Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Operationssygeplejersker til Operationsgang 1, Sygehus Lillebælt, Kolding

Vil du være en af vores nye kollegaer?

Operationssygeplejersker til Operationsgang 1, Sygehus Lillebælt, Kolding

Brænder du for at arbejde med komplekse, akutte og planlagte patientforløb, så er jobbet som sygeplejerske på den centrale operationsgang, måske lige noget for dig.

Pr. 1.december 2019, søger vi en sygeplejerske til ansættelse i en fast stilling og en sygeplejerske til et barselsvikariat (1 år). Time antal er efter aftale, dog ønsker vi at du er på fuld tid i oplæringsperioden.

Det er Sygehus Lillebælts vision at være Patienternes Sygehus. Det lykkes kun, hvis vi arbejder sammen og har de bedste medarbejdere. Det er her du kommer  ind i billedet.

Operationsgangen har to afdelingssygeplejersker med ansvar for henholdsvis ortopædkirurgi/karkirurgi og organkirurgi/gynækologi. På operationsafdelingen (OP1) for ortopæd- og karkirurgi arbejder vi med akutte og planlagte patientforløb for både børn og voksne. Operationerne varierer fra mindre indgreb i lokalbedøvelse til komplekse indgreb på patienter med store traumer. Organisatorisk er Operationsgang 1 ledet af ortopædkirurgisk afdeling.

Vi har fokus på at sætte patienten først og arbejder målrettet med at ingen patienter oplever at blive aflyst. Det tværfaglige operationsteam er velfungerende og arbejder i tæt samarbejde med dagens koordinator for at afvikle operationerne med høj kvalitet, patienttilfredshed og god ressource udnyttelse.

Ortopædkirurgisk afdeling ønsker at have indflydelse på udvikling indenfor sygepleje og patientbehandlingen. Derfor prioriteres uddannelse, udvikling og forskning højt. Vi har en klinisk sygeplejespecialist i ortopædkirurgisk regi, som primært er tilknyttet operationsafsnittet. Vi har to specialeansvarlige sygeplejersker og en praktik-og uddannelsesansvarlig sygeplejerske.

Personalegruppen er kendetegnet ved høj faglighed, bred erfaring og gode kompetencer indenfor specialet. Det er vores kultur, at alle spørgsmål er velkomne og at vi sammen reflekterer over dagens oplevelser og udfordringer med fokus på læring til gavn for patienter og personale.

Inden du begynder i vagt, vil du være oplært til at indgå i det fleksible akutte beredskab mellem de 2 operations afdelinger. Vi hjælper hinanden i vagterne og derfor skal du kunne specifikke operative indgreb inden for vores specialer ortopædkirurgi, karkirurgi, organkirurgi og gynækologi/obstetrik.

Vi kan tilbyde dig

  • En hverdag, hvor vi lykkes med at sætte patienten først
  • Struktureret oplæringsforløb tilpasset de kompetencer og erfaring du kommer med
  • Kompetencekort indgår som en del af oplæring af nyt personale og vi ønsker på sigt også at bruge dette udviklingsredskab til erfarne operationssygeplejersker
  • Sammen med kollegaer fra anæstesi og vores kirurger arbejder vi systematisk med klinisk simulation som læringsmiljø
  • Fortsat fokus på din faglige og personlige udvikling efter endt oplæring
  • Kollegaer præget af høj faglighed, gensidig kollegial omsorg, tillid og anerkendelse
  • En arbejdsplads, hvor arbejdsmiljø prioriteres højt
  • En afdelingsledelse, der er tæt på og meget synlig i afdelingen
  • Arbejdsplan udarbejdes efter personalets ønsker og for 12 uger ad gangen
  • Arbejde 3-4 weekender fordelt over normperioden på 12 uger

Vi søger en kollega, som

  • Har særlig interesse og flair for teknisk og instrumentel sygepleje
  • Kan og vil indgå i tværfagligt teamsamarbejde med patienten først
  • Kan bidrage til det gode arbejdsmiljø på operationsafdelingen
  • Deltage aktivt i afdelingens udvikling og forbedringsarbejde
  • Er faglig bevidst, engageret, struktureret og fleksibel, samt har kvalitet og sikkerhed i fokus, ikke mindst i akutte situationer
  • Har evner til at se muligheder og indgå konstruktivt i en omskiftelig arbejdsdag, samt tager ansvar for flowet på operationsafdelingen

 

Ansøgningsfrist tirsdag d. 22. oktober 2019.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført d. 28. eller 29. oktober 2019.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Bente Trier Kaarup pr. mail: Bente.Trier.Kaarup@rsyd.dk eller telefonnr.: 40168314

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Bente Trier
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    208685
  • Quick-nr.
    381987
  • Indrykningsdato
    18-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    22-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Bente Trier
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    208685
  • Quick-nr.
    381987
  • Indrykningsdato
    18-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    22-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.