Region Sjælland

Region Sjælland

Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse

Reservelæge til Neurologisk Afdeling, NSR Sygehuse, Slagelse

 

Vil du finde ud af, om neurologi er et speciale for dig?

Som reservelæge i Neurologisk Afdeling er du med i alle funktioner i afdelingen. Der er vagtarbejde i todelt vagt. Du skal gå stuegang under supervision af speciallæge, ligesom du skal have ambulatorium, primært med forundersøgelser under supervision. Det vil give en bred indsigt i udredning af fx multipel sklerose, hovedpine og perifer neuropati.

 

Der vil desuden være mulighed for at have forundersøgelser i Hukommelsesklinikken og få indblik i disse udredningsforløb.

 

Hvis du har speciel interesse inden for neurorehabilitering kan vi sammensætte et forløb med fokus på dette.

 

Du kan således få en god erfaring inden for neurologi og en fornemmelse af, om du skal videre med introduktionsstilling i neurologi.

 

Afdelingen er i øjeblikket i gang med en genopbygning, og du vil kunne være med til at sætte dit præg på dette. Så hvis du er fuld af gå-på-mod, kan du være med til at skabe et miljø for yngre læger på afdelingen.

 

Om afdelingen

Neurologien er en del af Medicin 3, som har ca. 200 ansatte, og består af det neurologiske og geriatriske speciale. Fagligt er specialerne opdelt.

 

Neurologisk afdeling, Slagelse har et sengeafsnit med senge til fase II patienter i den tidlige rehabilitering efter apopleksi, traumer og intrakranielle operationer, og på Næstved Sygehus findes det regionale Center for Neurorehabilitering (CNN) med 20 senge til rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade. Stillingen kan være med funktion på begge Sygehuse.

 

Gennem stærk faglighed, forskningsaktivitet og et godt positivt arbejdsklima vil vi være med til at sikre mest mulig sundhed for flest mulige patienter. Gennem konferencer og undervisning sikrer vi udviklingen af de forskellige lægelige kompetencer.

 

Ansættelsen er tidsbegrænset til 1 år.

 

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og Yngre Læger.

 

Du skal have dansk autorisation, for at komme i betragtning til stillingen.

 

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Benedikte Wanscher, bewa@regionsjaelland.dk, mobil 93 57 62 51.  

 

Ansøgning og cv sendes online via linket her på siden.

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Benedikte Wanscher
  • Adresse
    Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    007042
  • Quick-nr.
    370528
  • Indrykningsdato
    08-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    22-08-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Benedikte Wanscher
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    007042
  • Quick-nr.
    370528
  • Indrykningsdato
    08-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    22-08-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.