Region Hovedstaden
Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup
Sygeplejerske til Øjenklinikken, Rigshospitalet - Glostrup
Til vores ambulatorium ØB1 søges en sygeplejerske 37 timer ugentligt i dagvagt til ansættelse 01.10 2019 eller snarest derefter.
Øjenklinikken Rigshospitalet-Glostrup varetager al akut og planlagt diagnostik, behandling og pleje indenfor medicinsk- og kirurgisk oftalmologi i Region Hovedstaden. Øjenklinikken består af funktioner placeret på Glostrup Hospital, Rigshospitalet, Nordsjællands Hospital Hillerød og Bornholm Hospital.
Om os
Vi modtager ca. 250 patienter dagligt, som alle har medicinske sygdomme i nethinden. Vi er en aktiv og spændende klinik med fokus på gode patientforløb og et godt tværfagligt samarbejde. Vores dagligdag er travl og byder på mange udfordringer og vi er således vant til at være omstillingsparate. Sygeplejerskerne i ambulatoriet arbejder meget selvstændigt og kvalitetsbevidst i korttidskontakten til patienten, og har til hovedopgave at forberede patienter til diverse undersøgelser og behandling i tæt samarbejde med lægerne.
Vi søger en sygeplejerske der:
• Har klinisk øjenerfaring eller brænder for at lære specialet.
• Har kirurgisk erfaring eller interesse herfor.
• Har erfaring med korte og akutte patientforløb.
• Befinder sig godt med akutte omprioriteringer i arbejdet.
• Er venlig og imødekommende og er bevidst positiv i mødet med patienten.
• Har flair for at arbejde med teknisk udstyr.
• Kan arbejde selvstændigt, og ser det tværfaglige samarbejde som en naturlig del af et godt team.
• Vil medvirke til sygeplejens faglige udvikling og dokumentation.
• Arbejder bevidst med LEAN tankegangen.
• Kan arbejde i sundhedsplatformen eller har kendskab til denne.
• Arbejder for et godt arbejdsmiljø.
Dine opgaver:
Arbejdstiden er fra 7.45-15.15 (fredage til 14.45). Indimellem vil du have en senvagt til kl. 16.00. Dagligt fordeles klinikker og patienter, og dermed vil du have din egen klinik og en liste med patienter, som skal forberedes til videre undersøgelse ved lægen. Patienterne diagnosticeres ud fra diverse undersøgelser med teknisk udstyr, som du bliver uddannet i at anvende.
Som sygeplejerske henter du patienterne ind, udfører visusmåling, giver øjendråber og laver OCT scan af nethinden og / eller de undersøgelser, som lægen ordinerer. Derudover vil du med tiden blive oplært som injektionssygeplejerske til at lave intravitreale injektioner.
Vi kan tilbyde:
• Grundig oplæring og introduktion.
• Et spændende subspeciale med rig mulighed for fordybelse
• En afdeling med fokus på det gode patientforløb.
• En faglig stærk personalegruppe
• Undervisning internt/eksternt samt 2 årlige temadage.
• Fantastiske kollegaer
Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog.
Du kan finde flere oplysninger om Øjenklinikken på https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/hovedorto/oejenklinikken/kontaktoejenklinikken/Sider/kontakt-oejenklinikken.aspx
Yderlige oplysninger fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Louise Amondsen på telefon: 3863 4806.
Vi er en røgfri arbejdsplads.
Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.
Stillinger er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.
Ansøgningsfrist mandag d 19 08 2019 kl. 8.00.
Samtaler afholdes uge 35 2019.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup -
Kontaktperson
Louise Secher Amondsen - Adresse
Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2019 - Regionens jobnr.
219399 - Quick-nr.
369752 - Indrykningsdato
12-07-2019 -
Ansøgningsfrist
19-08-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup - Adresse
Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Louise Secher Amondsen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2019 - Regionens jobnr.
219399 - Quick-nr.
369752 - Indrykningsdato
12-07-2019 -
Ansøgningsfrist
19-08-2019 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
TraumeCentret, Rigshospitalet søger ny kollega
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
27-06-2025Ansøgningsfrist
11-07-2025 -
Bliv vores nye dialysesygeplejerske - et spændende speciale venter dig!
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
04-07-2025Ansøgningsfrist
31-07-2025 -
Sygeplejerske i Afdeling for infektionssygdomme på Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
02-07-2025Ansøgningsfrist
17-07-2025 -
Vi søger en kollega til ambulant psykoterapeutisk behandling på Ambulatorium B, Psykoterapeutisk Center Stolpegård
Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte | Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
SygeplejerskeOpslået
04-07-2025Ansøgningsfrist
12-08-2025 -
Opvågningssygeplejerske med få vagter i weekender og på helligdage
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
17-06-2025Ansøgningsfrist
18-08-2025