Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Region Hovedstadens Psykiatri søger en dynamisk og erfaren teamleder (37 t/uge) til nyt OPUS-YOUNG team med start 1.10.2019 eller snarest derefter

Stillingen er knyttet til afsnit B295 ambulatorium for unge, som varetager udredning og behandling af 14-18-årige med psykiatriske lidelser.

Vi opretter et OPUS-YOUNG team pr. 1. januar 2020 (Specialiseret behandling af unge med psykose). OPUS-Young er et nyt 2-årigt ambulant og specialiseret behandlingstilbud for unge mellem 14 og 17 år med psykose. De unge henvises fra de øvrige enheder i Børne- og ungdomspsykiatrisk center. Teamet kommer til at bestå af 8 personer (inkl. teamleder) med forskellig faglig baggrund.

Forskningsenheden ved Børne- og ungdomspsykiatrisk Center stiler mod at forske i behandlingseffekt af OPUS-YOUNG og en forsøgsprotokol på et randomiseret studie der sammenligner OPUS-YOUNG med standardbehandling er udarbejdet.

OPUS-YOUNG bygger på de oprindelige OPUS komponenter udviklet til unge voksne. OPUS-YOUNG er manualbaseret behandling med: multidisiplinært team med assertiv tilgang, kognitiv baseret og individuelt tilpasset kontaktpersonssamarbejde (cognitive behavioral case management, CBCM), psykoedukation, social kognition og interaktionstræning i gruppe (social cognition and interaction training, SCIT), individuel kognitiv terapi, intensiv og systematisk inddragelse af pårørende gennem hele forløbet, psykoedukative flerfamilie grupper (FFG), søskendegrupper, peer support og individualiseret psykofarmakologisk behandling. Derudover tillægges tre vigtige behandlingselementer der imødekommer gruppens særlige behov: 1) Målrettet tværsektoriel indsats som udføres af det multidisciplinære team, der i samarbejde med patient og pårørende koordinerer det tværsektorielle samarbejde, samt planlægger overgang til anden behandling efter endt OPUS-YOUNG behandling,  2) Målrettet, støttende og rådgivende indsats for at den unge fastholdes i skole/uddannelse/beskæftigelse 3) Integreret forebyggelse og behandling af stof- og alkoholmisbrug.

OPUS-YOUNG placeres geografisk i Københavnsområdet, men udenfor hospitalet.

Det er et grundprincip i OPUS-YOUNG, at der leveres behandling af høj faglig kvalitet med fokus på fleksibilitet og tilgængelighed. I OPUS-YOUNG er patienten sammen med de pårørende de vigtigste samarbejdspartnere, hvis indsigt og indstilling er en afgørende faktor for forløbets udfald. Patientens selvstændige præferencer skal respekteres og behandlingen skal i videst muligt omfang tilpasses patientens individuelle behov.

Vi søger en teamleder med:

  • Relevant faglig sundhedsfaglig grunduddannelse, f. eks specialpsykolog eller sygeplejerske med specialuddannelse – psykiatrisk sygepleje
  • Børne - og Ungdomspsykiatrisk erfaring og/eller
  • Bred psykiatrisk erfaring indenfor psykoseområdet, fx OPUS erfaring
  • CBT-uddannelse
  • Ledelseserfaring er en fordel
  • Interesse for forskning

Kompetencer og ansvarsopgaver og ansvarsområder:

  • Ansvarlig for udførsel og koordinering af opgaver i samarbejde med teamets speciallæge.
  • Arbejde som kontaktperson for et mindre antal patienter

Vi tilbyder:

En unik mulighed for aktivt at indgå i samarbejdet om oprettelsen af et nyt og innovativt OPUS-YOUNG team, herunder medvirke til ansættelsen af de øvrige teammedlemmer og den endelige planlægning af introduktions- og undervisningsprogram for teamet. Arbejdet er karakteriseret ved et grundigt introduktions- og oplæringsprogram, et spændende, ansvarsfuldt og inspirerende arbejdsmiljø med tæt kontakt til patienter, kolleger, pårørende og samarbejdspartnere, varierende arbejdsopgaver med egne ansvars- og funktionsområder, deltagelse i tværfaglig undervisning og supervision, samt samarbejde med forskningsenheden.

Ansættelsesvilkår:

  • Stillingen aflønnes på overenskomstmæssige vilkår
  • Stillingen ønskes besat 1.10.19 eller snarest derefter
  • Der indhentes efter aftale med ansøger altid børneattest samt referencer inden endelig beslutning om ansættelse

Har du lyst til at høre mere om stillingen, kan du kontakte:

Afsnitsledende overlæge Lis Raabæk Olsen, lis.raabaek.olsen@regionh.dk, Tlf.: 38 64 08 81

Professor overlæge Anne Katrine Pagsberg, Anne.Katrine.Pagsberg@regionh.dk, Tlf.: 26 25 39 24

Post doc Marianne Melau, Marianne.Melau@regionh.dk, Tlf.: 38 64 06 40

Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. Ansøgning stiles til: Afsnitsledende overlæge Lis Raabæk Olsen

Mærk ansøgningen "Teamleder OPUS YOUNG" Der vil blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgivere.

Ansøgningsfrist:  mandag den 16. september kl. 12.00. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt onsdag den 25. september 2019.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Lis Raabæk Olsen
  • Adresse
    Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    219917
  • Quick-nr.
    371027
  • Indrykningsdato
    26-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    16-09-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Lis Raabæk Olsen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    219917
  • Quick-nr.
    371027
  • Indrykningsdato
    26-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    16-09-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.