Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøs Alle 15, 5700 Svendborg

Klinisk sygeplejespecialist til Demensklinikken, Neurologisk Afdeling N, OUH og Svendborg

For at styrke og udvikle den sygeplejefaglige praksis søger vi en klinisk sygeplejespecialist i Neurologisk Ambulatorium, Demensklinikken med tiltrædelse pr. 1. oktober eller efter aftale.

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Demensklinikken er april 2019 blevet en integreret del af Neurologisk Afdeling N i fortsat samarbejde med psykiatri og geriatri. Klinikken ligger på Odense-matriklen, men skal som led i den nationale demenshandleplan for demensudredningen samles i en Demensenhed beliggende på Svendborg Sygehus 2020.

Demensklinikken varetager udredning og behandling af patienter henvist på mistanke om demens. Klinikken har regions- og højt specialiseret funktion indenfor området.

Der afholdes tværfaglige konferencer specialerne imellem samt videokonferencer med de andre demensudredningsenheder i Region Syddanmark.

Demensklinikken er aktiv i udvikling og forskning på såvel nationalt som internationalt niveau. Klinikkens projekt- og øvrige sygeplejersker deltager og inddrages aktivt i disse projekter.

I Afdeling N arbejder vi specialiseret og teambaseret med tværfaglig teamkoordination bestående af specialeansvarlig overlæge, afdelingssygeplejerske og ledende sekretær. Den kommende Demensenhed i Svendborg vil tværfagligt indbefatte speciallæger i neurologi/psykiatri/geriatri, 5 sygeplejersker, 3 psykologer og sekretærer.

Stillingsbeskrivelse:

Som klinisk sygespecialist skal du medvirke til at udvikle den kliniske sygepleje i Demensklinikken samt vejlede og supervisere kolleger i relation til dette.

Vi forventer, at du har akademiske kompetencer, er udviklingsorienteret og har pædagogiske evner, så du kan udfordre dine kollegers viden, holdninger og færdigheder. Vi ønsker, at refleksion over praksis og initiativer til udvikling er en naturlig del af dagligdagen i ambulatoriet.

Du skal i tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken, udviklingssygeplejersken og kolleger i klinikken sikre kvaliteten af sygeplejen og kunne fungere som sygeplejefaglig tovholder i forbindelse med forskellige igangsatte kvalitetsprojekter, implementering af nye behandlinger med videre.

Udvikling af evidensbaseret sygepleje skal udspringe af klinisk praksis i den ambulante behandling, og for at understøtte denne strategi ønsker vi, at udgangspunktet for fordelingen af kliniktid og ikke-kliniktid er 80/20. Den konkrete fordeling af rammen over tid foregår i tæt samarbejde med afdelings- og udviklingssygeplejerske.

Din kliniktid vil omfatte:

  • At du medvirker til at opstarte en tværfaglig udredningsenhed for demens i nye ramme
  • At du er en del af et tværfagligt team, som udreder patienter for demens
  • At du er med til at iværksætte evt. behandling mod demens samt efterfølgende opfølgning af virkning og justering af den pågældende medicin
  • At du har et tæt samarbejde med patient, pårørende og primærsektor i det videre forløb, indtil patienten afsluttes fra klinikken – herunder formidle kontakten til Demenskoordinator og hjemmesygeplejerske
  • At rådgive patienten og pårørende
  • At indgå i et tæt tværfagligt samarbejde i klinikken

Vores kerneopgave er at udrede patienter med demenssymptomer, give den bedste hjælp og behandling til rette tid i et tæt samarbejde med patient og pårørende. Som klinisk sygeplejespecialist vil du blive fagligt medansvarlig for, at patienterne sikres bedst mulig kvalitet i de sygeplejefaglige opgaver herunder den professionelle kommunikative og pædagogiske tilgang til vores kroniske patienter.

