Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Afdelingslæge eller overlæge, Pædiatrisk Afdeling, Nykøbing F. Sygehus

 

Da en af vores afdelingslæger har opsagt sin stilling for at videreuddanne sig til neonatolog, får du nu muligheden for at være med til at gøre en forskel for de syge børn, unge og deres familie på Lolland, Falster og Sydsjælland.

Så hvis du har lyst ----kan du blive vores nye afdelingslæge eller overlæge.

Nykøbing F. Sygehus er et moderne akutsygehus i stor udvikling, der skaber de bedste rammer for medarbejdere og patienter. 

Børne- og Ungdomsafdelingen på Nykøbing F. Sygehus varetager pleje og behandling af børn og unge fra 34. uge til 18 år, med både pædiatriske, ortopæd kirurgiske og kirurgiske specialer. 

Børne- og Ungdomsafdelingen har 15 sengepladser, akutmodtagelse i selve afdelingen samt et ambulatorium med ca. 5000 besøg årligt.

Vi har fokus på at udvikle afdelingen med henblik på fortsat at kunne varetage den pædiatriske funktion for børn og unge i de tre kommuner.

På Nykøbing F. Sygehus arbejder man for at forbedre og optimere patientforløb og udnytte ressourcerne bedst muligt. Dette vil for afdelingen betyde at ambulatoriet, sekretariatet og nogle lægekontorer i starten af 2020 vil flytte til et sammenhængende areal.

Pleje og behandling i Børne- og Ungdomsafdelingen er baseret på et tæt og respektfuldt samarbejde med det syge barn, den unge og deres familie.

Børne- og Ungdomsafdelingen har netop fået godkendt 2 introduktionsstillinger og er i proces med ansættelse af disse. Vi har både en uddannelsesansvarlig overlæge og en forskningsansvarlig overlæge, som er med til at sikre fokus på uddannelse og forskning.

Desuden indgår Børne- og Ungdomsafdelingen i en kommende fusion fra den 1.8.2019 med Gynækologisk/ Obstetrisk afdeling, med mulighed for øget fokus på uddannelse og forskning.  

Din profil

Du brænder for at være med til at udvikle afdelingen og sætte dit høje faglige præg i varetagelsen af pædiatrien, både klinisk og indenfor uddannelse og forskning. Det vil være i tæt samarbejde med de øvrige læger, hvilket derfor forudsætter, at du fungerer godt i et samarbejde med fokus på målet.

Du er speciallæge i pædiatri og vi er meget nysgerrig på, hvad du kan byde ind med – og hvad der interesserer dig indenfor de pædiatriske subspecialer. 

I din ansøgning bedes du forholde dig til de syv lægeroller.

Om jobbet

Der er vagtforpligtigelse og vi stiler mod 10-skifte vagter.

Du vil få dine egne patienter i ambulatoriet alt efter din interesse, så meld gerne ud, hvad du kunne tænke dig at have fokus på. Vi har velfungerende specialteams med et meget engageret plejepersonale.

Du vil få et fyldestgørende introduktionsprogram, hvor du selv er med til at sætte dit eget præg. Vi har fokus på at skabe gode forhold for vores medarbejdere og vi forventer, at du byder ind med godt kollegaskab.

Børne- og Ungdomsafdelingen vil give fri med løn for op til 10 kursusdage om året, ligesom det vil være muligt i en vis udstrækning at kompensere kursus- og konferenceafgift samt ophold og transport.  

Der vil være mulighed for at søge om finansiering af en master-uddannelse til gavn for det pædiatriske speciale.

Du kan læse meget mere om Nykøbing F. Sygehus – og det at være læge på Børne- og Ungdomsafdelingen på www.komsydpaa.dk.

Hvis du og din familie kunne tænke sig at bosætte jer hernede, så hjælper vi gerne med boligsøgning. Hvis du bor i København, kører der dagligt bus til og fra Nykøbing F: Sygehus.

Børne- og Ungdomsafdelingen har en del sociale arrangementer, så som cykelture, fredags café, Børnebande arrangementer mv.

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

 

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 33. 2019.

 

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Susanne Husted
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Leder
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    006838
  • Quick-nr.
    369646
  • Indrykningsdato
    10-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    12-08-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Susanne Husted
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Leder
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    006838
  • Quick-nr.
    369646
  • Indrykningsdato
    10-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    12-08-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.