Lægesekretær i FAM, OUH Svendborg
Vil du være en del af lægesekretærteamet i M/FAM, OUH Svendborg sygehus de næste 2 år?
En af vore kolleger i FAM har valgt at gå på pension, og vi søger derfor en ny kollega snarest muligt og gerne fra 1. november 2019. Stillingen opslås ledig som et 2-årigt vikariat.
Arbejdet i FAM er spændende og alsidigt, og vi kan love, at ingen dage er ens. Dette er blot en af grundene til, at arbejdet som sekretær i FAM er noget helt særligt. I FAM ser du patienterne fra første færd, når de træder ind i huset i vores akutfunktion. Her bliver du en del af et tværfagligt team, hvor alle er afhængige af hinanden. Uanset hvad patienten fejler, så håndterer vi den akutte fase og behandler patienterne, enten så de kan komme hjem igen, eller komme sikkert og hurtigt videre op i huset. Sekretærfunktionen er døgnbemandet.
Denne unikke mulighed for at få viden og erfaring i arbejdet med talrige specialer giver stor alsidighed i jobbet og udvider dine kompetencer. Du vokser fagligt og bliver også bedre til at hjælpe vores patienter godt videre i forløbet.
Medicinsk afdeling M og Fælles Akutmodtagelse/FAM er én afdeling. Vi er OUH Svendborgs største afdeling, og vi varetager både akutte og planlagte patientforløb. Vore ambulante teams er underopdelt i de medicinske specialer, og vi har 3 større sengeenheder i huset. Dette giver god mulighed for interne rokader med kompetenceudvikling og nye arbejdsopgaver.
Stillingen er på 30 timer/uge med vagt hver 2./3. weekend. Vagtskema fås i god tid, og man kender sine arbejdsweekender ud fra et fast rul. Samtidig er der behov for fleksibilitet i forhold til vagtplanlægning i forbindelse med eksempelvis sommerferie.
Dine opgaver vil være alsidige og kan bestå af alt fra modtagelse og telefonbetjening af patienter, pårørende og samarbejdspartnere til opsamling på talegenkendte notater og skrivning af akutte notater. Tværfagligheden er i fokus, og vi er alle afhængige af hinanden for at få hverdagen til at fungere bedst muligt.
Er du en stabil og pligtopfyldende medarbejder som tilgår opgaverne åbent og positivt, så er det lige dig, vi leder efter.
Vi tilbyder:
- Spændende, tværfagligt samarbejde med engagerede kolleger
- En grundig oplæring, så du føler dig godt rustet til arbejdet. Sekretærfunktionen har 3 forskellige arbejdsstationer
- En stor gruppe på ca. 60 sekretærkolleger, der er klar til at hjælpe dig overalt i huset
- 15 lægesekretærkolleger i FAM
- Stor variation i hverdagen
- Mulighed for løbende kompetenceudvikling, bl.a. har vi intern undervisning, årlige temadage og personalemøder hver 6. uge
- Fleksibilitet og mulighed for selv at definere og præge opgaveløsningen
- ansvar for særlige opgaver
- en afdeling, hvor vi er glade for at gå på arbejde
Vi ønsker en kollega, der:
- er lægesekretæruddannet (ufravigeligt krav) og ikke er bange for forandringer
- oplever motivation i et travlt miljø og fortsat bevarer overblikket
- altid har patienten og de pårørende i fokus
- har et godt humør og let til smil
- er kvalitetsbevidst
- evner at holde fokus og prioritere i opgaveløsningen
- er stabil
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen eller komme på et uforpligtende (og evt. fortroligt) besøg, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Conni Quorp på telefon 63 20 24 89
Ansøgningsfrist den 24. september 2019.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet torsdag, den 26. september 2019 fra kl. 9.00.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH, Svendborg Sygehus - Adresse
Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg -
Kontaktperson
Conni Quorp - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-11-2019 - Regionens jobnr.
208619 - Quick-nr.
381673 - Indrykningsdato
10-09-2019 -
Ansøgningsfrist
24-09-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×