Region Nordjylland

Vikarservice Region Nordjylland

Hobrovej 42A, 9000 Aalborg

Vikarservice søger vikarkoordinator

Vikarservice Region Nordjylland søger vikarkoordinator med ansvar for vikarbooking, IT opgaver og kursuskoordinering

Om os
Vi formidler vikarløsninger inden for somatik og psykiatri til alle regionens hospitaler. Vores primære opgave er at sikre kompetente vikarløsninger til alle hospitalerne i Region Nordjylland med udgangspunkt i rekruttering, udvikling og fastholdelse af vikarer – med fokus på kvalitet og økonomi. Vi er 4 vikarkoordinatorer og 1 leder. 

Funktioner og opgaver
Vi søger en kollega, som skal formidle vikarløsninger til de kliniske specialer på regionens hospitaler. Herudover vil du få ansvar for vikarsystemet, som bruges til vikarbooking. Der er en del skriftlig og telefonisk kommunikation med interne og eksterne samarbejdspartnere. Det er vores opgave at sikre fleksible og kompetente vikarløsninger under hensyntagen til de rekvirerende afdelingers behov - herunder at understøtte de sammenhængende patientforløb. Dette sikres gennem det elektroniske vikarsystem og dialog med rekvirerende afdelinger og vikarer. Herudover skal du være medansvarlig for planlægning og koordinering af kursus for lægestuderende.
 
Vi lægger vægt på:
  • Stærke IT kompetencer, interesse og flair for at arbejde med IT systemer
  • Kendskab til organisering, drift og arbejdsgange på hospitaler er en fordel
  • Indsigt i og erfaring med sundhedsfaglige uddannelser
  • At du er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt
  • At du er god til at samarbejde og tager medansvar for opgaver og arbejdsmiljø
  • Gode sociale kompetencer i forhold til samarbejde internt og eksternt
     
Vi lægger vægt på, at du er:
  • Omstillingsparat i forhold til en uforudsigelig hverdag og vikarenhedens udvikling og fremtid
  • Fleksibel og nytænkende
  • Struktureret, kan lide og har erfaring med at planlægge og koordinere
  • Selvstændig, men også kan arbejde i et team
 
Vi kan tilbyde
  • En stærk enhed, som er midt i spændende udvikling med politisk og ledelsesmæssig bevågenhed
  • En enhed, hvor vi har fokus på dynamik, trivsel og arbejdsmiljø
  • Medansvar for driftssikre vikarløsninger til regionens hospitaler
  • En alsidig hverdag med tæt kontakt med vikarer og de rekvirerende afdelinger på hospitalerne
  • Medindflydelse i forhold til den fortsatte udvikling af vikarenheden, herunder nye forretningsområder
  • En mødetid, der som udgangspunkt er alle hverdage kl. 8 – 15.30, fredag kl. 8 – 15.00.
 
Ansøgning
Send os din ansøgning senest 21. oktober kl. 12.00. Vi planlægger at holde samtaler  den 24. oktober.

Tiltrædelse pr. 1. december 2019 eller efter aftale.

For nærmere oplysninger kontakt: Leder af Vikarservice RN Bitten Gøtzsche, tlf. 97 66 13 47, bitgo@rn.dk,
Du kan læse mere om Vikarservice Region Nordjylland på www.rn.dk/vikarservice



 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Bitten Gøtzsche
  • Adresse
    Hobrovej 42A, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    6296
  • Quick-nr.
    382008
  • Indrykningsdato
    19-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 42A, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Bitten Gøtzsche
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    6296
  • Quick-nr.
    382008
  • Indrykningsdato
    19-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.