Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Vikar for afdelingslæge ved Kirurgisk klinik C, Rigshospitalet til fagområdet Esophagus-, Cardia- og Ventrikel kirurgi (ECV-kirurgi).

Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet, er en stilling som vikar for afdelingslæge til besættelse pr. 1. januar 2020 eller snarest herefter. Stillingen er en efteruddannelsesstilling med henblik på specialistuddannelse i fagområdet Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkirurgi (ECV-kirurgi). Stillingen er maksimalt 2-årig, men ved forudgående ECV-kirurgisk erfaring fra andet højt specialiseret center kan stillingen gøres 1-årig.

Klinikken er højtspecialiseret. Der udføres ca. 115 indgreb for overgangszonecancer om året, samt yderligere ca. 100 ECV-kirurgiske indgreb, hvoraf ca. hovedparten udføres robotassisteret. Herudover gennemføres avanceret endoskopi, som udover ca. 3500 overvejende avancerede terapeutiske procedurer omfatter EMR i øvre gastrointestinal kanal samt HALO ved Barrets esophagus, ca. 100-200 procedurer om året.

Klinikken anvender robotkirurgi som led i behandlingen af cancer i spiserør og overgangszone, hvor frigørelse af ventriklen i bughulen er rutine, mens metoden er under implementering i thorax.

Herudover udføres årligt ca. 400 leverresektioner, ca. 200 pancreasresektioner og 60 levertransplantationer, samt nyre-pancreastransplantationer. Her til kommer komplikationskirurgi i forbindelse med iatrogene galdevejslæsioner og i størrelsesordenen 20-30 Klatskins-operationer. Endeligt udføres komplikations-, traume og nedre kirurgi for forskelligartede lidelser på ca. 200 patienter.

Vi tilbyder et spændende job, hvor du kommer til at fungere på lige fod med klinikkens fastansatte speciallæger og kan bidrage til udviklingen for alle aspekter af ECV-kirurgien.

Hovedansvarsområdet vil i sagens natur være indenfor ECV, men den pågældende skal sammen med klinikkens øvrige speciallæger bidrage til undersøgelse og behandling af patienter, som i øvrigt henvises til klinikken.

Ansøgeren skal være speciallæge i kirurgi. Ved bedømmelse af ansøgeren vil der udover bred klinisk erfaring blive lagt vægt på forskningserfaring primært indenfor cancer. Herudover vil ansøgere med erfaring i robotkirurgi ved øvre gastrointestinale lidelser og avanceret endoskopi blive foretrukket.

Klinikken har præ- og postgraduat uddannelsesforpligtelse fra læger og andre personalegrupper og ansøgeren skal derfor være villig til at deltage i undervisningen.

Der er ikke umiddelbart tilknyttet vagt til stillingen, men der kan tages individuelle hensyn pga. stillingens midlertidighed mhp. komprimering af tjenesten i perioder, herunder eventuel vagtdeltagelse afhængig af ansøgers stillingsniveau.

Stillingen opslås med henblik på erhvervelse af specielle kompetencer inden for ECV-kirurgi. Der er til stillingen knyttet uddannelsesprogram. Stillingen er tidsbegrænset i 2 år.

Det er en forudsætning for at søge den opslåede stilling, at ansøger er ansat i tidsubegrænset stilling, og at ansøger kan bevilges orlov fra denne stilling i ansættelsesperioden.

Stillingen kan også søges mhp. fastansættelse. Hvis der foreligger en kvalificeret ansøger til en tidsbegrænset ansættelse jf. ovenstående, vil denne blive foretrukket. I vagten tilses alle klinikkens patienter, der ikke umiddelbart er tilknyttet transplantationsområdet. Klinikken betjener RH´s traumecenter.

Stillings- og funktionsbeskrivelse samt nærmere klinikbeskrivelse kan fås ved henvendelse til klinikchef, ph.d., MPG Jens Hillingsø, tlf.: 35 45 87 80 eller på mail. jens.hillingsoe@regionh.dk.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan dokumenteres kompetencer indenfor de 7 lægeroller.

Ansøgningsfristen er 1. oktober 2019, kl. 12.00

Løn- og ansættelsesforhold:

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og Yngre Læger.

Ansøgningen vedlægges kopi af evt. speciallægeautorisation og curriculum vitae (inkl. operationsliste).

Ansøgningen stiles til: Klinikchef Jens Hillingsø.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet & Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Jens Hillingsø
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Reservelæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    220128
  • Quick-nr.
    381514
  • Indrykningsdato
    06-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    01-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet & Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Jens Hillingsø
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Reservelæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    220128
  • Quick-nr.
    381514
  • Indrykningsdato
    06-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    01-10-2019 (udløbet)
På baggrund af dette job