Region Sjælland
Sygehusvej 11, 4000 Roskilde
Medicinsk afdeling, Lunge- og infektionsmedicinsk i Roskilde afsnit søger en daglig administrativ driftskoordinator
Er du lægesekretæren, som trives i tæt samarbejde med sygeplejersker og ledelse?
Vi har brug for en lægesekretær, som er alsidig og tør kaste sig ud i et arbejde, hvor hver dag byder på nye udfordringer. Du bliver vores afdelingssygeplejerskes administrative opgaveløser i en 1-årig tidsbegrænset stilling.
Vi lægger stor vægt på, at du
- Har stor tålmodighed
- Er selvstændig og initiativrig
- Mestrer at arbejde i det fortrolige rum og har situationsfornemmelse
- Har indblik i og forståelse for andre faggrupper
- Kan navigere inden for overenskomster og arbejdstidsregler
- Kender hospitalets to matrikler og har stor forståelse for organisationen
- Er dygtig til skriftlig og mundtlig kommunikation
- Er indstillet på løbende forandringer
- Kendskab til afsnittets specialer
Vi forventer, at du har erfaring med
- Arbejdsmiljøarbejde
- OPUS Vagtplan
- HR-skyen
- Teamsite
- Windows Office
- Sundhedsplatformen
- D4
Du skal bl.a. varetage
- Opdatering af personalesager, kompetencelister, tjeklister og procedurer
- Dokumenthåndtering af diverse blanketter, stillingsannoncer, forsikringsanmeldelser o.l
- Administration af mødeindkaldelser, dagsordener og referater
- Kalenderstyring og indkaldelse til samtaler, herunder MUS-samtaler
- Håndtering af jobannoncer og jobansøgninger
- Udarbejdelse af vagtplaner
- Modtagelse af til nye medarbejdere og udarbejdelse af intromateriale
- Korrekturlæsning
Medicinsk Ambulatorium og vores sengeafsnit, B92, har samme ledelse. Vi arbejder tæt sammen, og du vil have opgaver og kontorplads begge steder. Hele afdelingen gennemgår løbende udvikling og forandring.
Vi er et stort og velfungerende ambulatorium med sygeplejersker, speciallæger og sekretærer. Ambulatoriet har åbent alle hverdage fra 7.45-16.00. Vores sengeafsnit B92 har både lunge- og infektionsmedicinske patienter.
Vi har en uformel omgangstone og gensidig respekt for hinandens faglige og personlige forskelligheder. Vi går op i et udbytterigt tværfagligt samarbejde og ønsker hele tiden at udfordre vores faglighed.
Stillingen er på 35 timer pr. uge og arbejdstiden afhænger af afdelingssygeplejerskens behov.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål, så ring til afdelingssygeplejerske Mathilde Pyll Andersen på telefon 4732 2201.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi skal have din ansøgning senest den 07.06.2019.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Mathilde Andersen - Adresse
Sygehusvej 11, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
15-08-2019 - Regionens jobnr.
006449 - Quick-nr.
367975 - Indrykningsdato
03-06-2019 -
Ansøgningsfrist
07-06-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 11, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Mathilde Andersen - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
15-08-2019 - Regionens jobnr.
006449 - Quick-nr.
367975 - Indrykningsdato
03-06-2019 -
Ansøgningsfrist
07-06-2019 (udløbet)