Region Midtjylland

Arbejdsmedicin

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Århus N

Orlovsstilling som psykolog ved Arbejdsmedicin (Genopslag)

Ved Arbejdsmedicin er en orlovsstilling som psykolog ledig til besættelse pr. 1. oktober 2019. Stillingen dækker frikøb af en fuldtidsmedarbejder i en periode, og der vil kunne tilbydes fleksibilitet i forhold til det ugentlige timetal, f.eks. i form af 30 timer ugentligt over 12 måneder. 

Psykologerne på Arbejdsmedicin på Aarhus Universitetshospital varetager, udover patientudredningerne, den regionale personalepsykologordning og et velfunderet gruppebaseret stressbehandlingstilbud, hvor der både anvendes klassisk kognitiv adfærdsterapi og nyere retninger, herunder Acceptance and Commitment Therapy (ACT).

Psykologens arbejde består af
  • udredning og rådgivning af patienter, som har en arbejdspsykologisk problemstilling
  • samtaler med regionsansatte som led i Region Midtjyllands aftale vedr. psykologbistand til regionens personale
Vi ønsker en psykolog med
  • bred terapeutisk erfaring – gerne også indenfor det arbejdspsykologiske felt eller psykiatrien
  • opnået autorisation
  • teoretisk viden om og rutineret erfaring med psykologisk udredning og evt. med uddannelse i PSE- eller SCAN-interview
  • efteruddannelse indenfor en kognitiv referenceramme
  • evne og lyst til at arbejde selvstændigt
  • fleksible og gode samarbejdsevner
 
Vi kan tilbyde en dynamisk afdeling med mulighed for supervision og faglig udvikling blandt højt kvalificerede kolleger. Du vil komme til at indgå i et tæt dagligt samarbejde med afdelingens tre psykologer og øvrige ansatte.

Hvem er vi?
Arbejdsmedicin på Aarhus Universitetshospital varetager ambulante patientudredninger ved læger og psykologer med fokus på årsagssammenhænge mellem sygdomme og påvirkninger i arbejdsmiljøet, herunder eksponerings- og risikovurdering samt rådgivning og vejledning. Undervisning og forskning er desuden vigtige elementer i det daglige arbejde.
Aarhus Universitetshospital er et af landets største og mest specialiserede hospitaler med højt kvalificerede medarbejdere. Arbejdsmedicin på Aarhus Universitetshospital samarbejder med de arbejdsmedicinske afdelinger på Hospitalsenheden Vest og Aalborg Universitetshospital samt Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet i et fælles forskningssamarbejde i Dansk Ramazzini Center.

Yderligere oplysninger
Ved spørgsmål kan ledende overlæge Ane Marie Thulstrup kontaktes på 7845 0900.

Løn- og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation. Du må påregne tre måneders prøvetid. 

Ansøgningsfrist er den 9. august 2019. Samtaler forventes afholdt i uge 34, 2019.




Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Ane Marie Thulstrup
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Århus N
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    18063
  • Quick-nr.
    369402
  • Indrykningsdato
    04-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    09-08-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Århus N
  • Kontaktperson
    Ane Marie Thulstrup
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    18063
  • Quick-nr.
    369402
  • Indrykningsdato
    04-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    09-08-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.