Region Nordjylland

Medicinsk Fysik,Kræftbehandling

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

S-Radiograf, vikariat ved Afdelingen for Medicinsk Fysik og Stråleterapien, Aalborg Universitetshospital.

Et vikariat som S-radiograf ved Afdelingen for Medicinsk Fysik og Stråleterapien, Klinik Kirurgi og Kræftbehandling, Aalborg Universitetshospital er ledig til besættelse 1. september. Vikariatet løber frem til 31. december 2019 med mulighed for forlængelse.

Vi tilbyder et spændende job, hvor du indgår i et tværfagligt samarbejde med andre personalegrupper indenfor sundhedssektoren. Som S-radiograf ved afdelingerne vil dit arbejde primært være knyttet til forberedelse og strålebehandling af kræftpatienter. Funktionerne omfatter blandt andet:
  • Udførelse af patient fiksation
  • Udførelse af CT terapiscanninger
  • Indtegning af risikoorganer på CT og MR
  • Indtegning af target for udvalgte diagnosegrupper
  • Kvalitetskontrol af scanner udstyr ved daglig/ugentlig QA på scannerne
  • Udføre strålebehandling af kræftpatienter
 
Dine kvalifikationer:
Uddannelse som S-radiograf (autoriseret) eller uddannelse som radiograf (autoriseret) med efteruddannelse som stråleterapiradiograf.

Derudover forventer vi, at du:
  • Er grundig, systematisk og ansvarsbevidst
  • Har interesse og flair for den tætte og korte patientkontakt
  • Er fleksibel, udadvendt, selvstændig og har gode samarbejdsevner - også på tværs af faggrupper
  • Har gode samarbejdsevner med vægt på anerkendende tilgang og bevidsthed om egne kvalifikationer
  • Har lyst og mod på en foranderlig hverdag, hvor rummelighed og fleksibilitet er keywords
  • At du er udadvendt, har et godt humør og gå på mod.
     
Om Afdelingen for Medicinsk Fysik og Stråleterapien
Afsnittene er en del af Onkologisk Afdeling i Klinik Kirurgi og Kræftbehandling ved Aalborg Universitetshospital. Afdelingens optageområde er Region Nordjylland og omfatter ca. 600.000 indbyggere.

Afdeling for Medicinsk Fysiks ansvarsområde og primære arbejdsopgaver er planlægning og kontrol af strålebehandlinger, rådgivning, dosimetri, strålehygiejne, udvikling og implementering af nye behandlingsteknikker og kvalitetssikring af medicinsk strålebehandling samt procedurer og udstyr i forbindelse. Afsnittet for Stråleterapis ansvarsområde og primære arbejdsopgaver er udførelse af strålebehandling og opfølgning af patientforløb herunder tæt kontakt med patient og pårørende.

Onkologisk Afdelings udstyr omfatter 5 lineære acceleratorer alle med udstyr til billedvejledt strålebehandling (IGRT), CT, MR, adgang til PET-CT, konventionelt røntgen samt åbne radioaktive kilder til strålebehandling. Herudover er afdelingen udstyret med CT - baseret dosisplanlægningsudstyr samt forskelligt måleudstyr til dosimetri og kvalitetskontrol.

Ved de enkelte acceleratorer behandles udvalgte diagnoser, hvortil der anvendes specifikke behandlingsteknikker og udstyr.  Du tilknyttes et fast acceleratorteam, dog planlægges med rotationsordning således, at der sikres fleksibilitet og kompetencer indenfor alle diagnoser.
Onkologisk speciale er opdelt i tværfaglige diagnoseteams, hvor du som medarbejder vil blive tilknyttet et.

Vi er i gang med udskiftning af afdelingens 3 ældste acceleratorer og CT scanner.
 
Praktiske oplysninger:
Løn og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Ansøgningen skal være ledsaget af tre navngivne referencer, som afdelingen må kontakte med henblik på at indhente udtalelser om ansøgeren. Mindst to af referencerne skal være relaterede til tidligere ansættelser.

For yderligere oplysninger om afdelingen/stillingen kontakt Cheffysiker Annette Ross Jakobsen på 99761573 eller annette.ross.jakobsen@rn.dk eller Afsnitsledende sygeplejerske Joan Hald på 97661545 eller joan.hald@rn.dk.
 
Ansøgningsfrist den 16. august 2019. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34-35, 2019.
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Annette Ross Jakobsen
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    6042
  • Quick-nr.
    369185
  • Indrykningsdato
    01-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    16-08-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Annette Ross Jakobsen
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    6042
  • Quick-nr.
    369185
  • Indrykningsdato
    01-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    16-08-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.