Region Nordjylland

Hud- og Kønssygdomme: Læger

Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg

Ledende overlæge, Afdelingen for Hud- og Kønssygdomme på Aalborg Universitetshospital

Aalborg Universitetshospital søger en ledende overlæge til Afdelingen for Hud- og Kønssygdomme. Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2019 eller efter aftale.
 
Specialet er etableret; men planlægges yderligere udbygget. Den ledende overlæge vil få ansvaret for drift og udvikling af specialet.
 
Stillingen
Den ledende overlæge ved Afdelingen for Hud- og Kønssygdomme på Aalborg Universitetshospital vil få ansvaret for at opbygge specialet, der på nuværende tidspunkt er etableret med lokaler og en uddannet stab, men med en planlagt snarlig udvidelse af såvel fysiske rammer som af fagligt virkefelt. Der søges derfor en dynamisk og visionær person, som er i stand til at udvikle og drive Afdelingen for Hud- og Kønssygdomme på Aalborg Universitetshospital.
 
Specialet har aktuelt ansat 4 læger og en klinisk professor samt relevant plejepersonale og sekretærer. Det er sigtet, at specialet skal varetage den specialiserede dermatologiske behandling af nordjyske borgere – i første omgang behandlinger på hoved- og regionsfunktionsniveau.
 
Den ledende overlæge skal sikre specialets virke og udvikling - hovedopgaverne er derfor som følger:
  • Fagligt, drifts- og personalemæssigt ansvar for specialet
  • Ansættelse af funktionens personale og opbygning af en ny dynamisk enhed
  • Etablere og udvikle tværfaglige, akademiske og tværsektorielle samarbejdsrelationer til klinikere, forskere, undervisere, praktiserede læger, praktiserende dermatologer mv.
  • Klinisk arbejde
  • Sikre gode og hensigtsmæssige patientforløb, kvalitetssikring, forskning, udvikling, uddannelse mv.
  • Sikre et frugtbart og udviklende arbejdsmiljø i specialet
Stillingen ønskes besat af en speciallæge indenfor dermatologi - gerne suppleret med igangværende eller faktuel relevant lederuddannelse og/eller ledelseserfaring.
 
Ved ansættelsen vil der blandt andet blive lagt vægt på følgende:
  • Dokumenteret erfaring i opbygning af specialet dermatologi
  • Evne og vilje til opbygning og udbygning af et nyetableret speciale på et universitetshospital
  • En stærk akademisk profil
  • Evne til at skabe og formidle samarbejde på tværs af faggrænser
  • Evne til at delegere og involvere andre i beslutningsprocesser  
  • Ledelsesmæssige evner og menneskelig gennemslagskraft
  • Generel menneskelig indsigt og rummelighed
  • Stabilitet, troværdighed og driftssikkerhed
Organisering
Aalborg Universitetshospital er organiseret i 5 klinikområder.
 
Afdelingen for Hud- og Kønssygdomme er placeret rent organisatorisk som et speciale i Klinik Kirurgi og Kræftbehandling. Den ledelsesmæssige reference er klinikchefen i Klink Kirurgi og Kræftbehandling.
 
Funktion
Den ledende overlæge indgår i udvidet klinikledelse og har det ledelses- og driftsmæssige ansvar for specialet samt for tilrettelæggelse af funktionens lægefaglige indsats indenfor diagnostik, behandling, visitation og lægelige uddannelsesopgaver.
 
Løn- og ansættelse
Aflønning sker i henhold til aftale vedr. lægelige chefer indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. Efter aftale mellem Foreningen af Speciallæger og Region Nordjylland besættes stillingen i en funktionsperiode på 4 år med mulighed for forlængelse eller tilbagegang til stilling som overlæge efter overenskomsten for overlæger.
 
Ansøgning
Ansøgningen bliver bedømt ud fra de 7 lægeroller. Aalborg Universitetshospital har udarbejdet et skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøgere til speciallægestillinger i Region Nordjylland. 
 
En generisk funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos kliniksekretær Lotte Kragh på tlf.: 97661007
 
 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Gert Sørensen
  • Adresse
    Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Leder, Overlæge
  • Speciale
    Dermato venerologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    6241
  • Quick-nr.
    371032
  • Indrykningsdato
    27-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Gert Sørensen
  • Stillingstype
    Leder & Overlæge
  • Speciale
    Dermato venerologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    6241
  • Quick-nr.
    371032
  • Indrykningsdato
    27-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.