Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Projektsygeplejersker i barselsvikariater til kliniske forskningsstillinger i Børneonkologien

Juliane Marie Centret

Børneonkologisk laboratorium ”Bonkolab” er Nordens største børneonkologiske forskningsenhed, med over 60 ansatte. Laboratoriet gennemfører lokale, nationale og internationale projekter indenfor børneonkologiske kerneområder samt forskning indenfor andre pædiatriske fagområder.

Vi søger 2 erfarne sygeplejersker til patient inklusion, indsamling af prøver, patient undersøgelser samt registrering af forskningsdata. Jobbet består desuden af koordinering af lokale og nationale projekter. Du vil komme til at arbejde som del af Bonkolab’s projektsygeplejersketeam der på nuværende tidspunkt, består at 6 fuldtids projektsygeplejersker, hvoraf 2 går på barsel efter sommer.

Du vil som del af Bonkolab’s forskningssygeplejerske-team få hovedansvaret for et eller flere at de igangværende forskningsprojekter. Da projektsygeplejerskerne indbyrdes er nødt til at kunne være stand-in for hinanden ved sygdom, ferie eller spidsbelastninger vil du dog også oparbejde indgående kendskab til de øvrige projektsygeplejerskers opgaver.

Du vil få et tæt samarbejde med laboratoriets seniorforskere, Ph.d.-studerende og bioanalytikere samt med sygeplejersker og læger på Rigshospitalets, BørneUngeKlinik.

Bonkolab’s projektsygeplejersker arbejder på nuværende tidspunkt primært med følgende projekter:

  • STAGING, undersøger genetiske faktorers betydning for udviklingen af kræft hos børn. Opgaver består af initial kontakt til børnecancer patienterne og deres forældre, formidling af den initiale information om projektet, indhentning af blodprøver på patienterne og deres forældre samt koordinering med afdelingen og familierne.

  • MemO, undersøgelse af mikrobiomet (tarmfloraen) i forløbet af leukæmibehandlingen og dennes indflydelse på hyppige bivirkninger. Opgaver består af indsamling af fæces-, mundskrabs-, urin- og blodprøver, scoring af mucositis, samt follow-up og instruktion.

  • Musik og kemo, undersøger effekten af musikterapi under højdosis kemoterapi behandling og sammenhæng med bivirkningsprofil. Opgaver består af Screening, koordinering, information.

  • TEAM, Thiopurine Enhanced ALL Maintenance therapy. Klinisk fase 1 og 2 lægemiddelforsøg i behandlingen af børn og unge med Akut Lymfoblastær Leukæmi. Opgaver består af screening, prøvekoordinering, information.

  • ALL-STAR er et landsdækkende projekt, der undersøger forekomsten af senfølger (fysiske, psykosociale og socioøkonomiske) i livet efter helbredelse for leukæmi i barndom og tidlig voksenalder. Opgaver består af rekruttering, koordinering, datahåndtering, udførelse af diverse patientundersøgelser.

  • RESPECT er et børnerehabiliterings projekt, der har til hensigt at forbedre rehabiliteringen af børn med cancer ved udvikling af nye strategier for fastholdelse af deres tilknytning til skole og sociale netværk. Opgaver består af inklusion, koordinering, undervisning af skoleklasser og indsamling af forskningsdata.

     

Dine opgaver vil være meget afhængige af hvilket forskningsprojekter du bliver hovedansvarlig for. Der vil blive lagt vægt på, at du er struktureret, god til at koordinere aftaler med patienter og klinikere, og at du på sigt selvstændigt kan varetage patientinklusion til forskningsprojekterne. Erfaring indenfor pædiatri, onkologi og/eller hæmatologi vil være en fordel, men er ikke et krav.

Arbejdstiden er 37 t/ugen. Du starter 1. august 2019 eller snarest derefter. Der aflønnes efter gældende overenskomst. Vikariaterne er af 10 måneders varighed med mulighed for forlængelse.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Yderligere information om stillingerne og projekterne ved henvendelse til projektsygeplejeske Anja Hirche (Tel: 35453006) eller projektsygeplejerske Pernille Fleggaard (Tel: 22868331).

Ansøgningsfrist: onsdag den 12. juni 2019 kl. 12.00.

Der forventes at blive afholdt samtaler i uge 25.

Søg stillingerne via linket.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

 


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Anja Hirche
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Projektsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    218684
  • Quick-nr.
    367935
  • Indrykningsdato
    29-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    12-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Anja Hirche
  • Stillingstyper
    Projektsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    218684
  • Quick-nr.
    367935
  • Indrykningsdato
    29-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    12-06-2019 (udløbet)
På baggrund af dette job