Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 73, 2730 Herlev

Bioanalytiker - DNA - forskning - biobank - interventionsforsøg

Herlev og Gentofte Universitetshospital

Klinisk Biokemisk Afdeling

Bioanalytiker – DNA – forskning – biobank– interventionsforsøg.

I DNA-sektionen under Klinisk Biokemisk Afdeling er der vagt-fri stilling ledig som bioanalytiker til besættelse 1. november 2019 eller snarest derefter. Stillingen kan enten være fastansættelse eller for 1 år med mulighed for forlængelse.

Vi kan tilbyde et job til dig, der brænder for at arbejde med genetik og forskning og har et stort overblik. Du er en god teamplayer og kan lide at være engageret i mange ting på en gang. Du har en positiv og innovativ indstilling, arbejder selvstændigt og er en god kollega.

Du vil komme til at arbejde med DNA-analyser, bl.a taqman-teknologi, sekventering, NGS, Real Time PCR samt droplet PCR på cellefrit DNA fra plasma, nyopstartet i 2019. Ydermere er der andre opgaver, som fryserorganisering, biokemiske analyser, lagerstyring samt interventionsforsøg (medicinafprøvning). Der benyttes robotter til fuldautomatisk isolering samt til afpipettering. Du vil også komme til at blive involveret i arbejdet med Herlev/Østerbroundersøgelsen, som er en stor dansk befolkningsundersøgelse, der indsamles på afdelingen på Herlev Hospital samt de deltagere, som deltager i interventionsforsøgene og endelig med koordinering af forskellige biobanker af blodprøver fra patienter. Erfaring er en fordel, men ikke et krav. Oplæring og træning er en fast del af vores gruppe, og du vil blive en del af det afhængigt af dine erfaringer.

Arbejdet er selvstændigt og omfatter både forskning og rutineproduktion med forskellige analyser og arbejdsfunktioner. Det er et afvekslende job, hvor arbejdsopgaverne typisk veksler fra år til år afhængigt af typen af forskningsprojekter og de patientrettede DNA analyser, som udbydes i afdelingen.

Til dagligt vil du arbejde i tæt samarbejde og i et godt kollegaskab med 8 bioanalytikere/laboranter og en afdelingsbioanalytiker på matrikel Herlev Hospital, og du vil også blive en del af en stor DNA/forskningsgruppe bestående af andre faggrupper, der tæller ca. 15 læger, 1 molekylærbiolog og 1 civilingeniør. Derudover er der ca. 40 ansatte i studiejob, bl.a. bioanalytiker- og lægestuderende med arbejdstid om eftermiddagen/aftenen. Vi er en sektion i Klinisk Biokemisk Afdeling, hvor hele afdelingen i alt udgør ca. 200 personer fordelt på 2 matrikler på Gentofte- og Herlev Hospital.

Forskningsmæssigt arbejder vi med at forstå årsagerne til, og arveligheden bag, flere store befolkningssygdomme, blandt andet blodprop i hjernen og hjertet, astma, kronisk obstruktiv lungesygdom og kræft. Til det formål har vi allerede foretaget biokemiske analyser og isoleret DNA på over 140.000 danskere.

Forskningsgruppen samles ugentligt til et møde med alle faggrupper, hvor alle dele af arbejdet diskuteres, og der er ofte faglige præsentationer (også fra bioanalytikerne). Hver måned holder vi et kvalitetsmøde, hvor vi løbende evaluerer de udførte analyser. Der deltages også i personalemøder for hele Klinisk Biokemisk Afdeling.

Vi forventer, at en kommende medarbejder kan indgå i et dynamisk miljø i en travl Klinisk Biokemisk Afdeling med masser af produktion og forskning. Vi ønsker at få en kollega, der går op i høj faglighed og som kan have mange bolde i luften samt er omhyggelig, systematisk, kvalitetsbevidst, ansvarsfuld og fleksibel. Du skal have lyst til at arbejde med deltagere i studier i en sektion med fokus på genetik og patienten i centrum.

Arbejdstiden er 37 timer per uge med fleksibel arbejdstid, såfremt arbejdet tillader det. Hospitalet har rygeforbud.

Et af målene i vores personalepolitik er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap eller religion.

Ansøgning bilagt curriculum vitae og eksamensbeviser med karakterer (gymnasium, HF, bioanalytiker, laborant og/eller anden relevant eksamen) sendes senest 20. oktober 2019 online. Samtaler ventes at blive i uge 43 eller 44 2019. Yderligere oplysninger kan fås hos bioanalytikerne i gruppen på telefon 3868 3306/3868 6638 og/eller via e-mail anført nedenfor.

Stig E Bojesen

Professor, overlæge, dr. med.

Anja Jochumsen (E-mail: Anja.Jochumsen@regionh.dk)

Afdelingsbioanalytiker

Børge Nordestgaard

Professor, overlæge, dr. med.

Klinisk Biokemisk afd., Herlev og Gentofte Hospital,

Borgmester Ib Juuls Vej 73,

Opgang 7, 4.etage, M3 2730 Herlev

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Stig Egil Bojesen
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 73, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    220494
  • Quick-nr.
    382348
  • Indrykningsdato
    30-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 73, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Stig Egil Bojesen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    220494
  • Quick-nr.
    382348
  • Indrykningsdato
    30-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.