Region Syddanmark

Region Syddanmark

Toldbodhusevej 4, 5000 Odense

Fysioterapeut til Afdeling for Traume- og Torturoverlevere,

Har du lyst til at arbejde med traumatiserede flygtninge og kan du se dig selv, som en del af en afdeling med høj faglighed, gode kollegaer og et veludviklet fagligt behandlingskoncept, så skal du søge denne stilling. En af vores dygtige medarbejdere går på barsel og derfor søger vi en vikar.

 

Du bliver en del af en velfungerende fysioterapeutisk gruppe på i alt 10 fysioterapeuter fordelt på afdelingens to matrikler.

 

Der er tale om et barselsvikariat på fuld tid med base i Odense. Tiltrædelse er 1. november 2019 eller efter aftale.

 

Den fysioterapeutiske behandling foregår i et tæt tværfagligt samarbejde med øvrige behandlere i teamet omkring den enkelte patient. Behandlingen sigter mod, at styrke patientens funktionsevne igennem blandt andet psykoedukation, mestringsstrategier til håndtering af de kropslige reaktioner forbundet med PTSD, smerter og kropsbevidsthedstræning.

 

Dine arbejdsopgaver bliver:

  • Fysioterapeutisk udredning af patienternes kropslige ressourcer og belastninger som følge af traumer/PTSD, inklusive afklaring af fysiske senfølger efter tortur.
  • Fysioterapeutisk behandling individuelt såvel som i gruppe. Behandlingen foregår på afdelingen og for de mest sårbare patienter i eget hjem, hvor man som fysioterapeut indgår i et udkørende team sammen med en socialrådgiver.
  • Tværsektorielt samarbejde med eksempelvis patientens egen læge og kommunale aktører samt deltagelse i netværksmøder.
  • Udfærdigelse af fysioterapeutiske vurderinger, behandlingsplaner, genoptræningsplaner, afslutningsnotater m.m. i elektronisk patientjournal.

 

Vi søger en fysioterapeut som:

  • Har erfaring med behandling af patienter med psykiatriske diagnoser, psykisk sårbarhed, smerteproblematikker eller lignende komplekse problemstillinger.
  • Har erfaring/kendskab til fysioterapeutiske metoder som eksempelvis BBAT(Basic Body Awareness Therapy), ressourceorienteret fysioterapi, sanseintegration og andre lignende metoder.
  • Trives med at indgå i et tæt tværfagligt teamsamarbejde og er fleksibel/kreativ i opgaveløsningen.
  • Har kørekort.

 

Vi lægger vægt på:

  • Åbenhed, gode samarbejdsevner og fagligt engagement.
  • At du kan arbejde selvstændigt og er i stand til at prioritere dine opgaver.
  • At du er fagligt velfunderet.
  • At du har gode relationelle kompetencer og evner at håndtere patienter med en svær traumehistorik.

 

Vi tilbyder:

  • Monofaglig forankring i en større velfungerende fysioterapeutgruppe med gode muligheder for sparring og faglig udvikling.
  • Ekstern monofaglig supervision samt tværfaglig supervision.
  • Gode muligheder for relevant kompetenceudvikling.
  • Mentorordning for nyansatte.
  • Introduktionsforløb med kursus i bl.a. konflikthåndtering, generel introduktion til psykiatrien og til ATT som afdeling, vores målgruppe og behandlingsmetoder.
  • Et kollegialt miljø præget af en uhøjtidelig omgangstone og høj faglighed.
  • En velfungerende afdeling, der lægger vægt på trivsel og godt arbejdsmiljø.
  • Gode muligheder for flekstid.

 

Yderligere oplysninger om stillingen

Søg jobbet på job.regionsyddanmark.dk under jobnummer 208432. Vi skal have din ansøgning i hænde senest onsdag d. 18. september 2019.

 

Ansættelsessamtaler afholdes forventelig i uge 38 / d. 20. september 2019.

Samtalerne holdes på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Det Lokalpsykiatriske Hus, Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C, 2. sal.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og Danske Fysioterapeuter.

 

Det bemærkes, at Region Syddanmark anvender prøvetid.

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Louise Schwartz på tlf. 2364 2143, funktionsleder og fagansvarlig fysioterapeut Dorte Uhd på tlf. 2463 1514 eller fysioterapeut og tillidsrepræsentant Pernille Tronhjem Sørensen på tlf. 9944 4645.

 

Du kan finde mere information om afdelingen og om psykiatrien i Region Syddanmark på www.psykiatrienisyddanmark.dk/wm512309 og www.psykiatrienisyddanmark.dk.

 

 

 

ATT er en selvstændig ambulant afdeling i Psykiatrisygehuset i Region Syddanmark. Vores opgave er specialiseret udredning og behandling af flygtninge med kompleks PTSD samt højt specialiseret funktion for behandling af veteraner med PTSD i samarbejde med Psykiatrisk afdeling, OUH. Vi tilbyder specialiseret, differentieret behandling på et psykodynamisk, mentaliseringsbaseret grundlag og varetager behandling, der forudsætter fagligt velfunderet og kvalificeret personale.

 

Vi er en velfungerende afdeling, der er delt på to matrikler i hhv. Odense og Vejle med samlet omkring 60 medarbejdere. Afdelingen er organiseret i teams, herunder tværfaglige teams der varetager udredning og behandling. De enkelte teams består af læger, psykologer, fysioterapeuter og socialrådgivere samt familieterapeuter. Monofagligt forankret i en fysioterapeutgruppe på 11 fysioterapeuter. Afdelingen er præget af høj faglighed, ønske om udvikling af nye udrednings- og behandlingstiltag, stabilitet og høj grad af social kapital og trivsel.

 


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Kontaktperson
    Dorte Uhd
  • Adresse
    Toldbodhusevej 4, 5000 Odense
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    208432
  • Quick-nr.
    371002
  • Indrykningsdato
    26-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    18-09-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Adresse
    Toldbodhusevej 4, 5000 Odense
  • Kontaktperson
    Dorte Uhd
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    208432
  • Quick-nr.
    371002
  • Indrykningsdato
    26-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    18-09-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.