Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Digevej 110, 2300 København S

Social- og Sundhedsassistent eller sygeplejerske søges til fast aftenvagt på intensivt afsnit B1, Psykiatrisk Center Amager

Jobbet:
Kom og vær vores nye kollega!

Vi søger vi en sygeplejerske eller social og sundhedsassistent med lyst og mod på akutpsykiatri. Hverdagen er afvekslende og udfordrende og du vil komme til at arbejde med mange facetter af plejen. Du vil kunne anvende din allerede eksisterende viden, samt erhverve dig ny, idet Psykiatrisk Center Amager er i gang med en stor udvikling og udvidelse.

Stillingen vil være i fast aftenvagt 7/7 med weekend i lige uge. Vagtstart vil være torsdag eller fredag i lige uge og 7 dage frem. Alternativt kan vi tale om 5/2, dog stadig med weekend i lige uge.

Vi tilbyder:
På intensivt afsnit B1 samarbejder vi tæt med de øvrige intensive afsnit, og vi har allerede gang i en række udviklingsopgaver, som du også vil blive en stor del af. Det drejer sig bl.a. om deeskalering, fokus på nedbringelse af tvang, nye ideer til pårørende kontakt og inddragelse af patienterne i udarbejdelse af behandlingsplaner, patienttilfredsheds måling på IPads m.m. initiativer som kan arbejdes med hele døgnet.

Der er i alt 4 intensive afdelinger på Psykiatrisk Center Amager, hvoraf B1 har plads til 15 patienter. Vi har gode fysiske rammer med enestuer samt eget bad og toilet til alle patienter. Vi har desuden et stort motionsrum og boldbane. Vi har derudover et aktivitetsteam på tværs af B1 og et andet intensivt afsnit, der skal bidrage til større sundhed og tilfredshed hos vores patienter, samt nedsætte angst og aggressioner.

Vi har desuden en recovery-mentor ansat på afsnittet.

Vi modtager alle patienter, der har brug for en lukket dør, og der vil være patientforløb, der varer fra få dage op til flere måneder. Vi har jævnligt mange retslige patienter.

I afdelingen prioriterer vi tæt samarbejde de lukkede afdelinger imellem, da det efter vores mening øger sikkerheden og den faglige sparring.

Der er tilbud om supervision én gang om ugen i afdelingen, og personalegruppen er gode til at sparre med hinanden om sygeplejefaglige problematikker. Vi tilbyder desuden en imødekommende og sjov personalegruppe, der også laver en del sociale tiltag.

Vi forventer, at du

  • Er uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent.Gerne erfaring med lukket regi.
  • Kan arbejde deeskalerende og holde fokus på nedbringelse af tvang.
  • Kan deltage aktivt i implementeringen af nye tiltag.
  • Kan holde fokus i en til tider hektisk hverdag
  • Er stabil og fleksibel.

Løn- og ansættelsesforhold:
Stillingen er til besættelse d. 1. november 2019 eller snarest derefter. Stillingen er på 28 timer pr.uge.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst indgået mellem forhandlingsberettigede organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

For yderligere oplysninger herom, kontakt gerne din TR, FTR Helle Thorhus (PC Ballerup), 4026 9569, hendes mail: helle.thorhus@regionh.dk

Du kan læse mere om at være ansat i Region Hovedstadens Psykiatri på vores onboarding site, klik her

Ansøgningsprocedure:
Ansøgningen skal indeholde oplysninger om fuldt cpr-nr., CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser. Ansøgningen skal sendes via linket herunder.
Der indhentes altid, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.

Ansøgningsfrist den 15 september kl. 12.00. Det forventes at afholde samtaler i uge 38.

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Maiken Lüthje på telefon 38641600/ mobil 30717636.

Om Psykiatrisk Center Amager:
Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager. Befolkningstallet udgør omkring 176.000 borgere, og der forventes yderligere befolkningstilvækst.
Centret har såvel døgnafsnit som ambulante funktioner. Fra 1. maj 2015 er der 120 sengepladser fordelt på fire intensive og fem åbne sengeafsnit, samt et modtageafsnit og dertil hørende psykiatrisk akutmodtagelse. De åbne sengeafsnit er subspecialiserede i henholdsvis affektive lidelser, debuterende psykoser, skizofreni og rehabilitering samt ældrepsykiatri.
Den ambulante behandling varetages i Psykiatrisk Ambulatorium på Hans Bogbinders Alle i tre specialiserede teams. Team 1 behandler patienter med affektive tilstande og personlighedsforstyrrelser, Team 2 med debuterende psykoser før og efter behandling i OPUS, og Team 3 patienter med længerevarende psykoser. Derudover er der to OP-teams (opsøgende psykoseteams) og to OPUS-teams. Endvidere er der på centret et psykoterapeutisk afsnit med ambulante behandlingstilbud, og et ældrepsykiatrisk ambulatorium, og et kompetencecenter for selvmordsforebyggelse. Centeret yder konsulent- og tilsynsfunktion på bocentre i optageområdet samt på Amager Hospital.
Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med uddannelses-, og undervisningsaktivitet, samt en Forskningsenhed. Centret er klassificeret til uddannelse af læger i alle stillingskategorier; KBU (klinisk basisuddannelse), speciallæge i almen medicin, samt til introduktions-, og hoveduddannelsesstillinger i psykiatri og uddannelse af specialpsykologer. Centret varetager studenterundervisningen af medicinstuderende på 10. semester ved Københavns Universitet. Psykiatrisk Center Amager har siden 2011 arbejdet med LEAN som metode til at skabe en forbedringskultur.

Du kan læse mere om centret her

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Jeanette Clausen
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    220004
  • Quick-nr.
    381259
  • Indrykningsdato
    02-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Jeanette Clausen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    220004
  • Quick-nr.
    381259
  • Indrykningsdato
    02-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.