Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C

Afdelingslæge ved Klinisk Immunologisk Afdeling, OUH, Odense

Stillingen er ledig til besættelse d. 1. oktober 2019, eller efter aftale.

Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA), består af blodbanken, vævscenteret samt en række specialiserede laboratorier inden for blodtypeserologi, autoimmune sygdomme, molekylærbiologi, HIV og hepatitis, samt leukocytrelaterede sygdomme. Vi er en arbejdsplads med et aktivt uddannelses-, forsknings- og udviklingsmiljø. Afdelingen beskæftiger mange forskellige faggrupper, bl.a. læger, sygeplejersker, bioanalytikere, laboranter, sekretærer, cand.scient’er, samt ph.d.-studerende.

Som afdelingslæge i KIA bliver din funktion

A. Du vil blive tilknyttet en bestemt funktion og derigennem blive involveret i mere dybdegående faglige problemstillinger. Denne funktion kan ændres ved behov. Aktuelt omfatter dette:

  • Tilknytning til KIAs Produktionslinje
  • Ansvar for Patient Blood Managements udbredelse på OUH

B. Varetagelse af den daglige transfusionsmedicinske virksomhed på Sygehus Lillebælt (SLB) og lægelige opgaver relateret hertil på Biokemi og Immunologi, SLB bl.a.

  • at afdelingen overholder myndighedskrav
  • at kvalitetsstyringssystemet vedligeholdes
  • at analyser udføres iht. DS/EN ISO 15189
  • at blod og blodkomponenter håndteres iht. blodforsyningsloven
  • kontakt (aktivt og efter forespørgsler) til SLBs kliniske afdelinger i transfusionsmedicinske (med særligt henblik på sikkerhed i forbindelse med transfusionsbehandling og korrekt anvendelse af transfusion) og andre klinisk immunologiske områder. Det samme gælder for praktiserende læger i SLBs optagelsesområde
  • deltagelse i videst muligt omfang i Biokemi og Immunlogi, SLBs interne møder
  • deltagelse i Styrelsen for Patientsikkerheds og plasmaaftagerens inspektioner samt i selvinspektioner
  • undervise personale fra Biokemi og Immunologi, SLB og fra andre afdelinger på SLB i relevante klinisk immunologiske emner.

I den forbindelse vil der en gang om ugen være fremmøde på Biokemi og Immunologi, SLB samt efter behov på tappesteder, laboratorier og bloddepoter tilknyttet SLB.

Arbejdstider:

Dagligt er arbejdstiden 08.00-15.24.

Der er vagt på hverdage og i weekender. Vagten  på hverdage har tilstedeværelsesvagt 08.00 til 16.00 og efterfølgende vagt uden for tjenestestedet fra 16.00 - 08.00 med 30 min. tilkald.

Vagtarbejdet består bl.a. af,

  • Telefonisk rådgivning af kollegaer i primærsektoren og på OUH samt andre sygehuse i regionen
  • Vurdering og planlægning af immunologisk og molekylærbiologisk udredning af patienter med immundefekter og andre immunologiske problemstillinger
  • Planlægning og rådgivning i forbindelse med stamcellehøst og plasmaferesebehandling af patienter med bl.a. hæmatologiske og autoimmune sygdomme
  • Transfusionsmedicinsk rådgivning, herunder identifikation af irregulære antistoffer, rådgivning af klinikere ved akut blødning, transfusionskomplikationer, hæmolytisk sygdom hos nyfødte mv.
  • Udredning af potentielle stamcelledonorer
  • Laboratorieudredning af autoimmune sygdomme, viral hepatitis og HIV
  • Bistand til tappepersonale og sekretærer i forbindelse med tapning af bloddonorer, herunder stillingtagen til om en donor opfylder kriterierne i forhold til tapning (f. eks. ved sygdom, efter rejser) samt tilsyn med donor ved utilpashed/skade i forbindelse med tapningen.

Du vil i stillingen, i mindre grad, have direkte patientkontakt, hvor du vil blive involveret i udrednings- og behandlingsforløb inden for fagets område.

Som afdelingslæge på KIA er man en del af et større forskningsteam med både cand.scient’er, ph.d.-studerende, specialestuderende og bioanalytikere. KIA bestræber sig på at skabe et godt forskningsmiljø bl.a. ved at holde et ugentligt forskningsmøde, hvor man kan præsentere sine mål, ideer, resultater og få feedback fra resten af gruppen.

KIAs forskningsprojekter omhandler cellulær immunterapi, primære immundefekter, autoimmune sygdomme samt transfusionsmedicinske problemstillinger. Projekterne indbefatter ofte et samarbejde med andre afdelinger på OUH og Syddansk Universitet. Du kan læse mere om forskning på KIA via dette link: Forskning på KIA.

(http://www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/Klinisk_institut/Forskning/Forskningsenheder/KliniskImmunologi)

Derudover deltager afdelingslægen i afdelingens interne og eksterne undervisning.

Vi forventer at du

  • er speciallæge i klinisk immunologi ved tiltrædelsestidspunktet
  • har gode samarbejdsevner
  • stiller store krav til dig selv og dem du skal arbejde sammen med
  • deltager i daglig vejledning af /sparring med yngre læger i uddannelsesstilling
  • har dokumenteret evne og vilje til forskning
  • påtager dig ledelsesopgaver som fx projektstyring og ledelse i tværfaglige teams, og er villig til at arbejde med udvikling af dine ledelseskompetencer

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Jørgen Georgsen (6541 3580).

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Yngre Læger.

Vi holder ansættelsessamtaler d. 25. juli 2019.

Gør i din ansøgning opmærksom på, hvis datoen for ansættelsessamtale er et problem pga. sommerferie. Bliver du udvalgt til samtale, vil vi i så fald forsøge at finde en anden dato.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Helle Ottesen Andersen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Klinisk immunologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    207839
  • Quick-nr.
    368408
  • Indrykningsdato
    11-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    17-07-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Helle Ottesen Andersen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Klinisk immunologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    207839
  • Quick-nr.
    368408
  • Indrykningsdato
    11-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    17-07-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.