalets lokalområde. Afdelingens hovedfunktion er på Aarhus Universitetshospital med satellitfunktion på Regionshospitalet i Randers og et kommende samarbejde med Søvnkliknikken i Silkeborg. Afdelingens Audiologisk Klinik er beliggende på Peter Sabroes Gade, 8000 Aarhus C. Herudover har afdelingen lokale høreklinikker i Randers, Aarhus og Horsens.
 
Afdelingen består af et sengeafsnit (18 senge) og en ambulant klinik. Den årlige aktivitet på afdelingen er ca. 36.000 ambulante besøg, heraf 16.400 i audiologisk regi. Der er ca. 950 udskrivelser årligt samt 1300 operationer og 900 endoskopiske operationer årligt.
 
Lægestaben består p.t. af en ledende overlæge, en professor (vakant), en uddannelsesansvarlig overlæge, 12 overlæger, 11 afdelingslæger og 15 uddannelsesstillinger i otorhinolaryngologi.
 
Afdelingslægen vil, i samarbejde med afdelingsledelsen og overlægerne i næse-bihuleteamet, have ansvar for udviklingen og organiseringen af patientforløb inden for udredning og behandling af søvnapnø. Ansøgeren skal herudover deltage i afdelingens øvrige kliniske aktivitet i samarbejde med afdelingens øvrige læger samt indgå i bagvagtlaget på afdelingen.

Speciallægens hovedfunktion vil overvejende være søvnapnø samt næse-bihule funktioner, som varetages i samarbejde med afdelingens øvrige speciallæger i næse-bihuleteamet. Næse-bihuleteamet består af to overlæger og to afdelingslæger.

Behandling og udredning af søvnapnø vil fysisk være lokaliseret på Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg på faste ugedage. Herudover skal afdelingslægen varetage kliniske funktioner i afdelingen. Hovedtjenestested vil være på Øre-, Næse- og Halskirurgi, Aarhus Universitetshospital. 

Det forventes, at afdelingslægen er forsknings- og udviklingsorienteret og gerne med erfaring inden for søvnapnø og næse-bihulekirurgi. Vi ønsker en speciallæge med gode samarbejdsevner og med engagement og interesse for forskning, patientinddragelse og kvalitetsudvikling.
 
Vagtstruktur: afdelingslægen vil indgå i bagvagtlaget (vagt udenfor tjenestested), som aktuelt er et 8 skiftet rul. I forbindelse med varetagelse af søvnapnø udredning vil der være dagtid til kl. 22 på én hverdag om ugen. 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
 
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Karin Lambertsen.

Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema kan hentes her.

Ansøgning med oplysning om uddannelse, undervisningserfaring og videnskabelig produktion skal sendes elektronisk via nedenstående link og stiles til ledende overlæge Karin Lambertsen.

Ansøgningsfrist fredag den 21. juni 2019.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Karin Lambertsen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Oto-rhino-laryngologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    17586
  • Quick-nr.
    367711
  • Indrykningsdato
    24-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Karin Lambertsen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Oto-rhino-laryngologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    17586
  • Quick-nr.
    367711
  • Indrykningsdato
    24-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.