Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 2, 2750 Ballerup

Reservelæge/1. reservelæge til Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, 37 timer/uge, på Psykiatrisk Center Ballerup er ledig til besættelse pr. 1/9 2019

Stillingen henvender sig primært til læger, som ønsker oplæring i og erfaring med samtalebehandling – og som enten stiler mod psykiatrisk speciallæge-uddannelse eller ansættelse i almen praksis.

Du vil komme til at arbejde såvel lægefagligt som psykoterapeutisk i et tværfagligt team med tæt samarbejde mellem psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker, fysioterapeuter, læger og diætister.

Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser er opdelt i 3 teams med såvel Hovedfunktion, Regionsfunktion som Højt specialiseret funktion. Ambulatoriet modtager personer med moderate til meget svære spiseforstyrrelser, der vurderes at kunne profitere af ambulant psykoterapi.

Behandlingen i Team 1-2 med Hoved – og Regionsfunktion er flersporet og omfatter systemisk-narrativ gruppeterapi med diætetisk vejledning, lægesamtaler, pårørendesamtaler og socialfaglig bistand. Vi tilbyder desuden afklarende motivationsterapi, kropsterapi og i mindre omfang individuel og par - og familieterapi.

Behandlingen i Team 3 med Højt Specialiseret Funktion er flersporet og omfatter individuel psykoterapi på psykodynamisk grundlag med diætetisk vejledning, lægesamtaler, pårørendesamtaler og socialfaglig bistand, samt DAT og MBT-gruppe.

Dine kompetencer

  • Lyst til /erfaring med patientarbejde indenfor psykiatrien og meget gerne spiseforstyrrelser
  • Lyst til /erfaring med psykoterapi.
  • Fleksibilitet og evne til at arbejde selvstændigt og udviklingsorienteret med lyst til at lære nyt
  • Gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde i et tværfagligt behandlerteam

Dine arbejdsopgaver

  • Deltagelse i somatisk og psykiatrisk udredning og visitation af ambulante spiseforstyrrede patienter i samarbejde med overlæger og andre reservelæger i Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
  • Psykofarmakologisk behandling
  • Psykoterapi under supervision
  • Psykoedukation af patienter og pårørende

Ambulatoriet tilbyder

  • En spændende innovativ arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder
  • Fast tilknytning til et team
  • Indflydelse på egne opgaver og arbejdstidstilrettelæggelse
  • Oplæring i brug af psykofarmaka og ko-morbiditet
  • Samarbejde med fast tilknyttet mediciner om somatiske problemstillinger
  • Mulighed for start på psykoterapeutisk oplæring
  • Systematisk supervision af arbejdsopgaverne
  • Deltagelse i Centrets uddannelsesaktiviteter 
  • Mulighed for at deltage i forskningsprojekter, forskningsvejledning mm.

Desuden

  • Du skal deltage i fælles lægelige opgaver i vagthold på PCB med en ugentlig dag-eller aften/nattevagt.   
  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Lægeforeningen.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om centret på www.psykiatri-stolpegaard.dk og www.psykiatri-ballerup.dk

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos

Afsnitsledende overlæge Mette Waaddegaard, telefon: 38 64 53 50, mail: mette.waaddegaard@regionh.dk

Eller

Klinikchef Louise Rasmussen, telefon: 38 64 51 71, mail: louise.rasmussen.11@regionh.dk

Ansøgningsfrist: mandag d. 22. juli 2019 kl. 12.00

Ansøgning: Motiveret ansøgning med CV indeholdende oplysning om uddannelse, eksamensbevis og evt. andre kvalifikationer sendes elektronisk via nedenstående link.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Mette Waaddegaard
  • Adresse
    Maglevænget 2, 2750 Ballerup
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    219046
  • Quick-nr.
    369010
  • Indrykningsdato
    24-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    22-07-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Maglevænget 2, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Mette Waaddegaard
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    219046
  • Quick-nr.
    369010
  • Indrykningsdato
    24-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    22-07-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.