Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Boserupvej 2, 4000 Roskilde

Klinisk vejleder med interesse for retspsykiatri til R1 PC. Sct. Hans og med weekend vagt hver 3. weekend

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du som klinisk vejleder og sygeplejerske er med til at varetage området omkring afsnittets sygeplejestuderende.

Du vil have et tæt samarbejde med afsnitsledelsen, kollegaerne og de kliniske undervisere på centreret. Din fornemmeste opgave er at skabe et godt og optimalt læringsmiljø for de studerende. Vi modtager både 3. & 6. semesters studerende, så der er derfor gode muligheder som klinisk vejleder for en mangeartet opgave.

Hvem er vi?  

R1 er en lukket retspsykiatrisk afdeling med plads til 9 patienter, fælles for vores patienter er, at de har en retslig foranstaltning. Dette betyder, at vi har lange og intensive rehabiliteringsforløb, hvor du får rig mulighed for at arbejde med motivation og relationer. Aktiviteter målrettes individuelt og i samarbejde med patienten.

Til at kvalificere sygeplejen og behandlingen arbejder vi ud fra en recovery orienteret tilgang med afsæt i kognitiv metode. Vi anvender motiverende samtale samt miljøterapi. Vi har stor fokus på aktiviteter og miljøterapeutiske tilbud og kan tilbyde gode faciliteter for fysisk aktivitet både ude og inde. Du vil som klinisk vejleder skulle bidrage med den nyeste viden og introducere de studerende til relevant litteratur på området.

Vi vægter sikkerheden meget højt - både for personale og patienter. 

Kendetegnende for vores afsnit er, at vi er anvender en anerkendende og deeskalerende tilgang. Ikke mindst, brænder vi for relations arbejdet, hvorfor det er relevant at de sygeplejestuderende får en grundig indføring i dette.

Vi er et kompetent og dynamisk team, som er tværfagligt sammensat for at styrke behandlingsindsatsen og samtidig sikre en helhedsorienteret tilgang. Dette for at understøtte at patienten kommer i centrum for sin egen behandling og deltager aktivt i sin behandling.

Vi er et afsnit med et højt fagligt niveau, hvor teamet udviser stort engagement og nysgerrighed for patientforløbet. Vores kultur er åben og inkluderende, hvor vi samtidig giver plads til forskelligheder. Vi prioriterer at der er tid til vidensdeling og relevante faglige drøftelser for at sikre læring og udvikling.

Vi prioriterer samarbejde højt, og vi bruger hinanden til at udvikle praksis og egne kompetencer. Det betyder også at vi har et godt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor vi hver især tager et aktivt ansvar for at bevare vores gode miljø. Miljøet i afsnittet betyder også, at vi har meget lav brug af tvang.  

Som klinisk vejleder og sygeplejerske på afsnit R1, får du derfor mulighed for at klæde de studerende på til det retspsykiatrisk speciale. Din berøringsflade vil være indenfor dette område og den psykiatriske sygepleje.

Nybyggeri

Vi er i fuld gang med byggeriet af et nyt retspsykiatrisk sygehus, hvor vi sammen med 8 andre afsnit, om et par år skal flytte ind i de nye rammer. Medens vi venter på at bygningerne bliver klar, arbejder vi med at afprøve og udvikle den organisering, behandling og pleje, som skal være det fundament vi bærer med os ind i de nye fysiske rammer. Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Sct. Hans og vores nye byggeri på https://www.psykiatri-regionh.dk/  

Vi tilbyder:

  • Et individuelt introduktions program, der tilpasses dine kvalifikationer med tilhørende mentor ordning for at sikre dig en grundig introduktion til afsnittet
  • Tæt sparring med klinisk underviser, der samtidig hjælper med koordinering af de enkelte studieforløb
  • Ugentlig supervision til alle vagtlag
  • Løbende undervisning, kurser, uddannelser mv.
  • Struktur i hverdagen og god planlægning og hvor du selv har mulighed for at kunne planlægge den tid du har behov for, i forhold til at kunne løfte opgaven
  • En forbedringskultur for at skabe mere værdi for patienterne
  • Kollegaer der er nysgerrige og interesseret i udvikling af sygeplejen
  • Kollegaer der vægter fællesskabet og som værner om at have et godt miljø for både patienterne og hinanden.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra indenfor retspsykiatri, men ikke en nødvendighed. Dog vægtes psykiatrisk erfaring
  • Er uddannet klinisk vejleder (med pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 af en diplomuddannelse) Gerne har specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje
  • Er nysgerrig, reflekterende og god til at lytte, samt har gode kommunikative evner
  • Har lyst til at lære fra dig
  • I Samarbejde med afsnitsledelsen, de kliniske undervisere på centret, praktikvejlederne i afsnittet samt kollegaerne, er med til at skabe et godt læringsmiljø for de sygeplejestuderende i afsnittet
  • Vil være med til at sikre den faglige kvalitet omkring de sygeplejestuderende
  • Trives i et miljø med lange forløb
  • Ønsker at være med til at udvikle sygeplejen og behandlingen i afsnittet
  • At være plejeforløbsansvarlig for patienter og indgå i teams 
  • At du har en deeskalerende tilgang til konflikter
  • At du vil tage aktiv del i at bevare vores gode arbejdsmiljø

Om stillingen

Stillingen er på 37 timer i blandede vagter- dog med flest dagvagter

Arbejde hver 3 weekend

Du får et funktionstillæg som kliniskvejleder

Ansøgningsfrist: d. 18. oktober 2019

Ansættelsessamtaler: d. 23. oktober 2019

Vi glæder os til at hører fra dig og du er meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Annemarie Hegner eller assisterende afdelingssygeplejerske Teis Amundsen på tlf.: 38 64 22 19 for yderligere oplysninger.

Ansættelsesvilkår: Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionerne Lønnings- og Takstnævn.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Annemarie Hegner
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    220370
  • Quick-nr.
    382067
  • Indrykningsdato
    20-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    18-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Annemarie Hegner
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    220370
  • Quick-nr.
    382067
  • Indrykningsdato
    20-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    18-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.