Vi søger:

En klinisk sygeplejespecialist som

  • Tager fagligt medansvar for udvikling og implementering af nye tiltag, som kan understøtte det mono- og tværfaglige samarbejde i det pågældende team og på tværs i klinikken
  • Initierer til udvikling og genererer nye ideer til projekter og sygeplejeforskning indenfor det ambulante patientforløb
  • Medvirker til implementering af nye fremgangsmåder i kliniske retningslinjer/instrukser, m.m. med henblik på at optimere kvaliteten i såvel de sygeplejefaglige som tværfaglige ydelser samt udvikling af sygeplejepersonalets kliniske kompetencer
  • Medvirker til at udvikle sygeplejepersonalets kliniske kompetencer gennem supervision, sparring og undervisning
  • Motiverer kollegaer til at deltage i aktiviteter rettet mod kvalitetsudvikling inden for afdelingens speciale
  • Indgår som sygeplejefaglig sparrings- og samarbejdspartner for afdelingssygeplejersken /udviklingssygeplejersken i forhold til overblik over og implementering af nye behandlinger
  • Etablerer og udvikler samarbejdet med andre faglige ressourcepersoner/nøglepersoner (både internt i ambulatoriet/afdelingen, nationalt og internationalt) i et samarbejde med udviklingssygeplejersken med henblik på at sikre kvalitet og udvikling af den neurologiske sygepleje.

Funktionsbeskrivelse er under ny revidering og forventes at kunne ses endelig på Infonet efter uge 30 https://infonet.regionsyddanmark.dk/#DokID=653448

Vi forventer, at du:

  • Har autorisation som sygeplejerske
  • Har relevant kandidat- eller masteruddannelse
  • Har erfaring indenfor det psykiatriske/neurologiske/geriatriske speciale
  • Kan håndtere komplekse problemstillinger med stor erfaring og viden om kommunikationsformer
  • Er teoretisk velfunderet med udtalte analytiske evner
  • Kan formidle faglig viden og erfaringer klart og forståeligt
  • Kan planlægge, gennemføre og evaluere kliniske sygeplejefaglige udviklingstiltag
  • Kan arbejde i et tværfagligt teamarbejde

Som klinisk sygeplejespecialist i Demensklinikken får du mulighed for:

  • At arbejde i et speciale i konstant udvikling, som stiller krav til såvel patienter som personale
  • Et speciale, der er kendetegnet ved sygepleje til patienter, der har både kroniske og komplekse behov
  • At arbejde med sygepleje, der ønsker at fremme involvering af patienter og pårørende
  • Et tæt samarbejde med ambulatoriets afdelingssygeplejerske og udviklingssygeplejersken
  • At indgå i en kollegagruppe, hvor der værnes om et godt arbejdsmiljø og et godt socialt fællesskab

Løn- og ansættelsesforhold:
Aflønningen sker efter overenskomst indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Region Syddanmark. Hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, er der 3 måneders prøvetid. 

Yderligere oplysninger:
Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Lene Schroll Kromann tlf. 21 71 18 01 eller specialeansvarlige overlæge Lene Wermuth tlf. 65 41 41 63.

Har stillingen vakt din interesse, er du meget velkommen til at sende en motiveret ansøgning med CV og dokumentation for autorisation. Vi foretrækker at modtage ansøgningen elektronisk.

Ansættelse: 1. oktober 2019 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist: Onsdag 14. august 2019 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 21. august 2019.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Kontaktperson
    Vibeke Bang Henriksen
  • Adresse
    Baagøs Alle 15, 5700 Svendborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    208161
  • Quick-nr.
    369763
  • Indrykningsdato
    12-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Adresse
    Baagøs Alle 15, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Vibeke Bang Henriksen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    208161
  • Quick-nr.
    369763
  • Indrykningsdato
    12-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2019 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Klinisk Sygeplejespecialist til Akutafdelingen, Kolding

Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus  |  Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
25-04-2025

Ansøgningsfrist
31-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Klinisk sygeplejerskespecialist med talent for tværfaglig ledelse af udviklings og implementeringsprocesser søges til Medicinsk Sengeafdeling for Nyre-, Ældre-, Diabetes og Hormonsygdomme på Esbjerg Grindsted Sygehus.

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg  |  Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
19-05-2025

Ansøgningsfrist
22-06-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

VITA søger klinisk sygeplejespecialist til barselsvikariat

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
01-05-2025

Ansøgningsfrist
26-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark kapacitetsopbygger og søger derfor sygeplejersker til ambulatoriet i Aabenraa

Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa  |  Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
23-05-2025

Ansøgningsfrist
16-06-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Anæstesisygeplejerske til Sygehus Lillebælt, Kolding

Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus  |  Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
13-05-2025

Ansøgningsfrist
27-05-2025