Region Hovedstaden
Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
Overlæge ved klinik for håndkirurgi, Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Herlev og Gentofte Hospital
Ved klinik for håndkirurgi er en stilling som overlæge ledig til besættelse pr. 1. januar 2020 eller efter aftale.
Arbejdsstedet er klinik for håndkirurgi, Herlev og Gentofte Hospital.
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i ortopædkirurgi med subspecialisering indenfor håndkirurgi i henhold til retningslinjer vedtaget af Dansk Selskab for Håndkirurgi.
Herlev og Gentofte Hospital har stort fokus på det ortopædkirurgiske speciale. Afdelingen har været igennem omfattende strukturændringer som følge af sygehusplanen, og Gentofte matriklen er nu et stort elektivt kirurgisk center med status af udviklingsafdeling for elektiv kirurgi. Den håndkirurgiske sektion varetager i disse rammer både elektiv og akut håndkirurgi for et optageområde omtrentligt svarende til det tidligere Københavns Amt. Sektionen har regionsfunktion indenfor alle håndkirurgiske områder og højt specialiseret funktion indenfor håndledsalloplastikker.
Overlæger ansat ved klinik for håndkirurgi deltager i dækningen af den håndkirurgiske regionsvagt. Vagten er beredskabsvagt fra hjemmet med enkelte hverdagsvagter samt weekendvagt hver 12. weekend.
Stillingen er udelukkende tilknyttet den håndkirurgiske funktion.
Forventninger til ansøgeren:
Bred klinisk erfaring, herunder ansættelser som ortopædkirurgisk speciallæge indenfor det håndkirurgiske subspeciale.
Dokumenteret forskning indenfor det ortopædkirurgiske/håndkirurgiske område.
Udfører selvstændigt håndkirurgiske procedurer på hovedfunktions- og i bredt omfang på regionsfunktions niveau jf. Sundhedsstyrelsen Specialevejledning for ortopædisk kirurgi.
Der vil blive foretrukket en ansøger, der har artroskopiske færdigheder, men dette er ikke et krav.
Den håndkirurgiske sektion, som er en af landets største, består af 10 overlæger, to afdelingslæge og to reservelæge. Vi har et godt arbejdsmiljø med høj faglig standard, og sektionen er forskningsaktiv. Afdelingen varetager uddannelse af medicinstuderende og læger i hoveduddannelse. Det forventes, at alle sektionens læger deltager i den kliniske undervisning.
Den faglige bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer indenfor de 7 kompetenceområder / lægeroller jf. Region Hovedstadens "Vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden". Ansøgningen skal desuden indeholde CV og publikationsliste.
Se stillingsbeskrivelse her: https://recruiter.hr-manager.net/Export/Attachments/ViewFileManagerDocument.aspx?id=5950d4b5-bedb-47e2-85f5-50b974de7f79&cid=342.
Ansøgningsfrist 8. september 2019.
Samtaler finder sted i uge 38.
Arbejdstid 37 timer
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Om afdelingen
På Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Herlev og Gentofte Hospital, får du 350 kolleger fordelt på to matrikler. Afdelingen har årligt 70.000 ambulatoriebesøg og 68 OP-lejer ugentligt og 106 senge.
Afdeling for Led- og Knoglekirurgi har hovedfunktion inden for traumatologi og infektions- og idrætskirurgi, regionsfunktion inden for fod-, ankel- og alloplastikkirurgi og højt specialiseret funktion inden for skulder-, albue- og håndkirurgi.
På Afdeling for Led- og Knoglekirurgi arbejder vi efter hospitalets ambition ”Godt behandlet”.
Vi varetager den akutte behandling på Herlev Hospital, og den elektive behandling foregår på Gentofte Hospital.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos afsnitsansvarlig overlæge Lars Soelberg Vadstrup, telefon 38 67 27 16.
Fakta
- Arbejdssted
Gentofte Hospital -
Kontaktperson
Belinda Ierst - Adresse
Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Ortopædisk kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2020 - Regionens jobnr.
219933 - Quick-nr.
381088 - Indrykningsdato
28-08-2019 -
Ansøgningsfrist
08-09-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Gentofte Hospital - Adresse
Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup -
Kontaktperson
Belinda Ierst - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Ortopædisk kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2020 - Regionens jobnr.
219933 - Quick-nr.
381088 - Indrykningsdato
28-08-2019 -
Ansøgningsfrist
08-09-2019 (udløbet)