Region Hovedstaden
Ullasvej 8, 3700 Rønne
Faglig koordinerende terapeut til Bornholms Hospital
Er du en ambitiøs og faglig dygtig fysioterapeut? Har du en konstruktiv og engageret indstilling? Ser du muligheder frem for begrænsninger?
- Så er du måske den, vi søger.
Om jobbet
Vi søger en erfaren fysioterapeut som faglig koordinator for fysioterapeuterne på Bornholms Hospital.
Dine ledelsesmæssige opgaver består primært i at understøtte den daglige drift i form af bl.a. visitation af patienter, identificering af forbedringsområder, samt opgavefordeling og organisering.
Du er ansvarlig for sikre et højt fagligt niveau for den genoptræning, vi tilbyder, og du skal sammen med ledende terapeut være ansvarlig for udviklings- og implementeringsopgaver, være stedfortræder for ledende terapeut, samt varetage genoptræning af indlagte som ambulante patienter.
Du skal regne med at ca. 1/3 af stillingen vil blive anvendt i funktionen som faglig koordinator. De øvrige timer anvendes til genoptræning af patienter, indlagte som ambulante.
Om dig
Vi forventer, at du:
- er fysioterapeut med dansk autorisation
- har en bred klinisk erfaring med indgående teoretisk viden og forståelse for fysioterapifagets teorier og metoder
- er i stand til effektivt at implementere ny viden, arbejder struktureret, og er hurtig til at tilegne dig ny viden, samt god til at afslutte dine opgaver
- motiverer og støtter personalet til faglig udvikling og kan samarbejde samt kommunikere anerkendende og konstruktivt på alle niveauer i organisationen
Vi ser gerne at du har en relevant efteruddannelse som sætter dig i stand til at kunne varetage udviklingsopgaver og deltage i forskningsprojekter.
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde en arbejdsplads med engagerede og dygtige kollegaer, et godt arbejdsmiljø, samt et spændende og alsidigt arbejde. Du vil få stor indflydelse på egen hverdag og den afdeling, du arbejder i. Vi er i det hele taget en arbejdsplads, der lægger vægt på og giver mulighed for faglig og personlig udvikling, igennem intern og ekstern undervisning, sparring og faglige diskussioner. Vi har en god omgangstone med plads til et godt grin.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledede terapeut Camilla Schmeltzer på telefon 38 67 18 00 eller mail: camilla.schmeltzer@regionh.dk.
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.
Arbejdstiden er på 37 timer pr. uge og ligger hovedsageligt indenfor tidsrummet kl. 8 - 15.30.
Bornholms Hospital har de sidste 3 år været udviklingshospital for Regionhovedstaden
Hospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Stillingen forventes besat pr. 1. december 2019 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser samt dokumentation for relevant erfaring senest den 14. oktober 2019.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem.
Læs om Bornholms Hospital på www.bornholmshospital.dk
Bornholm bliver ofte set som en ren ferieø. Men Bornholm er meget mere end det. Vi har et attraktivt samfund med overraskende natur, tiltrækkende nærvær, høj livskvalitet, berømte fødevarer og en behagelig lavere puls. Bornholm summer af liv, udfordringer og oplevelser. Foretrækker man afveksling, er storbyen lige rundt hjørnet – 30 minutter med fly.
Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk
Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info
Fakta
- Arbejdssted
Bornholms Hospital -
Kontaktperson
Jette Thulesen - Adresse
Ullasvej 8, 3700 Rønne - Stillingstyper
Fysioterapeut med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2019 - Regionens jobnr.
220139 - Quick-nr.
381553 - Indrykningsdato
06-09-2019 -
Ansøgningsfrist
14-10-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bornholms Hospital - Adresse
Ullasvej 8, 3700 Rønne -
Kontaktperson
Jette Thulesen - Stillingstyper
Fysioterapeut med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2019 - Regionens jobnr.
220139 - Quick-nr.
381553 - Indrykningsdato
06-09-2019 -
Ansøgningsfrist
14-10-2019 (udløbet)