Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Hjertekirurgisk iskæmisk afsnit 3144/3061 udvider sengeantal og søger social- og sundhedsassistent/sygehjælper til multifunktionsstilling til 1 års vikariat

Selvstændige og alsidige arbejdsopgaver samt det bedste kollegaskab - lyder det attraktivt? Vi har to deltidsvikariater med ansættelsesstart 01.10.19 eller snarest derefter.

Hvis du vil være en del af et supergodt arbejdsfællesskab, hvor der altid er plads til spørgsmål og stor kollegial hjælpsomhed, så søg din kommende stilling hos os! 

Vi modtager dagligt 3-4 patienter med iskæmisk hjertesygdom, som skal indlægges til hjerteoperation.  Vores patienter møder dagen inden operationen til samtaler og operationsklargøring og er efter operationen indlagt ca. en uge.

Da vi udvider vores sengeantal fra 01.09.19, og for en kortere periode skal have vores patienter på to afsnit/etager, får vi brug for en til to sundhedsfaglige kollegaer, der kan hjælpe med mange af de, særligt praktiske, opgaver omkring patienter/pårørende/personale. Der er ligeledes behov for kolleger, der - når der opstår behov - kan indgå i den direkte patientpleje.

Vi har fokus på  det præ- og postoperative kirurgiske forløb, hvor den gode indlæggelse og udskrivelse sikres gennem medinddragelse af patienter og pårørende, via dialog og behovsafstemning.  
 
I  centret arbejder vi ud fra Værdi Baseret Sundhed (VBS), med ønsket om at skabe et styrket patientforløb for patienter med iskæmisk hjertesygdom.
 
Om dig: 

Kendetegnende for dig er at du
  • er uddannet social-og sundhedsassistent/sygehjælper
  • har gode samarbejdsevner og kan give/modtage feedback
  • evner at prioritere og bevare overblikket
  • trives med mangeartede opgaver og kan prioritere disse
  • er fleksibel, mødestabil, imødekommende og serviceminded
  • har (kirurgisk) hospitalserfaring, dette er dog ingen betingelse
  • trives med patientkontakt
  • er omhyggelig
  • har kendskab til IT, og kan anvende PC til bestillinger m.m.

Om stillingen:

Vi kan tilbyde dig:
  • deltidsstilling/20-28 timer/uge og weekendarbejde hver 2. weekend, primært i dag-tid, evt. lidt forskudte mødetider
  • deltagelse i veltilrettelagte og strukturerede patientforløb med patient og pårørende i centrum
  • praktiske samt plejemæssige opgaver på 2 afsnit, med store berøringsflader til afsnittets og klinikkens samarbejdspartnere
  • at indgå i en personalegruppe, som er imødekommende og hvor omgangstonen er uhøjtidelig, og hvor sygeplejerskegruppen spænder vidt både alders- og erfaringsmæssigt
  • 4 ugers introduktion, hvor du er tilknyttet 1-2 sygeplejersker for at opnå viden om specialet og patienternes behov
  • tæt samarbejde med afsnittets sekretær
  • indflydelse på egen funktionsbeskrivelse
Du er meget velkommen til et uforpligtende besøg ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Charlotte Norup, tlf. 3545-0875. Du kan ligeledes rekvirere funktionsbeskrivelse, introduktionsprogram og patientforløbsbeskrivelse hos afdelingssygeplejersken.
 
Link til hjerteoperationsfilm/patientvejledning: https://www.rigshospitalet.dk/hjerteoperation
 
Referencer bedes noteret i ansøgningen. 
Ansøgningsfrist senest d. 25. september 2019.
Samtaler afholdes løbende, senest 26.09.19. 
 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Charlotte Norup
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    220204
  • Quick-nr.
    381702
  • Indrykningsdato
    10-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    25-09-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Charlotte Norup
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    220204
  • Quick-nr.
    381702
  • Indrykningsdato
    10-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    25-09-2019 (udløbet)
På baggrund af dette job