Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup

Neuropsykolog søges til 3-årig stilling som Ph.d.-studerende ved Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning (CNDR), Psykiatrisk Center Glostrup

Er du neuropsykolog med klinisk psykiatrisk erfaring og forskningserfaring i affektive lidelser? Og vil du være med til at undersøge kognitive bivirkninger ved behandling med ECT overfor svær depression? Så er det måske dig, vi søger til et Ph.d.-forløb ved Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning.

Den Ph.d.-studerende vil blive tilknyttet CNDR. CNDR er er et multidisciplinært forskningscenter lokaliseret på Psykiatrisk Center Glostrup, som beskæftiger sig med forskning i de affektive lidelser. På baggrund af bl.a. billeddannende teknikker (MR) samt neuropsykologiske tests arbejder vi for at skabe ny viden om særligt de svære depressioner og dermed biddrage til udviklingen af nye behandlingsformer. Centeret ledes af professor Poul Videbech. Vi har et stærkt samarbejde med forskere fra en række andre centre under Region Hovedstaden og Københavns Universitetshospital såvel som fra resten af Danmark og i udlandet.

Hvad kan vi tilbyde:

  • Du vil komme til at indgå i et dynamisk forskningsmiljø med mange Ph.d.-studerende, post.docs, seniorforskere og forskningssygeplejersker
  • Forskningstræning, herunder bl.a. oplæring i en række spændende undersøgelsesmetoder, der også efter endt forskerstilling vil være af stor værdi i det kliniske arbejde indenfor bl.a. psykiatrien
  • Deltagelse i danske og internationale kongresser
  • Nationalt og internationalt samarbejde, herunder senere mulighed for studieophold og/eller studiebesøg hos internationale samarbejdspartnere
  • Kompetent vejledning og støtte i hele forløbet
  • Hårdt arbejde – men det er det værd

Dine faglige kvalifikationer:

  • Du er autoriseret psykolog (cand.psych.) med klinisk psykiatrisk erfaring
  • Du har publiceret forskning i internationale tidsskrifter
  • Du har erfaring med MR-scanning og analysering af MR-data
  • Du har undervisningserfaring
  • Du mestrer at samarbejde tværklinisk
  • Du skal være vidende om psykopatologi, neuropsykologi, årsagsforhold ved udvikling af depressive symptomer - samt i at undersøge hjernens funktion ved denne sygdom, samt relationen til andre faktorer.
  • Du vil som led i undersøgelserne foretage psykopatologiske vurderinger og neuropsykologiske testninger
  • Af hensyn til de psykopatologiske vurderinger og neuropsykologiske tests er det endvidere et krav, at du taler og skriver flydende dansk.
  • Særdeles gode engelskkundskaber (skriftligt såvel som mundtligt).

Det skal bemærkes, at vi har en egnet kandidat til stillingen.

Løn og ansættelsesforhold:

Løn i henhold til overenskomst. Stillingen er 3-årig med 3 måneders prøvetid. Ansættelse snarest eller efter aftale.

Et af målene i Region Hovedstadens personalepolitik er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.

Ansøger skal være indstillet på, at der vil blive indhentet referencer.

Ansøgningsprocedure

Du kan læse mere om afdelingen på www.psykiatri-regionh.dk/cndr/. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte professor Poul Videbech på tlf. 3864 0442. Samtaler vil foregå d. 25. og 26. juli 2019.

Ansøgningsfristen er søndag d. 21. juli 2019.

Din ansøgning skal indeholde motiveret ansøgning, CV indeholdende oplysning om universitetsgrad, eksamensgennemsnit, hidtidige ansættelser med oplysning om tidligere forskningserfaring og publikationsliste, kopi af eksamensbeviser. Ansøgningen sendes online via linket her på siden.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Line Fønss
  • Adresse
    Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    219109
  • Quick-nr.
    369037
  • Indrykningsdato
    21-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-07-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Line Fønss
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    219109
  • Quick-nr.
    369037
  • Indrykningsdato
    21-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-07-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.