Region Nordjylland

Anæstesi og Intensiv: Sekretariat

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Engageret lægesekretær til Anæstesi og Intensiv Syd søges

Anæstesi og Intensiv Syd søger engageret lægesekretær
 
Er du frisk på nye udfordringer, har du lyst til at være en del af et velfungerende lægesekretærteam, og ønsker du en spændende hverdag med indflydelse og ansvar? Så kan det være dig, vi søger til sekretariatet på Anæstesi og Intensiv Syd.
 
Hvad kan vi tilbyde dig?
Som lægesekretær hos os vil du indgå i fællesopgaver som
  • Skrivning af notater – vi hjælper hinanden på tværs
  • Registrering af ydelser
  • Telefonbetjening
  • Diverse patientrelaterede opgaver for sygeplejersker og læger
 
Derudover får du selvfølgelig også mulighed for at byde ind på andre opgaver som
  • Redaktør af hjemmeside
  • PRI-redaktør
  • Indberetning til eksterne databaser (bl.a. Dansk Intensiv Database og Dansk Center for Organdonation)
  • Mødekoordinering/-indkaldelse og bestilling af forplejning
  • Opdatering af katastrofeplan
 
Du bidrager på lige fod med dine kolleger i oplæring af lægesekretærelever, og er med til at sikre at vores elever får et spændende og udbytterigt ophold i afdelingen
Du vil få 9 engagerede og hjælpsomme kolleger, som vil sørge for at du bliver lært op i alle funktioner inden for dit arbejdsområde.
 
Vi bemander sekretariatet i dagstiden på alle dage året rundt, og du skal derfor påregne weekendarbejde hver 4-6. weekend samt vagt på 1-2 helligdage om året med kompensationsfri på hverdage i forbindelse vagterne.
Stillingen er på 37 timer ugentligt, men ønskes en anden ansættelsesbrøk er vi åbne over for dette.
 
 
Hvad forventer vi?
Vi forventer, at du med dit gode humør vil bidrage til at bevare vores gode arbejdsmiljø, da vi vægter trivsel højt. Du er omstillingsparat, kan prioritere dine opgaver og er positivt indstillet overfor nye tiltag. Vi er her for at sikre gode patientforløb, så du er serviceminded og opsat på at yde den bedste service for såvel patienter og pårørende som samarbejdspartnere.
Et godt kendskab til hospitalets IT-systemer (Clinical, PAS, PRI og Office-pakken) vil være en fordel, og det er afgørende at du har godkendt uddannelse i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og Dansk lægesekretærforening/HK.

Om afdelingen
Anæstesi og Intensiv Syd indgår i Klinik Anæstesi, Børn, Kredsløb og Kvinder.
Anæstesiområdet er bestående af 3 opvågningsafsnit og 3 anæstesiafsnit på matrikel syd samt et anæstesiafsnit i henholdsvis Farsø og Hobro.
Intensivområdet udgøres af 3 intensivafsnit der holder til på 2 forskellige etager i højhuset på matrikel syd.
Vi er 8 lægesekretærer, 1 forskningssekretær, 1 lægesekretærelev og 1 ledende lægesekretær i afdelingen.
 
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Louise Klausen på tlf. 4012 3880. 
 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Vi forventer at holde samtaler den 28. oktober.
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Louise Klausen
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    6295
  • Quick-nr.
    381996
  • Indrykningsdato
    19-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Louise Klausen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    6295
  • Quick-nr.
    381996
  • Indrykningsdato
    19-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.